17-årige bilister sigtet næsten 2.400 gange på knap et år: For høj fart fylder halvdelen af sigtelserne
25.6.2026 06:30:00 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Siden de nye regler trådte i kraft 1. juli 2025, hvor 17-årige fik mulighed for at køre bil uden ledsager i dagtimerne, er der rejst 2.397 sigtelser mod unge bilister. Mere end halvdelen af sagerne handler om for høj fart. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Rigspolitiet.

De første år bag rattet er afgørende for at skabe gode og sikre trafikvaner. Men nye tal viser, at en stor del af de yngste bilister har svært ved at holde foden fra speederen.
Ud af de 2.397 sigtelser handler 1.270 om overskridelse af hastighedsgrænsen. Derudover er der registreret 300 sigtelser for kørsel uden ledsager eller manglende opfyldelse af ledsagerkrav samt 134 sigtelser for kørsel uden førerret.
Det er samtidig en stigning på næsten 40 pct. i antal sigtelser fra første til andet halvår efter loven trådte i kraft sidste sommer.
Ifølge Britta Bjerregaard, skadedirektør i Alm. Brand, understreger tallene, at der derfor fortsat er behov for fokus på sikker adfærd blandt de yngste bilister.
”Når du får kørekort, handler det ikke kun om at kunne køre bil. Det handler også om at opbygge erfaring og lære at håndtere de mange situationer, du møder i trafikken. Derfor er det bekymrende, at fart fylder så meget, for høj hastighed øger risikoen markant for alvorlige ulykker. Samtidig ved vi, at unge bilister er overrepræsenterede i skadesstatistikkerne, og derfor er det afgørende, at de får opbygget gode vaner fra begyndelsen,” siger Britta Bjerregaard og uddyber:
”Forsikring handler ikke kun om at hjælpe, når ulykken er sket. En vigtig del af vores rolle er også at være med til at forebygge, at skader opstår. Det er positivt, at unge får mulighed for at få mere erfaring tidligere, men det skal ske med fokus på ansvar, omtanke og gode vaner bag rattet,” siger Britta Bjerregaard.
Alm. Brand opfordrer derfor unge bilister og deres forældre til at fortsætte med ledsaget kørsel.
”Selvom reglerne giver mulighed for at køre alene i dagtimerne, kan de første mange ture med en erfaren bilist som ledsager være med til at opbygge rutine og overblik. Det kan være med til at forebygge ulykker,” siger Britta Bjerregaard.
Britta Bjerregaard understreger samtidig, at det fortsat er for tidligt at konkludere på den samlede effekt af de nye regler.
”Tallene viser, at der er behov for fortsat fokus på fart, opmærksomhed og ansvarlig adfærd blandt de yngste bilister. Det er afgørende, hvis vi skal forebygge alvorlige trafikulykker, der kan få store konsekvenser både for de unge selv og for andre i trafikken,” siger hun.
Tilbage i efteråret afholdt Alm. Brand køretekniske kurser for 17-årige bilister og deres forældre på Sjællandsringen og Jyllandsringen økonomisk støttet af Alm. Brand Foreningen 1792, hvor deltagerne under sikre forhold fik mulighed for at træne deres reaktionsevne, forstå bilens begrænsninger og blive mere bevidste om risici i trafikken for at give de unge bilister en tryg start bag rattet.
Fakta:
- Hastighedsovertrædelse 1270
- Kørsel uden ledsager/ledsager ej opfyldt betingelser 300
- Kørsel uden førerret 134
Antal sigtelser
- Første halvår efter loven trådte i kraft: ca. 1000 sigtelser
- Andet halvår efter loven trådte i kraft: 2397 sigtelser
Antal sigtelser for 17-årige bilister er indhentet for perioden 1. juli 2025 til 14. juni 2026. Kilde: Rigspolitiet.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Forsikringsselskab advarer: Voldsom vejrcocktail rammer store dele af landet19.6.2026 10:13:58 CEST | Pressemeddelelse
TV2 Vejret har netop udsendt varsel om skybrud og torden i store dele af landet natten til lørdag og lørdag morgen. Derfor opfordrer Alm. Brand til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet for at undgå skader.
Hver femte bilist har været i en farlig situation med en motorcykel7.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren nærmer sig, og det betyder også, at motorcyklerne bliver luftet flittigt ude i trafikken. En ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser, at hver femte bilist har været involveret i en farlig situation med en motorcykel.
Brændstofmangel kan ramme danskernes sommerferie: Sådan bør du forberede dig24.5.2026 10:06:47 CEST | Pressemeddelelse
Flere flyselskaber har allerede aflyst flyvninger, og den urolige situation i Mellemøsten kan få betydning for danskernes rejseplaner denne sommer. Hos forsikringsselskabet Alm. Brand peger man på, at det især er risikoen for brændstofmangel, der kan føre til forsinkelser, ændrede ruter og i værste fald aflysninger.
Sæson for skybrud: Op mod 3 ud af 4 skader kan undgås med simple tiltag20.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det sommerlige vejr nærmer sig, og det betyder også, at vi går ind i skybrudssæsonen. På trods af det viser en ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand, at over halvdelen af danskerne ikke har lavet forebyggende tiltag, samt hver femte ikke ved, hvordan de kan forebygge skader på boligen.
Hver femte dansker har kørt med vinterdæk om sommeren12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beholder du vinterdækkene på for længe, får din bil en dårligere bremseevne, et højere brændstofforbrug og en større miljøbelastning. Alligevel viser en ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand, at hver femte dansker har kørt med vinterdæk i forsommeren og sommeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum