Vi underminerer erhvervslivet, hvis vi kun peger de unge mod universitetet

Lige nu fyldes gaderne af nyudklækkede studenter, der med rette fejrer den foreløbige kulmination på deres uddannelsesliv. Stort tillykke til dem. De står nu over for et uddannelsesvalg, der kommer til at påvirke deres karriere mange år frem i tiden. For mange er det rigtige valg universitet, mens det for andre er en vej, der kombinerer uddannelse med praktisk erfaring. Desværre lader det til, at der er for lidt fokus på sidstnævnte mulighed i studievejledningen. 

Optaget på erhvervsuddannelserne (EUD) er kraftigt faldende, mens antallet af studerende, der er indskrevet på en lang videregående uddannelse, er støt stigende. Samtidig viser en undersøgelse fra EVA, at omkring en tredjedel af de studerende ender med at frafalde studierne. Så måske burde særligt gymnasiernes studievejledning i højere grad fokusere på de mange andre muligheder, en studentereksamen kan give, end blot universitetsvejen?

"Vi skal som samfund blive bedre til at nuancere billedet af, hvad en “rigtig” uddannelse er."

Alternativet findes allerede: at kombinere uddannelse og arbejde fra start. I min virksomhed har vi i mange år arbejdet med forløb, hvor medarbejdere tager enkeltfag sideløbende med fuldtidsarbejde. Det giver mulighed for at koble teori og praksis fra dag ét og at teste kompetencer i virkeligheden. Nogle af de unge, der kommer ind i vores kundeserviceafdeling eller butikkerne, tager turen op til ledende stillinger grundet denne model. De har teorien på plads og kender butikken ud og ind. Det resulterer i unge og sultne medarbejdere med erfaring, ansvar og tilknytning til virksomheden. 

For os er det vigtigste ikke, hvad folk er uddannet til, men hvad de ønsker at være. Faktisk ville det være helt umuligt at drive vores forretning, hvis vi ikke stillede vores unge medarbejdere dét spørgsmål, og kunne uddanne, udvikle og rekruttere internt. Men de skal også komme et sted fra. 

Hele 25 procent af en ungdomsårgang forventes at gennemføre en universitetsuddannelse. Det er altså en stor del af de unge, der vælger den “oplagte” vej. En virksomhed som vores har dog brug for mange forskellige kompetencer, fordi vi har mange forskellige funktioner. Og det er medarbejdere, der skal betjene dem. Det er med andre ord forretningskritisk for os, at de unge i højere grad bliver præsenteret for andre muligheder end universitetsvejen. Vi har nemlig brug for begge dele. 

Hvis vi vil have flere unge til at vælge rigtigt første gang, kræver det en ændring i, hvordan vi vejleder. Gymnasier, studievejledere og virksomheder har et fælles ansvar for at vise hele paletten og ikke kun den akademiske hovedvej. Det valg skal være synligt og legitimt for dem, der går på gymnasiet nu. For virksomhederne er det omvendt afgørende, at de kan tiltrække, fastholde og udvikle de rigtige talenter. Hvis det ikke er muligt, underminerer vi på sigt de virksomheder, som mange af de unge engang skal arbejde hos. Derfor skylder vi de unge at vise, at en studenterhue er en trædesten til en verden af muligheder.