Lotte Junker Pedersen bliver ny direktør for Børn & Unge i Viborg Kommune
25.6.2026 10:00:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Som ny Børn & Unge-direktør skal Lotte Junker Pedersen stå i spidsen for udviklingen af børn- og unge-området i Viborg Kommune med fokus på stærke fællesskaber, tidlige indsatser og sammenhængende løsninger - både i Børn & Unge og på tværs af hele kommunen.

Viborg Kommune har ansat Lotte Junker Pedersen som ny direktør for Børn & Unge. Med stor ledelseserfaring og solid indsigt i både børn- og unge-området og det samlede kommunale opgaveområde tiltræder hun stillingen pr. 1. august.
Lotte Junker Pedersen har i syv år været direktør for velfærdsområderne i Struer Kommune. Her har hun haft ansvar for bl.a. børn og unge, sundhed, ældreområdet, handicap, socialpsykiatri og beskæftigelse.
Skal bygge videre på stærkt fundament
I Viborg Kommune bliver en af Lotte Junker Pedersens centrale opgaver at videreudvikle indsatsen ’Sammen om børn og unge – et fælles ansvar’ og styrke samarbejdet på tværs af dagtilbud, skoler og familieområdet. Samtidig skal hun være med til at skabe endnu stærkere sammenhæng på tværs af hele Viborg Kommune, så børn, unge og familier oplever helhed i mødet med kommunen.
Borgmester Katrine Fusager Rohde (V) glæder sig over, at Viborg Kommune nu har fundet en direktør med stærke ledelseserfaringer fra centrale velfærdsområder:
- Børn og unge er et af de vigtigste områder i Viborg Kommune. Vi har derfor været optagede af at finde en direktør, der kan fortsætte den gode retning, vi allerede har sat, men som også kan bringe ny energi, ny inspiration og stærk udviklingskraft ind i området. Det ser vi i Lotte Junker Pedersen, som kommer med stor ledelseserfaring, solid viden om børn- og ungeområdet, stærk forståelse for det politiske samspil og de værdier, som vi lægger vægt på i Viborg Kommune, siger hun.
- Hun er en fremragende leder, der kan skabe retning og samarbejde på tværs. Derfor er jeg meget glad for, at hun har sagt ja til opgaven, og jeg glæder mig til samarbejdet, siger Katrine Fusager Rohde.
Ansvar for 3.700 medarbejdere
Lotte Junker Pedersen tiltræder et område med ca. 3.700 medarbejdere, et budget på omkring 2 mia. kroner og aktiviteter fordelt på omkring 100 matrikler. Hun overtager ansvaret for dagtilbud, skoler, familie- og rådgivningsområdet, tandpleje, sundhedspleje og en række øvrige tilbud til børn, unge og familier.
- Børne- og ungeområdet ligger mig meget på sinde, fordi det er her, vi er med til at skabe de muligheder og fællesskaber, som får betydning for resten af livet. Derfor glæder jeg mig til både at bygge videre på det stærke fundament, der allerede er skabt, og til sammen med politikere, ledere og medarbejdere at videreudvikle området i Viborg Kommune, siger Lotte Junker Pedersen.
- Jeg glæder mig til at starte, og jeg ser frem til at lytte og lære organisationen godt at kende samt møde de mange dygtige medarbejdere og ledere, der hver dag gør en forskel for børn, unge og familier. Samarbejde, tillid og fælles ansvar fylder meget i Viborg Kommune, og dét ser jeg virkelig frem til at blive en del af, siger hun.
Fakta om Lotte Junker Pedersen
- Lotte Junker Pedersen kommer fra en stilling som direktør for velfærdsområderne i Struer Kommune. Hun har besiddet stillingen siden 2018.
- I Struer Kommune har hun haft ansvaret for bl.a. børn og unge, sundhed, ældreområdet, handicap, socialpsykiatri og beskæftigelse.
- Hun er uddannet cand.scient.adm. i offentlig forvaltning og administration og har mere end 25 års erfaring fra kommunale velfærdsområder og ledelse.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Fusager Rohde (V)Borgmester, Viborg Kommune
Tlf:87 87 88 88borgmester@viborg.dkLotte Junker PedersenKommende direktør for Børn & Unge i Viborg Kommune
Tlf:21191368PressekontaktViborg Kommune
Tlf:87 87 83 83pressen@viborg.dkBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Mange input til det videre arbejde med Møllehøjskolen13.8.2026 00:18:59 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 160 borgere deltog tirsdag aften på konstruktiv vis i et dialogmøde om Møllehøjskolen i Bruunshåb i det sydøstlige Viborg. Målet var at give input til en langsigtet løsning på skolens pladsudfordringer. De i alt 212 input fra mødet kigger Børne- og Ungdomsudvalget på allerede på fredag.
Byrådet spørger borgerne: Hvad er vigtigst?10.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad ville du skrue op eller ned for, hvis du skulle lægge Viborg Kommunes budget? Det spørgsmål får borgerne nu mulighed for at svare på, når Viborg Byråd inviterer til borgermøde om næste års budget.
Sjælden vårflue fundet i Sejbæk16.7.2026 08:37:34 CEST | Pressemeddelelse
De store smil er fundet frem hos Viborg Kommunes biologer, efter en analyse af smådyr i vandløb har vist et sjældent og yderst godt fund.
Lokal udvikling på dagsordenen for Hedeselskabet og Viborg Kommune2.7.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedeselskabet fortsætter med arbejdspladser, aktiviteter og udviklingsplaner i Viborg. Det flugter med Viborg Kommunes mål om både at tiltrække nye virksomheder og skabe vækst hos dem, der allerede er en del af det lokale erhvervsliv.
Låstrup – Nr. Rind er Årets Længdespringer i Lokaldysten 202620.6.2026 17:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag blev Låstrup – Nr. Rind hyldet på Hjultorvet i Viborg som vinder af Lokaldysten, mens Ulbjerg blev nummer to, og Hvam kom ind på en flot tredjeplads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum