Amalienborgmuseet åbner Dronning Alexandrines salon 3. juli (Bemærk ny åbningsdato)
25.6.2026 15:16:05 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Fra fredag 3. juli kan man træde ind i det nye kabinet på Amalienborgmuseet, hvor Den Kongelige Samling udfolder fortællingen om Dronning Alexandrine og en skelsættende epoke, der havde stor betydning for det moderne kongehus.
På Amalienborgmuseet kan gæsterne fra fredag 3. juli opleve Dronning Alexandrines Salon. Her er indrettet et nyt kabinet, hvor fortællingen om Dronning Alexandrine og hendes samtid foldes ud gennem fornemme kjoler, spektakulære smykker, private fotografier, filmoptagelser og en række personlige genstande.
Selvom Dronning Alexandrine for mange i dag ikke er en kendt figur i det kongelige persongalleri, var hun en central medspiller i moderniseringen af Kongehuset og var dermed med til at gøre det kongelige familieliv ikke alene relaterbar men også relevant i en på mange måder dramatisk periode. Med sit fokus på familielivet og sin jævne fremtoning favnede hun tidens idealer og sikrede dermed, at monarkiet blev bragt ind i en ny tid.
Alexandrine er i eftertiden primært blevet husket som en tilbagetrukket og beskeden skikkelse i den kongelige familie. Men både som hustru til Christian 10. og som dronning fra 1912 til 1947 var hun en væsentlig den af forankringen af Kongehuset i samtiden. Hun var samtidig en afgørende støtte for sin mand, særligt under besættelsen, hvor Christian 10. blev et symbol på nationalt sammenhold.
Dronning Alexandrines Salon er indrettet i Dronning Alexandrine og Christian 10.s tidligere spisestue i Christian VIII's Palæ, som i dag danner ramme om Amalienborgmuseet. Her residerede parret fra 1899 til Christian 10.s død i 1947. Dronning Alexandrine boede i årene derefter alene i Palæet frem til sin død i 1952.
Spisestuen er nu omdannet til et spejlkabinet, der fortæller Dronning Alexandrines og samtidens historie. I udvalgte øjeblikke brydes spejlfladerne af historiske billeder og grafiske nedslag, mens montrer med originale genstande træder frem. Heriblandt er ikke tidligere kendte genstande overdraget til Den Kongelige Samling af H.M. Dronning Anne-Marie, fx en personlig sminketaske med broderi udført af daværende Kronprinsesse Ingrid, ligesom H.E. Grev Ingolf og Grevinde Sussie Hjorhøy af Rosenborg har udlånt den ikoniske meanderbort i diamanter, som Dronning Alexandrine bragte ind i det danske kongehus, da hun i 1898 tog den senere Christian 10. til ægte.
Dronning Alexandrines Salon kan opleves på Amalienborgmuseet fra fredag 3. juli 2026.
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef
Den Kongelige Samling
Billeder





Om Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Derudover varetager vi sommerrundvisningerne på Fredensborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Eremitageslottet i Dyrehaven danner rammen om ny todages efterårsfestival21.9.2026 14:42:17 CEST | Pressemeddelelse
14. og 15. oktober inviterer Den Kongelige Samling for første gang til Efterårsfestival på Eremitageslottet. Her kan børnefamilier opleve aktiviteter for hele familien i Dyrehavens natur og inde på det lille jagtslot, der som noget helt særligt er åbent for offentligheden i de to dage i efterårsferien.
Blomster, porcelæn og kongeligt drama på Koldinghus i uge 4221.9.2026 08:49:58 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien kan hele familien opleve kongeligt drama, skabe blomster inspireret af Flora Danica, komme tæt på kongeligt porcelænshåndværk og bygge drømmeslotte i LEGO® på Koldinghus.
Den Kongelige Samling og RADAR Filmfestival inviterer til gratis havefestival for hele familien i Kongens Have14.9.2026 15:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 30 aktiviteter, koncerter og filmvisninger venter børn og familier, når Kongens Have og Cinemateket danner ramme om en ny, gratis festivaldag for hele familien lørdag 19. september, kl. 10.00 – 16.00.
Pernille Rosendahl, Oh Land og Bisse overrasker med hemmelige koncerter på Rosenborg Slot9.9.2026 15:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret inviterer Den Kongelige Samling til tre hemmelige koncerter på Rosenborg Slot. Publikum ved ikke, hvilken af de tre markante danske kunstnere, der står på programmet, før musikken begynder at strømme op gennem de 400 år gamle lydkanaler i slottets Vinterstue.
Nyt kapitel for Rosenborg Slot: Vinder af arkitektkonkurrence om Rigets Skatkammer fundet31.8.2026 05:54:26 CEST | Pressemeddelelse
Rosenborg Slot får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget AART som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum