BioCirc åbner verdens største CCS-anlæg baseret på biogas i Vesthimmerland
23.6.2026 12:46:13 CEST | BioCirc Group | Pressemeddelelse
Anlægget er det første af fem CCS-anlæg i BioCircs samlede BECCS-udrulning og markerer begyndelsen på en komplet værdikæde for fangst, transport, permanent lagring af biogen CO₂ og salg af kreditter

BioCirc åbner verdens største biogasbaserede CCS-anlæg i Vesthimmerland. Anlægget er det første af fem CCS-anlæg i virksomhedens samlede CCS-udrulning og markerer begyndelsen på BioCircs BECCS-platform med CO₂-fangst og -lagring på fem af selskabets otte biogasanlæg.
“Indvielsen af Vesthimmerland CCS-anlæg markerer det første, vigtige skridt i BioCircs samlede BECCS-udrulning. Anlægget er det første af fem, og når alle anlæg er i drift, vil BioCirc bidrage med fangst og permanent lagring af CO₂ fra biogas i stor skala. Det er et strategisk vigtigt område for os, som viser, at vi kan bygge videre på vores biogasplatform og dermed øge bidraget til den grønne omstilling,” siger Bertel Maigaard, CEO i BioCirc.
Ved at udnytte flere værdistrømme fra biogasdriften kan BioCirc udvide omkostningseffektiv CO₂-fortrængning med permanente negative CO2 emissioner og en skalerbar tilgang, der samtidig understøtter CO₂-fortrængning i sektorer som landbrug, shipping og tung landtransport, der generelt er svære at omstille.
- BioCircs BECCS-platform omfatter fem danske biogasanlæg, hvor Vesthimmerland Biogas er det første i rækken og foreløbigt verdens største biogasbaserede CCS-anlæg. Derudover sættes Favrskov Biogas, Haderslev Biogas, Grønhøj Biogas og Vinkel Biogas i drift.
- Fra CCS-anlægget i Vesthimmerland fjernes 32.500 ton CO₂ årligt
- CO₂’en indfanges som led i biogasproduktionen, hvorefter den flydende CO₂ sejles til INEOS’ Greensand Future CO₂-lager i den danske del af Nordsøen og pumpes dybt ned under havbunden.
- Projektet etablerer en komplet CCS-værdikæde fra decentral CO₂-fangst til offshore-lagring og understøttes af Energistyrelsen via NECCS-puljen.
Kontakter
BioCircs pressekontakt
Tlf:+45 66443304press@biocirc.comBilleder
Om BioCirc:
Biocirc er en cirkulær bioøkonomisk virksomhed, der accelererer den grønne omstilling gennem storskala CO₂-reduktion. Med udgangspunkt i biogas udvikler, integrerer og driver BioCirc energiløsninger, der udnytter alle værdistrømme fra biogas og relaterede energiformer, reducerer udledninger og styrker energisystemet. BioCircs ambition er at skabe en økonomisk tilgængelig grøn omstilling i dag og dermed bidrage til en mere tryg og bæredygtig fremtid.
Følg pressemeddelelser fra BioCirc Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BioCirc Group
BioCirc fastholder forventninger efter lovende første kvartal29.5.2026 12:45:13 CEST | Pressemeddelelse
BioCirc Group Holding ApS ("BioCirc") leverer lovende første kvartal 2026 med en omsætning på 404 mio. kr. og en justeret EBITDA på 72 mio. kr., hvilket er en markant stigning svarende til 44 % i justeret EBITDA sammenlignet med første kvartal 2025. Rapporteret EBITDA er steget 60 % i samme periode. Resultaterne for første kvartal er drevet af øget værdiskabelse som følge af den fulde insourcing af handelsaktiviteterne for certifikater, kombineret med forbedret drifts-performance og fortsat omkostningsdisciplin
BioCirc indgår 7-årig aftale med Microsoft om permanent lagring af 650.000 ton CO₂19.5.2026 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BioCirc har indgået en aftale med Microsoft om de næste 7 år at levere 650.000 Carbon Removal Units (CRU’er), hvilket svarer til 650.000 ton permanent CO₂-fortrængning. Det sker gennem CO₂-fangst og -lagring (BECCS) på 5 af BioCircs 8 biogasanlæg. Aftalen understøtter Microsofts ambition om at blive CO₂-negativ i 2030 og bidrager til at øge udbuddet af permanente og robuste løsninger til CO₂-fortrængning i den cirkulære bioøkonomi.
40 mio. euro i støtte fra EU kan accelerere grøn omstilling i Vesthimmerland7.5.2026 10:39:49 CEST | Pressemeddelelse
EU Innovation Fund, EUIF, tildeler BioCirc 40 mio. euro til projektet RECLAIM (Renewable Energy Cluster for Agro-Industrial Methanol Production).
BioCirc leverer markant indtjeningsfremgang i 2025 og forventer positiv bundlinje i 202613.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Driftsindtjeningen rundede i 2025 en kvart mia. kr. hos danske BioCirc, som samtidig styrkede sin integrerede energiplatform og accelererede udviklingen af CCS - en central driver for både grøn omstilling, vækst og værdiskabelse.
Foreløbigt 2025-resultat giver BioCirc markant fremgang i indtjeningen27.2.2026 13:12:09 CET | Pressemeddelelse
Det foreløbige 2025-resultat i BioCirc viser en markant forbedring i driftsindtjeningen og fortsat stabil drift på tværs af koncernens otte biogasanlæg, hvor man i løbet af året har produceret 1,7 TWh grøn energi og fortrængt ca. 350.000 ton CO₂, samtidig med at EBITDA er mere end tredoblet ift. regnskabsåret 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


