1000 børn tager på Madskoler i sommerferien
29.6.2026 07:00:00 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Denne sommer tager 1000 madglade børn grydeskeen i egen hånd og sender forældrene ud af køkkenet. Sammen med de knap 300 frivillige instruktører bruger børnene fem dage på at dyrke madglæden imens nye venskaber spirer.

En god portion engagerede frivillige, fire håndfulde lækre opskrifter og en knivspids lærerige aktiviteter krydret med masser af madglæde. Det er opskriften bag sommerens Madskoler der afholdes 63 steder landet over denne sommer.
Og opskriften er efterhånden gammel - i år er det nemlig 23. gang, 4H arrangerer Madskoler i et ikke profitskabende samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000. Målet er også velkendt, fortæller Henrik Dalum, formand i 4H:
”Vi vil med Madskoler først og fremmest gerne give børnene sjove og lærerige oplevelser med mad og madlavning. Vi er vildt stolte over at have eksisteret i så mange år. Det har kun kunne lade sig gøre, fordi flere hundrede frivillige bakker op hvert år, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dem alle! Det er deres fortjeneste, at Madskoler eksisterer,” siger Henrik Dalum
Plads til lidt af det hele
Madskoler begynder mandag den. 29. juni og afholdes i dagtimerne hen over 5 dage i uge 27 og 28. De fleste Madskoler afholdes i sommerferien, men der afvikles også ’3 dage med Madskoler’ i efterårsferien. På en Madskole er madlavningen i fokus, men fysisk aktivitet, sundhed, ernæring og madspild er også centrale emner, fortæller Line Munk Damsgaard, der er afdelingsleder og Ernæringschef i Landbrug & Fødevarer og projektleder for Madskoler:
”Vi vil gerne lære børnene at have et positivt og sundt forhold til mad. Uden dårlig samvittighed og uden løftede pegefingre. Sund mad handler først og fremmest om variation og mængder. I en sund kost er der plads til lidt af det hele. I år rummer menuen bl.a. havregrynspandekager, pavlova og den thailandske ret Pad Krapow, som er tilført quinoa. Jeg er sikker på, det bliver en både sjov, lærerig og lækker oplevelse.”
Får både madkundskaber og venskaber
Langt de fleste børn deltager på Madskoler, fordi de synes mad og madlavning er spændende. Men ofte får de meget mere end madkundskaber med sig hjem – nye venskaber.
”Det at lave mad sammen er en fantastisk facilitator for gode snakke og spirende venskaber. Når vi spørger børnene, hvad de har fået ud af at være på Madskoler, er det netop madlæringen samt venskaberne, der bliver fokuseret på. Vi kan også se af forældreevalueringen at mange af børnene får nye venner på Madskoler, siger Line Munk Damsgaard.
Fakta om Madskoler
- Foregår i dagtimerne mandag til fredag og er for børn og unge i alderen 8-12 år
- Prisen for at deltage på en Madskole er 650 kr.
- Tilmelding og mere information på www.madskoler.dk
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: Regeringen truer direkte dansk fødevareproduktion31.8.2026 21:33:33 CEST | Pressemeddelelse
Over 4.500 fra landbruget, følgeerhvervene og erhvervslivet har i dag været samlet i Odense, for at sende et klart budskab til Christiansborg. En ufærdig og forhastet kvælstoflovgivning river tæppet væk under fødevareproduktionen i Danmark og bremser arbejdet i de lokale grønne treparter. Dertil kommer et nationalt sprøjteforbud.
Forud for stormøde: Maskinhandlere, elektrikere, entreprenører, vognmænd og fødevarevirksomheder bakker op om danske landmænd30.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 4.000 deltagere ventes til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik. Blandt dem er repræsentanter fra en lang række erhverv, der frygter konsekvenserne af den kommende kvælstofregulering.
Kvælstofregler kan gøre Danmark afhængigt af kornimport29.8.2026 06:18:51 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende kvælstofregulering kan reducere den danske kornproduktion med 1,8 millioner ton. Det svarer til knap en fjerdedel af det danske kornforbrug og kan betyde, at Danmark går fra nettoeksportør til nettoimportør. Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer: Knap 3.000 tilmeldt til stormøde om regeringens landbrugspolitik27.8.2026 12:12:37 CEST | Pressemeddelelse
Knap 3.000 har foreløbigt meldt sig til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik.
Økologisalg til foodservice sætter ny rekord26.8.2026 08:40:55 CEST | Pressemeddelelse
Der blev i 2025 solgt økologiske fødevarer for 3,9 mia. kr. til danske restauranter, kantiner og storkøkkener. Det er en ny rekord og det glæder Landbrug & Fødevarer, at foodservice står stærkt på økologien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
