Roskilde Festival Gruppen planter skov for byens børn og unge
26.6.2026 11:12:09 CEST | Klimaskovfonden | Pressemeddelelse
Bassen pumper løs på årets Roskilde Festival, men når festen på Dyrskuepladsen er slut, efterlader festivalen mere end blot tømmermænd og Roskilde-blues. Roskilde Festival Gruppen har nemlig givet bidrag til at skabe et nyt skovlandskab ved Hvalsø.

Mens tusindvis af festivalgæster danser foran Orange Scene, er træerne i Kulturskoven i Hvalsø allerede godt i gang med at slå rødder.
Roskilde Festival Gruppens bidrag til Klimaskovfonden har finansieret lidt over 20.000 kvadratmeter af Kulturskoven, der i alt vil dække over næsten 13,5 hektar. Skoven ligger tæt på den midtsjællandske stationsby, og den lokale forankring har været en vigtig del af beslutningen om at støtte projektet.
”I Roskilde Festival Gruppen arbejder vi for at skabe positive aftryk, særligt for børn og unge. Derfor betyder det meget for os, at klimahandling også kan skabe værdi lokalt. Vi ser Kulturskoven som mere end et bidrag til CO₂-reduktion. Det er også et sted, der kan styrke relationen til naturen og skabe nye muligheder for fællesskab, oplevelser og læring for kommende generationer,” siger Hanna Line Jakobsen, vicedirektør i Roskilde Festival Gruppen.
Skoven og de nye naturområder ved Hvalsø er et projekt, som mange kan få glæde af. Udover at gavne klimaet og naturen, kan det blive et vigtigt nyt rekreativt område for byen.
Hos Klimaskovfonden glæder man sig over, at flere aktører går sammen om at skabe ny skov.
”I Klimaskovfonden er vores vigtigste opgave at samle parter, der ønsker at handle konkret for klimaet gennem skovrejsning. Derfor er det en stor fornøjelse, at Roskilde Festival Gruppen bidrager til at realisere skovprojektet, som Lejre Kommune lægger jord til. Projektet kommer både klimaet og borgerne til gode og er et godt eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når forskellige aktører går sammen om konkret klimahandling,” siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden.
Konkret handling der varer længere end festivalen
Roskilde Festival Gruppen arbejder ud fra en bred forståelse af bæredygtighed, hvor klima, natur og fællesskaber hænger tæt sammen. Støtten til Kulturskoven er derfor et naturligt supplement til gruppens øvrige indsatser og bidrager til at omsætte ambitioner til konkret handling.
”For Roskilde Festival Gruppen handler bæredygtighed om at tage ansvar og bidrage til løsninger, der gør en reel forskel. Gennem støtten til Kulturskoven er vi med til at skabe ny natur og understøtte en dokumenteret klimaeffekt. Samtidig er det et projekt, der rækker langt ud over festivalugen og skaber værdi i mange år fremover,” siger Hanna Line Jakobsen.
Kulturskoven ved Hvalsø bliver ny urørt skov, men den har fået sit navn, fordi den er finansieret af en række aktører i kulturbranchen, herunder altså Roskilde Festival Gruppen og medlemmer af Green Producers Club.
Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkBilleder



Links
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Din virksomhed kan nemt plante skov lokalt17.6.2026 11:00:38 CEST | Pressemeddelelse
Flere virksomheder ønsker at tage ansvar for klimaet på en måde, der også skaber værdi lokalt. Med et nyt initiativ fra Klimaskovfonden er det nu blevet lettere at bidrage til ny skov i lokalsamfundet og samtidig få en konkret fortælling om virksomhedens indsats.
INIVTATION til pressen: morgenløbere planter træer8.6.2026 17:24:12 CEST | Pressemeddelelse
Når folkemødedeltagerne løber, skal PostNord punge ud. De har nemlig lovet at plante to træer hos Klimaskovfonden for hver kilometer, der tilbagelægges i Allinges bakker i det legendariske morgenløb på Folkemødet.
Danskerne vil gerne betale mere for mindre CO28.6.2026 13:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne vil gerne betale for at give klimaet en hjælpende hånd, hvis de for eksempel rejser med fly. Knap 60 procent er nemlig villige til at betale et klimabidrag, hvis de med sikkerhed ved, at det vil gavne klimaet.
Kirkenes nye skove kan beskytte drikkevand5.6.2026 06:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Når en kirke rejser ny skov på deres jord, kan de samtidig sikre rent drikkevand til lokalområdet. En ny opgørelse fra Klimaskovfonden peger på potentialet.
Naturalliancen fylder 1 år: Vejen fra vision til virkelighed er blevet kortere1.6.2026 13:15:46 CEST | Pressemeddelelse
Naturalliancen virker: Samarbejdet mellem otte offentlige og private aktører understreger værdien af at samle kræfterne om at skabe Danmarks største sammenhængende skov- og naturområde i Thy og Hanherred.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum