HISTORISK SEJR TIL DE SMÅ LANDBRUG
25.6.2026 11:46:34 CEST | Frie Bønder - Levende Land | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af ny lov for beskatning af mindre landbrug er afgørende for småskala-landbrugets fremtid i Danmark

Efter tre års intense kampe og forhandlinger vedtages d. 25. juni 2026 en omfattende revision af ejendomsvurderingslovens bestemmelser om mindre ejendomme på landet.
Lovændringen forventes at medføre, at 13.000 mindre ejendomme overføres til en ny kategori, nemlig landbrugs-, skov- og naturejendomme, der beskattes lige så lempeligt, som landbrug hidtil er blevet det.
”Dette er en stor dag”, udtaler forperson for Frie Bønder - Levende Land (FBLL) Ole Kjærulff Davidsen, der har ført forhandlingerne i Skatteministeriet. ”Med den nu tidligere lov var der nærmest lagt op til en udryddelseskrig imod de små og naturnære landbrug, men med lovændringen er dette angreb afvist.”
Den ny lov indebærer, at intensivt landbrug, ekstensivt landbrug og natur sidestilles mht. beskatning, og at grænsen mellem landbrug og ikke-landbrug forskydes, så selv helt små ejendomme kan anerkendes som landbrug.
”Vi havde ønsket mere objektive kriterier for, hvad man vil forstå ved landbrug/skovbrug/natur, men i forhold til den hidtidige lovgivning er der tale om et betydeligt fremskridt, siger Davidsen, ”og så må vi tage nogle diskussioner med Vurderingsstyrelsen hen ad vejen. Det ser vi hen til med fortrøstning, for igennem forløbet har både embedsværk og politikere vist vilje til at rette op på fortidens synder og er indstillet på fremtidig dialog.”
I Frie Bønder - Levende Land betragter man nybruddet som et udtryk for en mentalitetsændring mht. landbrug og natur. ”Folketingsvalget drejede sig ikke kun om grise, drikkevand og fedtemøg, men også om, at der er en udbredt vilje til at vende udviklingen, så Danmark reelt bliver et landbrugsland med naturnært landbrug, og jorden ikke blot overlades til milliardærer og kapitalfonde."
"I en situation, hvor demokratiet er under pres, er dagens lovændring et lys i mørket og varsler forhåbentlig nye tider for vores fødevaresystem og for almindelige menneskers adgang til at dyrke jorden”, siger formanden og hæfter sig i den forbindelse ved, at Regeringsgrundlaget gentagne gange erklærer, at man vil forbedre de mindre landbrugs betingelser.
Nøgleord
Kontakter
Ole Kjærulff DavidsenFrie Bønder - Levende Land
Tlf:26849090fbll@outlook.dkBilleder

Links
Frie Bønder - Levende Land
Vi taler de små og naturnære jordbrugs sag, og vi arbejder for tættere relationer imellem land og by. Vi mener, at en lang række af tidens tunge samfundsproblemer kan løses igennem en genbefolkning af landdistrikterne og en genopretning af forholdet til naturen. Frie Bønder – Levende Land blev stiftet i 2003 og ser sig selv som de rette arvtagere efter husmandsforeningerne. Frie Bønder mener, at problemer med miljø, biodiversitet, klima, energi, befolkningsfordeling, arbejdsløshed samt fysisk og psykisk sundhed kan løses ved en radikalt ny landbrugspolitik med en ny strukturudvikling, hvor ejendomsretten spredes på langt flere hænde.
Frie Bønder – Levende Land er medlem af den internationale småbonde- og landarbejderorganisation La Via Campesina, der repræsenterer op imod 300 millioner bønder i mere end 80 lande.
Ungeafdelingen - FLUF - er et netværk og en gruppe centreret omkring unge praktikere og allieredes erfaringer og oplevelser i landbruget og madsystemet.
Mailadresse:
Ungeafdelinger:

Følg pressemeddelelser fra Frie Bønder - Levende Land
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frie Bønder - Levende Land
Bravo til den ny regerings planer for landbruget!9.6.2026 19:54:03 CEST | Pressemeddelelse
Dansk landbrug er meget andet end dem, der truer med traktorer i gaderne og retssager imod Staten. Frie Bønder – Levende Land ser positivt på nye takter fra Regeringen
Åbent brev til danske MEP'er: Beskyt danske og europæiske forbrugere og jordbrugere - stop dereguleringen af GMO'er.30.4.2026 08:46:43 CEST | Pressemeddelelse
Frie Bønder - Levende Land og European Coordination Via Campesina har sendt et åbent brev og invitation til møde til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Foreningerne har bedt politikerne stemme nej til dereguleringen af GMO/NGT'er med henvisning til de katastrofale konsekvenser for jordbrugernes rettigheder, forbrugernes valgfrihed, og Europas frø- og madsuverænitet.
LANDBRUGSVALGET ER AFGJORT - MEN KUN FØRSTE RUNDE23.3.2026 14:24:34 CET | Pressemeddelelse
Allerede før valgdagen står det klart, at dyreindustrien skal afvikles og pesticiderne udfases. Det store spørgsmål er nu, hvad der skal komme derefter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum