Clever og Andel investerer én milliard i dansk ladeinfrastruktur i 2026
29.6.2026 07:08:10 CEST | Clever | Pressemeddelelse
Clever og Andel investerer én mia. kr. i 2026 i at udbygge og udvikle det danske ladenetværk. Investeringen skal blandt andet føre til 3.000 nye offentlige ladepunkter over hele landet og sikre flere lademuligheder i takt med, at stadig flere danskere vælger elbil.

Flere end 9 ud af 10 danskere vælger i dag el, når de køber ny bil, og der kører nu mere end 600.000 elbiler på landets veje. Frem mod 2030 ventes antallet at vokse til 1,6 mio., hvilket øger behovet for en velfungerende og landsdækkende ladeinfrastruktur.
Alene de seneste fem år har Clever sammen med sin ejer, energi- og fiberkoncernen Andel, investeret mere end tre mia. kr. i opbygningen af Danmarks største ladenetværk, der i 2025 omfattede mere end 16.000 offentligt tilgængelige ladepunkter.
Med investeringen på yderligere én mia. kr. i 2026 fastholder Clever og Andel det høje investeringsniveau i både udbygningen og udviklingen af ladenetværket i takt med den accelererende elektrificering af den danske bilpark.
"Danmark skal fortsat være et af verdens bedste lande at være elbilist i. Det kræver, at infrastrukturen står klar, når hundredtusinder af nye elbiler ruller ud på vejene de kommende år. Vi investerer i både udbygningen af ladenetværket og i nye teknologier og løsninger, der vil gøre opladning nemmere og mere tilgængelig for danskerne. I år udvider vi ladenetværket med 3.000 nye offentlige ladepunkter, så kapaciteten kan følge med, når endnu flere danskere udskifter fossilbilen ud med en elbil,” siger Mathias Langkilde Sukstorf, ansvarlig for netværksstrategi hos Clever.
Størstedelen af al opladning sker derhjemme, på arbejdet, i byen eller ved indkøb. Clever udbygger derfor ladenetværket med flere normalladere, så opladning kan ske, mens bilen alligevel holder parkeret.
På farten er behovet et andet, hvor lynhurtig opladning er afgørende for mange danskere. Her styrker Clever sit lynladenetværk langs motorveje og ved centrale trafikknudepunkter med nye lynladestationer i blandt andet Korsør, Galten og Ølhom nord for Vejle. Samtidig udrulles de første 1.000 kW-ladere for at fremtidssikre ladenetværket i takt med, at nye generationer af elbiler kan lade med stadig højere ladeeffekt.
"Hverdagen med elbil skal fungere, både når bilen holder stille, og når man er på farten. Elbilister skal have frihed til at køre, hvor de vil, og tryghed for altid at kunne lade. Det kræver et stærkt ladenetværk, hvor vi bygger dér, hvor behovet er, så opladning altid er inden for rækkevidde,” siger Mathias Langkilde Sukstorf.
For Andel er investeringer i ladeinfrastruktur helt afgørende for udviklingen af fremtidens energisystem og en forudsætning for den grønne omstilling.
"Vi står midt i en gennemgribende omstilling, hvor elektrificeringen af transporten er en af de største forandringer i årtier. Derfor investerer vi langsigtet i energi- og ladeinfrastruktur, der kan håndtere både flere elbiler og mere vedvarende energi, så energisystemet kan udvikle sig i takt med efterspørgslen," siger Jesper Hjulmand, Group CEO i Andel og bestyrelsesleder hos Clever.
Samtidig bliver elbiler og ladeinfrastruktur en stadig større og vigtigere del af energisystemet.
"Den grønne omstilling lykkes kun, når vi får systemerne til at hænge sammen. Det er forudsætningen for at udnytte den vedvarende energi bedre og skabe et mere fleksibelt og effektivt energisystem, så vi kan levere den energi, samfundet har brug for, og samtidig drive den grønne omstillingen fremad,” siger Jesper Hjulmand.
Kontakter
Jeppe ChristensenPresseansvarlig - Clever
Tlf:+45 31 68 63 17jec@clever.dkBilleder

Om Clever
Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 62.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever lancerer kaffeløfte: Holder kaffen ikke, betaler vi20.4.2026 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Lever kaffen ikke op til forventningerne, betaler Clever. Med et nyt kaffeløfte i caféerne langs motorvejen gør Clever op med den middelmådige kaffe på farten og løfter niveauet så markant, at hver kop står sin prøve og tør blive dømt.
Clever udruller 1.000 kW-ladere i Danmark3.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Clever tager næste skridt i udviklingen af den danske ladeinfrastruktur og begynder nu at etablere 1.000 kW-ladere til personbiler. De nye megawatt-ladere kan levere op til 600 kW til den enkelte bil og er dimensioneret til den næste generation af elbiler, hvor flere allerede nu kan lade fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever og Eviny i nyt samarbejde: 220 nye ladepunkter til Clever-kunder5.2.2026 09:00:17 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade på Evinys danske ladenetværk med 220 ladepunkter uden ekstra omkostninger. Aftalen styrker især mulighederne for at lynlade med 126 nye lynladepunkter, heraf 28 ved Drejebænken i Odense.
Elbilen overhaler diesel i Danmark28.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark krydser i denne uge en historisk milepæl, når elbilen overhaler diesel i antal.
Nyt samarbejde med Allego giver Clever-kunder flere lademuligheder på farten21.1.2026 08:02:36 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade uden ekstra omkostninger på Allegos danske ladenetværk. Aftalen giver adgang til 237 ladepunkter, heraf 221 lynladepunkter, fordelt på 52 lokationer og styrker mulighederne for opladning på farten langs motorveje og i større byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum