Gjensidige

Ny undersøgelse: Hver tredje dansker tjekker ikke elprisen om sommeren

25.6.2026 08:57:21 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Del

Selvom elprisen kan variere med flere kroner per kWh i løbet af døgnet, er det langt fra alle danskere, der følger med i, hvornår strømmen er billigst. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige og NRGi. 

Foto: NRGi
Foto: NRGi

Når danskerne starter vaskemaskinen, tænder for lyset eller sætter elbilen til opladning derhjemme om sommeren, sker det ofte uden at tjekke prisen først.

Det viser en YouGov-undersøgelse, som Gjensidige og NRGi står bag.

Her svarer 36 procent, at de slet ikke tænker over elprisen eller kun i lav grad holder øje med den, når de bruger strøm i hjemmet. Samtidig svarer 24 procent, at de kun i nogen grad tjekker, hvad de betaler for strøm, inden de bruger den.

De tal overrasker NRGi, som opfordrer danskerne til i højere grad at tjekke elprisen og flytte forbruget til de billigere timer.

”Der kan være dage, hvor elprisen svinger en del i løbet af døgnet, og derfor kan det være en fordel at tjekke den, inden man bruger strøm. Særligt på de dage, hvor der kan være en forskel på flere kroner per kWh. For har man en elaftale, der følger den aktuelle timepris på strøm, kan det mærkes på elregningen, hvis man flytter sit forbrug til de billigere timer,” siger Bo Halm Andersen, energikonsulent i NRGi.

Prisforskellen mellem den dyreste og billigste time var tirsdag den 23. juni op mod 4,7 kr. per kWh i Vestdanmark (DK1) og 4,6 kr. per kWh i Østdanmark (DK2). Dagen efter, onsdag den 24. juni, steg forskellen til op mod 5,9 kr. per kWh i Vestdanmark og 5,8 kr. per kWh i Østdanmark.

Flyt de strømkrævende opgaver

Hos Gjensidige opfordrer man også danskerne til at holde øje med elprisen. Det gælder især, inden man sætter gang i de mere energikrævende opgaver i hjemmet.

”Det kan være oplagt at flytte nogle af de opgaver, der bruger mest strøm, til de tidspunkter på døgnet, hvor prisen er lavere. Det gælder for eksempel tøjvask, opvask eller opladning af elbil derhjemme. Selv mindre justeringer i hverdagen kan gøre en forskel, hvis man er opmærksom på, hvornår strømmen er billigst,” siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af YouGov for Gjensidige og NRGi blandt 1.030 repræsentativt udvalgte boligejere over 18 år.

I hvilken grad tænker du over elprisen, når du bruger strøm i hjemmet om sommeren?

Slet ikke

15 %

I mindre grad

21 %

I nogen grad

24 %

I høj grad

20 %

I meget høj grad

19 %

Ved ikke

2 %

Nøgleord

Kontakter

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing. 

Følg pressemeddelelser fra Gjensidige

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gjensidige

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye