Ny leder for journalistuddannelserne på SDU
26.6.2026 10:30:23 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Sine Skott bliver ny uddannelsesleder for SDU’s journalistuddannelser.

Efter sommerferien bliver det et nyt ledelseshold, der tager imod de nye journaliststuderende på Syddansk Universitet.
Sine Skott bliver uddannelsesleder for alle tre journalistuddannelser: Bacheloruddannelsen i journalistik, cand.mag. i journalistik og cand.public.-uddannelsen.
- Uddannelseslederen har det daglige ansvar for det vigtigste hos os: Nemlig vores studerende. Og Sine kommer tilmed til at stå i spidsen for udviklingen og implementeringen af vores spritnye bacheloruddannelse i journalistik, hvor de første studerende starter til september, siger Peter Bro, leder af Center for Journalistik.
Håbet er, at de studerende bliver endnu stærkere på det digitale, mens der også kommer fag i blandt andet etik og brugerinddragelse. Undervisningen kommer også til at styrke de studerende i at finde deres egne stemmer, så begreber som autenticitet og kreativitet bliver også centrale begreber for de nye studerende.
- Jeg glæder mig rigtig meget, for jeg mener oprigtigt, at SDU har det bedste hold af journalister og forskere, som hver dag gør en stor forskel for de studerende og udviklingen af branchen. Der er rigtig meget vigtigt og godt på vej, og det bliver fedt at kunne spille en rolle i, at det skal lykkes, lyder det fra Sine Skott.
34-årige Sine Skott er selv uddannet journalist og har de seneste fire år været journalistisk lektor på SDU, hvor hun blandt andet har udviklet mediet Medietorvet.dk, hvor de studerende udgiver deres produktioner. Før det kom hun fra en stilling i DR.
Der sker også et midlertidigt skift på posten som chef for Center for Journalistik. I perioden fra 1. august 2026 til 31. juli 2027 har Peter Bro skriveorlov og er frikøbt til forskning i ideudvikling og innovation. I denne periode overtager Ralf Andersson posten som centerleder.
Nuværende uddannelsesleder, Louise Kjærgaard, har selv ønsket at stoppe som uddannelsesleder for at få mere tid til undervisning.
Fakta:
- SDU har tre journalistuddannelser, som hører under Center for Journalistik
- Over 500 studerende
- Cirka 30 medarbejdere, som rummer journalister og forskere.
Kontakter
Peter Bro: 40227637 og Sine Skott: 93534306
SDU
Syddansk Universitet åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. SDU har nu fem fakulteter med omkring 20.000 studerende fra både ind- og udland. Der er ca. 4.100 årsværk på SDU, fordelt på knap 7.000 ansatte, der arbejder på hovedcampus i Odense samt på de regionale campusser i Kolding, Esbjerg, Sønderborg og København – og snart også i Vejle.
Syddansk Universitet stræber efter at være kendt og anerkendt for motiverende, excellente, sammenhængende og mangfoldige universitetsrammer, der tydeligt understøtter talentudvikling inden for uddannelse og forskning til gavn for samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
AI kan gøre ny form for immunterapi mod kræft mere effektiv24.6.2026 10:44:42 CEST | Pressemeddelelse
Maria Ormhøj fra SDU Biotechnology vil opbygge et nyt forskerhold på Syddansk Universitet, der kan gøre immunterapi mod kræft endnu mere effektiv. Hun er en af dette års 40 modtagere af en Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Danskerne er bekymrede for hacking og for statens evne til at håndtere et hybridangreb22.6.2026 11:16:01 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Digital Democracy Centre på SDU viser bekymring for datasikkerhed, både når det gælder egne oplysninger og samfundet som helhed.
SDU i stor strategisk satsning: 100 mio. kr. til spydspidsforskning i kritiske teknologier22.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet investerer 100 mio. kr. i en ny strategisk satsning på spydspidsforskning inden for kvanteteknologi og autonome systemer. De to forskningsområder er udvalgt, fordi SDU allerede har etablerede og excellente miljøer på områderne, og fordi en målrettet investering skal styrke områdernes internationale gennemslagskraft yderligere.
Nyt center for kæmperobotter på Lindø skal flytte grænser for industriproduktion18.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 18. juni åbner Center for Large Structure Production (LSP) under Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU. Det er en donation på 90 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, som har gjort byggeriet muligt. På centret skal forskere, studerende og virksomheder udvikle robotteknologi til produktion af meget store konstruktioner til f.eks. skibe og vindmøller.
Carl Johan Wingren bliver ny institutleder, statsobducent og professor i retsmedicin ved SDU18.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som ny institutleder, statsobducent og professor skal Carl Johan Wingren styrke samspillet mellem drift, forskning og uddannelse og bidrage til den fortsatte udvikling af retsmedicinen ved SDU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum