Frederik Winther hædres endnu engang: Modtager DI Vestsjællands Lærlingepris 2026

29.6.2026 07:41:40 CEST | DI Vestsjælland | Pressemeddelelse

Del

Han er nysgerrig, engageret og faglig dygtig, og som lærling har han allerede været til flere konkurrencer i udlandet. Industritekniker Frederik Winther fra Poul Johansen Maskiner A/S i Fårevejle vinder DI Vestsjællands Lærlingepris 2026. Han kan dermed skrive endnu en hædersbevisning til sit CV

Borgmester i Odsherred Hanne Pigonska og bestyrelsesleder for DI Vestsjælland Heidi Rosendal Larsen overrakte DI Vestsjællands Lærlingepris til Frederik Winther den 26. juni. Det skete samme dag som kollegaerne hos Poul Johansen Maskiner fejrede, at Frederik Winther blev udlært som industriteknikker. På billedet ses også Frederiks vejleder hos Poul Johansen Maskiner A/S Jørn Dyhrberg Hansen.

Endnu en gang sætter Frederik Winther, industriteknikerlærling hos Poul Johansen Maskiner i Fårevejle, sig i førersædet, når det gælder unge talenter på Sjælland. Han modtager DI Vestsjællands Lærlingepris 2026 - blot fem måneder efter, at han blev kåret som årets lærling af Odsherred Erhvervsforum.

- I DI Vestsjælland ønsker vi at hylde de mange faglærte, som hver dag er med til at holde hjulene i gang på vores lokale virksomheder. Frederik har med sin nysgerrighed, sit engagement og sin faglighed skabt flotte resultater samtidig med, at han er en vellidt kollega. Han har i den grad fortjent DI Vestsjællands Lærlingepris, siger bestyrelsesleder for DI Vestsjælland Heidi Rosendal Larsen og uddyber:

- Frederik viser på alle måder, at en erhvervsuddannelse kan bringe dig til store konkurrencer i udlandet, og giver dig mulighed for at prøve kræfter med alverdens opgaver på din arbejdsplads. Han er en rollemodel for erhvervsuddannelserne. Hvis man som lærling giver den en skalle, så vil der åbne sig døre til spændende udfordringer. Det, håber jeg, kan tjene til inspiration og motivation for andre til enten som ung eller senere i livet at gå den vej.

I første del af lærlingeforløbet deltog Frederik Winther i skolemesterskaber, såvel som regionsmesterskaber, DM i Skills og senere i internationale konkurrencer i Portugal, Frankrig og Tyskland. Han har særlig interesse for og dygtiggjort sig indenfor avanceret bearbejdning, 3D-konstruktioner, automation og avancerede teknologier. Hos Poul Johansen Maskiner A/S er der både glæde og stolthed over, at Frederik Winther modtager endnu en pris:

- Frederik er dygtig til sit fag og elsker udfordringer. Det har givet ham et lærlingeforløb, hvor han har dygtiggjort sig indenfor flere områder. Han har derfor hele tiden været 10 sider længere fremme i lærebogen. Han er også meget hjælpsom overfor andre kollegaer. Ikke mindst overfor nye lærlinge, som vi løbende får ind i virksomheden. Frederik har både faglige og menneskelige styrker. Det er en særlig kvalitet, siger Frederiks vejleder hos Poul Johansen Maskiner A/S Jørn Dyhrberg Hansen og uddyber:

- Vi er meget stolte af alle vores lærlinge, som på hver deres måde, gør deres bedste. Når vi som virksomhed indstiller dem til en pris, og de så samtidig vinder, er det en ekstra måde for os at sige tak for den indsats, de leverer i hverdagen. Lærlinge er en vigtig del af vores medarbejderstab. De er fremtidens medarbejdere enten hos os eller en anden virksomhed i branchen. Vi glæder os over, når det går dem godt.

I fritiden interesserer Frederik Winther sig for himmelrummet, og han har på sin læreplads og skole skabt en Tintin-raket og en kopi af Armstrongs fodspor i aluminium, som han har givet til astronauten Andreas Mogensen.

- Jeg har fået mulighed for at arbejde med flere spændende områder på både virksomheden og skolen. I fritiden har jeg fået lov til at bruge deres værksteder til mine egne projekter, som blandt andet Tintin-raketten og Armstrongs fodspor. Det har givet mig lyst til hele tiden at lære mere og nyt. Det er et kæmpe skulderklap for mig, at Poul Johansen Maskiner har indstillet mig til DI Vestsjællands Lærlingepris, og at jeg så endda også vinder prisen, siger Frederik Winther.

DI Vestsjælland uddeler hvert år en pris til en lærling eller en elev, der har været særlig engageret, dygtig, faglig interesseret eller på anden måde har udmærket sig i løbet af praktikperioden. Det er lokale virksomheder i Kalundborg, Slagelse, Holbæk, Ringsted, Sorø og Odsherred kommuner, der selv har indstillet deres lærling eller elev til prisen.

Nøgleord

Kontakter

Bestyrelsesleder for DI Vestsjælland Heidi Rosendal Larsen, telefon 81 71 07 07
Jørn Dyhrberg Hansen, Poul Johansen Maskiner A/S, telefon 59 65 35 40
Regional konsulent for DI Vestsjælland Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Billeder

Borgmester i Odsherred Hanne Pigonska og bestyrelsesleder for DI Vestsjælland Heidi Rosendal Larsen overrakte DI Vestsjællands Lærlingepris til Frederik Winther den 26. juni. Det skete samme dag som kollegaerne hos Poul Johansen Maskiner fejrede, at Frederik Winther blev udlært som industriteknikker.

Download
Download
Frederik Winther, industriteknikerlærling hos Poul Johansen Maskiner i Fårevejle, modtager DI VestsjællandsLærlingepris 2026. Borgmester i Odsherred Hanne Pigonska og bestyrelsesleder for DI Vestsjælland Heidi Rosendal Larsen overrakte prisen. Frederiks vejleder Jørn Dyhrberg Hansen holdt også tale ved prisoverrækkelsen.

- Det er et kæmpe skulderklap for mig, at Poul Johansen Maskiner har indstillet mig til DI Vestsjællands Lærlingepris, siger Frederik Winther, industriteknikerlærling hos Poul Johansen Maskiner i Fårevejle.

For yderligere information om DI Vestsjælland: Teamleder Susanne Munk Jørgensen Mail: sul@di.dk Tlf. 3377 3924

Følg pressemeddelelser fra DI Vestsjælland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Vestsjælland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye