Laudes Foundation og Realdania indleder samarbejde om cirkulært byggeri
26.6.2026 08:54:24 CEST | Realdania | Pressemeddelelse
Ved at koble Realdanias indsats Cirkulært Byggeri 2.0 sammen med det europæiske netværk Circular Buildings Coalition ønsker de to filantropiske organisationer at styrke samarbejde, dele viden og understøtte løsninger, der kan bidrage til at udbrede cirkulært byggeri i Europa.

Circular Buildings Coalition arbejder på tværs af Europa for at samle brancheaktører, organisationer og beslutningstagere om de forandringer, der er nødvendige for at gøre cirkulære løsninger til en naturlig del af det byggede miljø. Samtidig hjælper Realdanias initiativ Cirkulært Byggeri 2.0 den danske byggebranche med at udvikle og afprøve konkrete løsninger, der kan øge genbrug og genanvendelse af byggematerialer i stor skala.
Ved at koble Realdanias indsats Cirkulært Byggeri 2.0 sammen med det europæiske netværk Circular Buildings Coalition, ønsker de to filantropiske organisationer at styrke samarbejde, dele viden og understøtte løsninger, der kan bidrage til at udbrede cirkulært byggeri i Europa.
Smith Innovation deltager i begge initiativer og fremhæver det særlige ved dette tætte samarbejde:
"Realdania og Laudes Foundation er begge vigtige drivkræfter i arbejdet med den systemiske omstilling af det byggede miljø. De deler de samme ambitioner, men arbejder samtidig med forskellige filantropiske virkemidler. Sammen kan de give cirkulært byggeri i Europa det nødvendige momentum," siger Simone Kongsbak, partner i Smith Innovation.
Samarbejdet mellem Laudes Foundation og Realdania bygger på en fælles erkendelse af, at byggebranchens største udfordringer – fra klimabelastning til knaphed på ressourcer – ikke kan løses af enkeltstående organisationer, markeder eller lande alene.
"Laudes Foundation er stolt af at indgå partnerskab med Realdania om en fælles ambition: at omstille det byggede miljø, så det skaber værdi for mennesker, klima og natur. At gøre cirkulært byggeri til en integreret del af branchen er helt centralt for den ambition. Ved at forbinde Realdanias indsats med det bredere samarbejde i Circular Buildings Coalition kan vi opbygge den fælles viden, de stærke partnerskaber og de markedsklare løsninger, der er nødvendige for at omstille en branche, som står for næsten 40 procent af verdens CO₂-udledninger," siger Leslie Johnston, administrerende direktør i Laudes Foundation.
Konkret vil Laudes Foundation og Realdania samarbejde om:
-
Markedsinfrastrukturen for materialer: Realdanias kortlægning af danske materialestrømme – herunder hvor genanvendelige materialer findes, i hvilke mængder, og hvordan de indsamles og forarbejdes – kobles med Circular Buildings Coalitions arbejde med finansierings- og forretningsmodeller, så et skalerbart udbud kan imødekomme en voksende efterspørgsel på tværs af Europa.
-
Retur- og genanvendelsesordninger for byggematerialer: Danske pilotprojekter og dokumentation af materialers kvalitet og oprindelse skal bidrage til at reducere risici ved returordninger hos etablerede producenter af byggeprodukter. Samtidig skal Circular Buildings Coalitions netværk og dokumenterede løsninger understøtte udbredelsen af ordningerne på europæiske markeder.
-
Innovationsgabet mellem udbud og efterspørgsel efter materialer: Cirkulært Byggeri 2.0’s praktiske afprøvninger og fælles vidensgrundlag om materialestrømme kombineres med Circular Buildings Coalitions partnerskaber, data og lokale markedsdemonstrationer, så lovende løsninger kan bevæge sig fra enkeltstående projekter til almindelig praksis.
Samarbejde på tværs af initiativer og landegrænser
Byggebranchen har i de senere år taget vigtige skridt mod en mere cirkulær økonomi, hvor der især har været fokus på direkte genbrug af bygningskomponenter. Men hvis det fulde potentiale i cirkulært byggeri skal realiseres, kræver det en bredere tilgang.
Materialer skal forblive i kredsløb i længere tid. De skal kunne genvindes, forarbejdes og indgå i nye produkter og byggesystemer. Det forudsætter nye forretningsmodeller, stærkere værdikæder og et tættere samarbejde på tværs af byggebranchen.
”Vi håber, at vi sammen kan skabe ny viden om markedsinnovation, cirkulære forretningsmodeller og returordninger for byggematerialer – alle afgørende elementer, hvis cirkularitet skal fungere i praksis. Samtidig håber vi at kunne demonstrere, hvordan filantropiske organisationer kan samarbejde på tværs af initiativer og landegrænser for at skabe større effekt og bidrage til at udvikle rammerne for et mere cirkulært bygget miljø," siger Stine Lea Jacobi, filantropidirektør i Realdania.
________________________________________________
Om Circular Buildings Coalition
Circular Buildings Coalition (CBC) samler centrale aktører på tværs af det byggede miljø for at fremskynde omstillingen til en cirkulær økonomi. CBC arbejder for systemiske forandringer ved både at understøtte udviklingen af cirkulære løsninger og skabe et stærkere marked for dem. Det sker blandt andet gennem ny viden om, hvordan cirkulære produkter kan indkøbes, finansieres og forsikres, samt ved at tilbyde mentorstøtte til virksomheder i forsyningskæden, så de kan udnytte nye markedsmuligheder. Fremadrettet arbejder CBC i stigende grad med lokale markedsprogrammer, hvor Storbritannien, Tyskland og Danmark danner udgangspunkt for at demonstrere, hvordan cirkulære løsninger kan fungere kommercielt i stor skala.
Om Laudes Foundation
Laudes Foundation er en uafhængig filantropisk fond, der arbejder med nogle af vor tids mest afgørende udfordringer: klimaforandringer, tab af natur og social ulighed. Fonden bygger på en overbevisning om, at virksomheder – når de understøttes af de rette værdier, rammer og incitamenter – kan være stærke drivkræfter for positiv forandring. Gennem filantropi arbejder fonden sammen med erhvervslivet og industrien for at fremme systemiske forandringer.
Kontakter
Christian KehlerPresse- og kommunikationspartner
Tlf:21 94 07 10cke@realdania.dkOm Realdania
Realdania er en filantropisk forening med ca. 195.000 medlemmer. Foreningen arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø - forstået som de fysiske rammer for vores hverdag. Det er f.eks. byudvikling, byggeri og bevaring af vigtige kulturmiljøer. Realdania har siden år 2000 støttet omkring 5.500 projekter med 24,6 mia. kr. Alle, der ejer fast ejendom, kan gratis blive medlem.
Følg pressemeddelelser fra Realdania
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Realdania
Fire nye eksempelbyggerier skal vise vejen til fremtidens boliger24.6.2026 07:15:07 CEST | Pressemeddelelse
Et tidligere plejecenter i Tønder, tomme tagrum i København, et 1960’er-plejecenter med plads til nye boliger på taget og almene boliger i Kolding på vej mod et nyt liv som innovative ejerboliger. Fire projekter fra forskellige dele af landet skal nu være med til at vise, hvordan eksisterende bygninger kan blive til fremtidens boliger – med mindre klimaaftryk og høj bolig- og livskvalitet. Det sker som en del af indsatsen Bevar Mere.
Fire forskningsprojekter skal undersøge sammenhænge mellem arkitektur og livskvalitet19.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Realdania giver i alt 8,6 millioner kr. i støtte til fire forskningsprojekter, der bl.a. skal undersøge ældres trivsel i almene boliger, og hvordan yngre kvinder i ensomhed påvirkes af deres omgivelser. Målet er at skabe ny viden om, hvordan arkitekturen påvirker vores livskvalitet.
Ny pulje skal få flere brugte materialer tilbage i byggeriet11.6.2026 12:34:39 CEST | Pressemeddelelse
Realdania åbner ny pulje for virksomheder, der kan gøre brugte materialer til nye byggematerialer. Iværksættere og SMV’er kan søge op til 1 mio. kr. til at udvikle og bringe cirkulære løsninger tættere på markedet.
Missionsrettede investeringer bidrog i 2025 til at undgå udledning af 75.480 ton CO28.6.2026 09:25:50 CEST | Pressemeddelelse
Realdania har nået sit strategiske mål om at placere fem procent af den kommercielle investeringsformue i missionsrettede investeringer. En ny rapport viser, at investeringerne i 2025 har bidraget til bl.a. at undgå udledning af 75.480 ton CO2, markant reducering af energiforbrug og omdirigering af 24.000 ton affald fra deponering.
15 gamle bygninger bliver til nye mødesteder28.5.2026 09:24:36 CEST | Pressemeddelelse
En tidligere turbinehal i Næstved bliver til bevægelseshal for børn og unge. Kruså vandmølle omdannes til mødested for lokale brugere og besøgende. Og et tidligere autoværksted skal danne rammen om livemusik og kulturliv på Sydfyn. Realdania støtter nu 15 nye projekter, der skal styrke lokale fællesskaber med afsæt i stedernes potentialer. Det sker gennem indsatsen Underværker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum