DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Varme og uvejr: Ny dansk varmerekord sat i både Ødum og Beldringe.

27.6.2026 17:41:09 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse

Del

Varmen kulminerede i dag kl. ca. 14.45, hvor der blev målt 37,0 grader i både Ødrum, nord for aarhus og i Beldringe, nord for Odense. I dag har været den varmeste dag, siden målingerne begyndte i 1874. I kølvandet har uvejr nu ramt Danmark. 

Danmark set fra oven lørdag den 27. juni, da vi nåede den første varmerekord i dag på 35,8 grader. Senere steg temperaturen til 37,0 grader både på Fyn og i Jylland.
Danmark set fra oven lørdag den 27. juni, da vi nåede den første varmerekord i dag på 35,8 grader. Senere steg temperaturen til 37,0 grader både på Fyn og i Jylland.

Danmark satte lørdag den 27. juni 2026 en ny varmerekord.

Et fastlåst vejrmønster har de seneste uger sendt meget varm luft op over Europa fra Sahara.

Den konstante tilførsel af varme har givet hedebølger i blandt andet Spanien og Frankrig, og varmen er nu nået helt op til Danmark - og uvejr følger nu i kølvandet.

– Vi har fået en ny varmerekord for den absolut højeste temperatur målt i Danmark. I dag blev der målt 37,0 grader både i Beldringe, nord for Odense og i Ødum, nord for Aarhus. Den tidligere rekord lød på 36,4 grader målt 10. august 1975 i Holstebro. Ud over selve varmen, så har vi netop nu fokus på de kraftige hagl- og tordenbyger der driver igennem Danmark. Store dele af syd- og sydvest Danmark har allerede fået voldsom regn. I aften og nat er der risiko for både hagl- og tordenbyger, som også kan være med kraftige vindstød. Netop varmen og den fugtige luft giver virkelig grobund for nogle kraftige byger, siger vagthavende meteorolog Rasmus Stoltze Hansen.

Registreret siden 1874
Maksimumstemperatur og minimumstemperatur er en øjebliksværdi, som måles på en DMI-godkendt målestation.

Temperaturmålingerne i Danmark startede i 1874.

De rå målinger kan ses løbende i 10-minutters middeltemperatur for alle målestationerne.

De kvalitetssikrede værdier i Vejrarkivetdmi.dk kan ikke ses lige i det øjeblik, de bliver målt. Her må man vente på, at det opdateres ca. 10-15 minutter inde i den næste time.

Inden rekorderne kan fastslås, kvalitetssikres de af DMI’s klimatologer for at undgå fejl i datamaterialet. Det er ikke helt tilfældigt, hvornår varmerekorderne – se faktabokse herunder – indfinder sig. F.eks. skal der ikke blæse kølende luft ind fra havet rundt om Danmark.

– Vi ser et mønster for, hvornår varmen for alvor sætter ind i Danmark. De fire rekorder fra 1892, 1906, 1947 og 1975 er alle kendetegnet ved, at atmosfæren var fastlåst. At de gamle varmerekorder har fået lov til at stå så lang tid på trods af et gradvist varmere klima, skyldes formentlig, at Danmark er omgivet af vand til alle sider, som holder temperaturen nede om sommeren, siger Martin Olesen fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Klima i forandring

En temperaturrekord som denne flugter med vores forventninger til et dansk klima i forandring. I takt med den globale opvarmning vil vi se stadig flere temperaturrekorder i den varme ende af skalaen, mens kulderekorder bliver stadig mere sjældne.

I en verden, der er halvanden grad varmere end førindustrielt niveau, stiger sandsynligheden for både hedebølger, mere ekstreme temperaturer og varmerekorder. Den globale opvarmning er ikke nødvendigvis alene ansvarlig for rekorden, men gør den mere sandsynlig.

– Vi er vidne til et samspil mellem vejr og klima. Der er ikke noget usædvanligt i vejret, hvor et højtryk ligger over landet i længere tid, men det aktuelle vejr udspiller sig på toppen af den globale opvarmning. Og det sammenfald er usædvanligt og noget nyt. Og det er heller ikke sidste gang, vi slår en varmerekord, siger klimaforsker Martin Olesen.

Fakta | 10 varmeste juni-målinger  

1) 37,0 °C

2) 35,5°C (29. juni 1947 i Hillerød)

3) 34,5°C (juni 1877)

4) 34,4°C (juni 1917)

5) 34,2°C (juni 1876)

6) 34,0°C (juni 2021)

7) 33,6°C (juni 1889)

8) 33,5°C (juni 1941)

9) 33,4°C (juni 1888)

10) 33,2°C (juni 1968)

 

Fakta | 10 varmeste målinger, hele året  

1) 37,0 °C 27. juni 2026 ved Ødrum, nord for Aarhus og i Beldringe, nord for Odense

2) 36,4°C (10. august 1975 ved Holstebro)

3) 35,9°C (20. juli 2022 ved Abed på Lolland)

4) 35,8°C (august 1911)

5) 35,7°C (august 1875)

6) 35,6°C (august 1948)

7) 35,5°C (juni 1947)

8) 35,3°C (juli 1941)

9) 35,1°C (juli 1925, august 1992)

Kontakter

Om Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.

Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.

Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye