Sundhedsreform: Ny delingsaftale flytter medarbejdere og bygninger til regionen
25.6.2026 12:00:00 CEST | Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg | Pressemeddelelse
En ny delingsaftale mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland betyder, at 149 kommunale medarbejdere pr. 1. januar skal være ansat i Region Midtjylland. Samtidig overtager regionen Vikærgården og bygningen, der i dag huser Rehabiliteringshøjskolen.

Aarhus Kommune og Region Midtjylland har indgået den delingsaftale, som følger af sundhedsreformen. Reformen betyder, at en række sundhedsfaglige opgaver flytter fra kommunerne til regionerne. Delingsaftalen fastlægger derfor, hvordan medarbejdere, bygninger og øvrige forhold fordeles mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland.
I alt overgår 149 kommunale medarbejdere til Region Midtjylland, når aftalen træder i kraft den 1. januar 2027. For de medarbejdere, der bliver berørt af overdragelsen, markerer aftalen begyndelsen på et nyt kapitel med en ny arbejdsgiver.
– Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til alle de medarbejdere, der bliver berørt af aftalen. Gennem mange år har de leveret en stærk faglig indsats og gjort en forskel for aarhusianerne hver eneste dag. Jeg ved samtidig, at det kan være en stor omvæltning at få ny arbejdsgiver, og derfor har jeg stor forståelse for, at nogle medarbejdere står med både spørgsmål og bekymringer i den kommende tid, siger rådmand for Sundhed og Omsorg, Metin Lindved Aydin.
Sundhedsreformen medfører store ændringer i opgavefordelingen mellem kommuner og regioner. Delingsaftalen skaber klarhed om de medarbejdere, bygninger og øvrige forhold, der følger med de opgaver, som overgår til Region Midtjylland.
– Jeg er glad for, at vi nu har en aftale på plads, som skaber klare rammer for overdragelsen og giver et godt grundlag for det fortsatte samarbejde mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Det er vigtigt, at vi sikrer en god overgang for både medarbejdere og borgere, siger Metin Lindved Aydin.
I Region Midtjylland er forberedelserne til de opgaver, der overdrages 1. januar i fuld gang. Formand for regionsrådet Anders G. Christensen ser frem mod et sundhedsvæsen, hvor der er bedre rammer for sammenhængende behandlingsforløb.
- Alle hospitaler i regionen har nu fået afdelinger for borgernær sundhed, og forberedelserne er i gang, så vi kan give vores nye kolleger en god modtagelse og skabe de bedste rammer for det arbejde, vi i regionen fremover skal løfte sammen helt tæt på regionens borgere. Delingsaftalerne er et vigtigt skridt i processen, og vi har nu et grundlag at arbejde videre fra, siger han.
Vigtigere end nogensinde før
Aftalen betyder samtidig, at Region Midtjylland overtager både Vikærgården og bygningen, der i dag huser Rehabiliteringshøjskolen. Aarhus Kommune og Region Midtjylland forpligter sig samtidig til at udarbejde en fælles plan for den fremtidige kapacitet og udvikling på området i regi af Sundhedsråd Aarhus.
– Sundhedsreformen gør samarbejdet mellem kommune og region vigtigere end nogensinde før. Borgerne skal opleve sammenhængende forløb og stærke tilbud, uanset hvem der har ansvaret for den enkelte opgave. Derfor ser jeg frem til at fortsætte det tætte samarbejde med Region Midtjylland om at udvikle løsninger, der skaber værdi for borgerne, siger Metin Lindved Aydin.
Som følge af aftalen overgår bygningen, der i dag huser Rehabiliteringshøjskolen, til Region Midtjylland. Sundhed og Omsorg har derfor besluttet at lukke Rehabiliteringshøjskolen, når overdragelsen træder i kraft.
Fakta
- Delingsaftalen er en konsekvens af sundhedsreformen. Folketinget har besluttet, hvilke opgaver der skal flytte fra kommunerne til regionerne. Delingsaftalen fastlægger derfor, hvordan medarbejdere, bygninger og øvrige forhold fordeles mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland.
- I alt overgår 149 medarbejdere fra Aarhus Kommune til Region Midtjylland.
- Region Midtjylland overtager de medarbejdere og bygninger, der er knyttet til de opgaver, som regionen får ansvaret for som følge af sundhedsreformen.
- Delingsaftalen træder i kraft den 1. januar 2027.
Kontakter
Sundhed og Omsorgs pressetelefon(modtager ikke sms)
Tlf:+45 23 35 19 20presse@mso.aarhus.dkAnders G. Christensen
Formand for regionsrådet
Om Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Vi står for pleje og støtte til aarhusianere i både hjemmet og på plejehjem og er til stede i hele kommunen.
Sundhed og Omsorg omfatter 53 plejehjem og 32 hjemmeplejeteams, som hver uge leverer omkring 60.000 hjemmeplejebesøg til knap 7.000 borgere. Derudover driver vi 34 folkehuse, der skaber rammer for fællesskab, aktivitet og livskvalitet.
Indsatsen løftes af over 7.000 medarbejdere, som hver dag arbejder for tryghed, kvalitet og nærvær i mødet med borgerne.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg
Efter mere end 140 besøg: Nu sætter rådmand retning for fremtidens Sundhed og Omsorg11.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 140 besøg på tværs af Sundhed og Omsorg har rådmand Metin Lindved Aydin samlet erfaringer, indtryk og viden fra medarbejdere, ledere, borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Nu præsenterer han seks politiske pejlemærker, der skal sætte retningen for fremtidens velfærd på sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune.
Mænd lever kortere end kvinder: Mandefestival sætter fokus på mænds sundhed og fællesskaber8.6.2026 14:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Mænd lever i gennemsnit kortere end kvinder, rammes oftere af kroniske sygdomme og venter længere med at søge hjælp, når helbredet begynder at drille. Derfor inviterer Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og Folkestedet endnu en gang til Mandefestival som en del af Men's Health Week.
Ny handleplan skal styrke Plejehjemmet Ankersgade 25-2720.5.2026 12:43:25 CEST | Pressemeddelelse
Efter kritik fra Arbejdstilsynet sætter Plejehjemmet Ankersgade 25-27 ind med nye arbejdsgange, styrket oplæring og større ledelsesmæssig tilstedeværelse, som skal være med til at skabe mere stabilitet, trivsel og tryghed for både medarbejdere og beboere.
Sundhed og Omsorg gennemfører yderligere økonomiske tilpasninger18.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye prognoser viser et merforbrug på knap 60 millioner kroner i forhold til den udmeldte ramme for 2026. Derfor arbejder Sundhed og Omsorg nu med yderligere økonomiske tilpasninger.
Bordtennis samler aarhusianske seniorer i rådhushallen27.4.2026 08:29:27 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune og DGI inviterer alle over 60 år til bordtennisstævne i rådhushallen. For første gang danner Aarhus Rådhus ramme om stævnet, der skal styrke både sundhed og fællesskab blandt ældre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum