Norlys

Hedebølgen løfter elpriserne markant: Strømmen er blevet over 50 procent dyrere på en uge

27.6.2026 06:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse

Del

I dag bliver der op mod 35 grader over hele landet, og den usædvanlige varme smitter også af på dagens elpriser, der topper omkring 2 kr/kWh. Faktisk har hele den seneste uges hedebølge været med til at gøre juni til en af årets dyreste måneder, når man ser på elpriser.

Hedebølgen, der længe har hængt over store dele af Europa, er for alvor kommet til Danmark i denne uge, og i dag ventes temperaturerne at kravle helt op på 35 grader.

Varmen har også sat sit præg på de danske elpriser, og gennemsnittet for den rene elpris* i uge 26 har indtil videre ligget på knap 1,16 kr./kWh i begge de to danske elprisområder: DK1 og DK2. Det er betydeligt højere priser, end vi ellers har set i juni. Kigger man på elpriserne fra 1. juni til og med 21. var gennemsnitsprisen på 0,71 kr/kWh. Det betyder, at elpriserne i den varme uge 26 har været mere end 60 procent højere, end resten af måneden.

- Der er ingen tvivl om, at det har været en uge ud over det sædvanlige. Vi har ikke set så markant en udvikling som denne siden energikrisen. Som elkunde betaler det sig derfor i høj grad at holde øje med elpriserne i øjeblikket. Forskellen mellem de billigste og dyreste timer er fortsat meget stor, siger Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning.

I denne uge toppede den rene elpris i de sene aftentimer på næsten 6 kr/kWh onsdag aften. Udviklingen dækker dog over mere end bare enkelte høje pristoppe.

I juni har der generelt også været mange billige timer i løbet af døgnet, og elprisen har i perioder – særligt midt på dagen – været helt ned omkring få øre per kWh, og der har i flere tilfælde endda været deciderede negative elpriser.  

Hedebølge presser elpriserne op

Ifølge Mads Brøgger er det især hedebølgen i Europa, der driver udviklingen.

Når temperaturerne stiger, stiger efterspørgslen på strøm også – blandt andet til nedkøling af både hjem og virksomheder. Samtidig har produktionen været under pres flere steder i Europa i form af blandt andet mindre vindproduktion.

- Det har især været i aftentimerne, at vi har set de højeste priser. Når solen ikke længere skinner på solcellerne, men efterspørgslen efter strøm stadig er høj, så skyder elpriserne i vejret. Vi skal som forbrugere vænne os til at se flere udsving i elpriserne, og derfor forsøger vi som energiselskab at hjælpe vores kunder med at få opbygget nye vaner. I vores energi-app kan de fx skabe overblik over deres forbrug og følge priserne, mens vores ladekunder blot kan koble bilen til deres ladeboks, så sørger vores system for automatisk at lade bilen op, når prisen er lavest, siger Mads Brøgger.

Samtidig spiller den generelle udvikling på energimarkederne stadig en rolle, hvor højere priser på fossile brændsler som gas er med til at trække elpriserne op.

Selvom det umiddelbart ser ud til, at den kommende uge vil vise sig fra en mere prisvenlig side, har hedebølgen sat sig så markant i elprisen, at juni nu er blandt årets dyreste måneder – primært drevet af en kort periode med høje temperaturer og tilsvarende høje elpriser.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Mads Brøgger, direktør for Norlys' energiforretning
Mads Brøgger, direktør for Norlys' energiforretning
Download

Om Norlys

Norlys er en dansk andelsejet energi- og telekoncern. Vi leverer energi, internet, tv, mobiltelefoni og ladeløsninger og driver den kritiske infrastruktur, som forbrugere og virksomheder er afhængige af hver dag.

Norlys ejer landets største elnet og fibernet og halvdelen af mobilnettet TN-Network. Vi driver et landsdækkende ladenetværk til både elbiler og tung transport og ejer aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading samt Greenab og er medejere af Eurowind Energy, der udvikler vind- og solenergi i Europa.

Vores 4.700 medarbejdere arbejder hver dag for at levere stabile forbindelser, sikker drift og løsninger med afsæt i kundernes behov. Som dansk andelsejet virksomhed med mere end 820.000 andelshavere investerer vi langsigtet i den infrastruktur og de teknologier, der binder Danmark sammen - i dag og i generationer fremover.

Følg pressemeddelelser fra Norlys

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Norlys

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye