Ny undersøgelse: Hver tredje dansker tjekker ikke elprisen om sommeren
25.6.2026 08:03:53 CEST | NRGi | Pressemeddelelse
Selvom elprisen kan variere med flere kroner per kWh i løbet af døgnet, er det langt fra alle danskere, der følger med i, hvornår strømmen er billigst. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige og NRGi.

Når danskerne starter vaskemaskinen, tænder for lyset eller sætter elbilen til opladning derhjemme om sommeren, sker det ofte uden at tjekke prisen først.
Det viser en YouGov-undersøgelse, som Gjensidige og NRGi står bag.
Her svarer 36 procent, at de slet ikke tænker over elprisen eller kun i lav grad holder øje med den, når de bruger strøm i hjemmet. Samtidig svarer 24 procent, at de kun i nogen grad tjekker, hvad de betaler for strøm, inden de bruger den.
De tal overrasker NRGi, som opfordrer danskerne til i højere grad at tjekke elprisen og flytte forbruget til de billigere timer.
”Der kan være dage, hvor elprisen svinger en del i løbet af døgnet, og derfor kan det være en fordel at tjekke den, inden man bruger strøm. Særligt på de dage, hvor der kan være en forskel på flere kroner per kWh. For har man en elaftale, der følger den aktuelle timepris på strøm, kan det mærkes på elregningen, hvis man flytter sit forbrug til de billigere timer,” siger Bo Halm Andersen, energikonsulent i NRGi.
Prisforskellen mellem den dyreste og billigste time var tirsdag den 23. juni op mod 4,7 kr. per kWh i Vestdanmark (DK1) og 4,6 kr. per kWh i Østdanmark (DK2). Dagen efter, onsdag den 24. juni, steg forskellen til op mod 5,9 kr. per kWh i Vestdanmark og 5,8 kr. per kWh i Østdanmark.
Flyt de strømkrævende opgaver
Hos Gjensidige opfordrer man også danskerne til at holde øje med elprisen. Det gælder især, inden man sætter gang i de mere energikrævende opgaver i hjemmet.
”Det kan være oplagt at flytte nogle af de opgaver, der bruger mest strøm, til de tidspunkter på døgnet, hvor prisen er lavere. Det gælder for eksempel tøjvask, opvask eller opladning af elbil derhjemme. Selv mindre justeringer i hverdagen kan gøre en forskel, hvis man er opmærksom på, hvornår strømmen er billigst,” siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af YouGov for Gjensidige og NRGi blandt 1.030 repræsentativt udvalgte boligejere over 18 år.
|
I hvilken grad tænker du over elprisen, når du bruger strøm i hjemmet om sommeren? |
|
|
Slet ikke |
15 % |
|
I mindre grad |
21 % |
|
I nogen grad |
24 % |
|
I høj grad |
20 % |
|
I meget høj grad |
19 % |
|
Ved ikke |
2 % |
Nøgleord
Kontakter
Lars PedersenPresseansvarlig
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.725 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
NRGi bakker op om støtte til boligejere: “Vi skal sige farvel til olie og gas”19.6.2026 14:32:05 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil tilføre nye midler til varmepumpepuljen, så flere boligejere kan få hjælp til at skifte deres olie- og gasfyr ud. Det vækker glæde hos NRGi, som samtidig efterlyser mere stabile rammer for omstillingen.
Børnefamilier driver elbilbølgen: Over halvdelen planlægger køb inden for fire år13.6.2026 09:01:38 CEST | Pressemeddelelse
Elbilen ser ud til at vinde kampen om at blive børnefamiliernes næste bil. Særligt par med børn i husstanden forventer at vælge elbil, når de skal have ny bil, mens kun få vil vælge benzin eller diesel. Det viser en ny undersøgelse fra NRGi.
NRGi advarer mod højere elafgift: ”El skal være det økonomisk oplagte valg”11.6.2026 12:45:04 CEST | Pressemeddelelse
Den midlertidige sænkelse af elafgiften ser ikke ud til at blive forlænget fra 2028. Det vækker bekymring hos energi- og rådgivningskoncernen NRGi, som advarer mod at gøre strøm dyrere, netop som Danmark skal sætte fart på elektrificeringen.
Undersøgelse: Kun 4 ud af 10 boligkøbere læser vigtig del af tilstandsrapporten27.5.2026 08:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Seks ud af 10 boligkøbere springer over en central del af tilstandsrapporten, som kan få stor betydning for både vedligehold og fremtidige udgifter. Det viser nye tal fra Gjensidige og NRGi.
NRGi udvider domicil i Aarhus20.5.2026 08:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Elektrificeringen af samfundet øger behovet for specialiserede kompetencer i energisektoren. Derfor udvider NRGi nu sit hovedkontor i Aarhus med en ny tilbygning på ca. 3.500 m², der skal skabe plads til både nuværende og kommende medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum