Stigende handel med brugte varer over Øresund: Tradera indgår nyt samarbejde med PostNord
29.6.2026 09:00:00 CEST | PostNord Danmark | Pressemeddelelse
Danske forbrugere handler brugte varer fra svenske sælgere som aldrig før. På Tradera steg handlen mellem Danmark og Sverige med 142 procent i årets første fem måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Danske brugere har samtidig gennemført mere end 300.000 køb på platformen i år.

En stor del af væksten drives af danske købere, som i stigende grad handler brugte varer fra svenske sælgere. Danske brugere står nu for 70 procent af alle handler mellem Danmark og Sverige på Tradera.
– Vi ser en meget tydelig udvikling, hvor danske forbrugere i stigende grad søger mod svenske sælgere. Det handler både om det store udvalg af varer og om, at mange danskere oplever, at de kan gøre attraktive køb i Sverige. Den stærke danske krone gør svenske second hand-varer særligt interessante for mange købere, siger Jennifer Geertsen Bro, Commercial Manager hos Tradera Danmark.
Særligt kategorier som samlerobjekter, design, interiør og legetøj driver væksten. Tendensen ses også i de danske designer brands, der er stor efterspørgsel efter.
PostNord skal gøre grænsehandel nemmere
For at imødekomme den stigende handel lancerer Tradera nu PostNord som ny fragtmulighed for danske sælgere.
Med løsningen får danske brugere adgang til et af Danmarks mest kendte og udbredte netværk af pakkeshops- og bokse, samtidig med at det bliver enklere og mere prisvenligt at sende varer til købere i Danmark, Sverige og resten af Europa. Forsendelserne er sporbare og forsikrede, og sælgeren skal blot vise en QR-kode i pakkeshoppen for at få et fragtlabel udskrevet.
– Forbrugerne forventer i dag enkle og fleksible leveringsløsninger, når de handler på tværs af lande. Det stiller høje krav til infrastrukturen bag e-handlen, og det er krav, vi kan imødekomme med vores stærke nordiske netværk og mange års erfaring, siger Isabella Beck Jørgensen, pressechef i PostNord Danmark.
Handlen med brugte varer fylder samtidig stadig mere i danskernes e-handel. Ifølge PostNords E-barometer har omkring hver tredje dansker inden for de seneste tre måneder købt eller solgt brugte varer online.
Lanceringen er en del af Traderas arbejde med at gøre det lettere at købe og sælge brugte varer på tværs af landegrænser.
Fakta om handel mellem Danmark og Sverige på Tradera:
-
Handlen mellem Danmark og Sverige steg med 142 procent i årets første fem måneder sammenlignet med samme periode sidste år.
-
Danske brugere har gennemført mere end 300.000 køb på Tradera indtil videre i år.
-
Danske brugere står for 70 procent af alle handler mellem Danmark og Sverige på platformen.
-
Væksten drives især af efterspørgsel på samlerobjekter, design, interiør og legetøj.
Om PostNord MyPack Collect
-
Adgang til et landsdækkende netværk af pakkeshops- og bokse.
-
Sporbar og forsikret fragt.
-
Nem indlevering i pakkeshops med QR-kode.
-
Konkurrencedygtige fragtpriser.
-
Pakker op til 60 x 40 x 20 cm.
Kontakter
PostNords Presseafdeling
Tlf:70101300presse@postnord.comBilleder

Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Nye EU-toldregler for pakker uden for EU30.6.2026 18:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. juli 2026 træder nye EU-toldregler i kraft, som får betydning for danskere, der handler på webshops uden for EU. Læs her, hvad det betyder for dig og dine pakker.
Nyt samarbejde mellem PostNord og Julemærkehjemmene styrker indsatsen mod børns mistrivsel12.6.2026 11:25:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord Danmark indgår en ny samarbejdsaftale med Julemærkehjemmene med det formål at støtte børn i Danmark, som har det svært.
PostNord lancerer ny løsning: Nu kan danskerne ændre pakkeshop efter bestilling11.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord Danmark lancerer i dag en landsdækkende FlexChange løsning, der giver danskerne mulighed for at ændre leveringen af deres pakke fra én pakkeshop til en anden.
Nyt E-barometer fra PostNord: Checkout, levering og retur er e-handlens nye slagmark4.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes e-handel ligger fortsat på et højt niveau, men valget af webshop afgøres i stigende grad af købsoplevelsen – fra checkout til levering og retur.
Vice President HR i PostNord Danmark går på pension – ny HR-chef tiltræder2.2.2026 12:31:01 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end fire årtier i PostNord går Hans Erik Lindkvist, Vice President HR i PostNord Danmark, på pension. Carina Kongsgaard overtager rollen og tiltræder den 1. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum