Hjerteforeningen støtter ny forskning med 28,7 mio. kr.

Hvert år rammes tusindvis af danskere af hjerte-kar-sygdom, som fortsat er blandt de største årsager til sygdom og tidlig død i Danmark. Derfor uddeler Hjerteforeningen nu 28,7 millioner kroner til syv danske forskningsprojekter, der skal skabe ny viden om forebyggelse, behandling og livet med hjertesygdom. 

”Forskning er en af de vigtigste veje til færre hjertesygdomme, flere gode leveår og mere hjertesundhed for alle danskere. De projekter, vi støtter i år, har potentiale til at gøre en konkret forskel for både patienter, pårørende og samfundet. De kan give os ny viden om, hvordan vi forebygger sygdom, forbedrer behandlingen og styrker livskvaliteten for mennesker, der lever med en hjerte-kar-sygdom,” siger Morten Ørsted-Rasmussen, adm. direktør i Hjerteforeningen. 

De syv forskningsprojekter spænder bredt – fra forebyggelse blandt børn og unge til akut hjertediagnostik, hjertesygdom hos særligt udsatte grupper og mental trivsel efter hjertesygdom. 

”Vi har bevidst valgt at støtte forskning inden for områder, hvor behovet er stort, og hvor ny viden kan få betydning for mange mennesker. Det gælder blandt andet forebyggelse blandt unge, sundhed blandt højrisikogrupper og udvikling af bedre diagnostik og behandling til patienter med hjertesygdom,” siger Morten Ørsted-Rasmussen. 

”Samtidig er det afgørende, at vi ikke kun forsker i at redde liv, men også i at forbedre livet med og efter sygdom. Derfor er jeg særligt glad for, at vi også støtter forskning, der skal styrke den mentale trivsel hos mennesker med hjertesygdom og deres pårørende,” siger han. 

Danskernes støtte gør forskningen mulig 

Forskningsmidlerne kommer fra de mange danskere, virksomheder og fonde, som støtter Hjerteforeningens arbejde gennem medlemskaber, donationer og arv. Siden 1962 har Hjerteforeningen støttet dansk hjerteforskning med mere end 900 millioner kroner. 

”Hver eneste bevilling er et resultat af den store opbakning, vi møder fra danskerne. Uden medlemmer, bidragydere og mennesker, der vælger at støtte vores arbejde, ville vi ikke kunne investere så massivt i ny forskning. Derfor skylder vi en stor tak til alle, der er med til at gøre forskningen mulig,” siger Morten Ørsted-Rasmussen. 

Projekterne er udvalgt efter en grundig vurdering af internationale fagspecialister, et brugerpanel bestående af patienter, pårørende og borgere i høj risiko for hjerte-kar-sygdom samt Hjerteforeningens forskningsudvalg. 

Hjerteforeningens støttede forskningsprojekter 2026 

Risiko eller ressource? Sociale mediers dobbelte rolle i unges brug af nikotinprodukter 

Brugen af nikotinprodukter blandt unge stiger, og sociale medier spiller en stadig større rolle. Projektet undersøger både, hvordan unge møder nikotinrelateret indhold online, og hvordan digitale fællesskaber kan understøtte nikotinstop. Målet er at skabe mere målrettede forebyggelsesindsatser. 

Lotus Sofie Bast, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, støttes med 3.794.800 kr. 

FL4LIFE: Madskolers betydning for elevers madkompetencer og kostvaner sammenlignet med almindelige folkeskoler 

Sunde madvaner tidligt i livet kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom senere. Projektet undersøger, om Madskoler i Københavns Kommune styrker elevers madkompetencer og kostvaner sammenlignet med almindelige folkeskoler. Resultaterne kan danne grundlag for en bredere national indsats. 

Nanna Wurr Stjernqvist, Steno Diabetes Center Copenhagen, støttes med 4.683.141 kr. 

Sunde Hjerter i Hjemmeplejen 

Medarbejdere i hjemmeplejen har ofte fysisk krævende arbejdsdage uden tilstrækkelig restitution. Projektet udvikler og afprøver en ny måde at organisere arbejdet på, så arbejdsdagen i højere grad fremmer hjertesundhed. Målet er på sigt at kunne udbrede indsatsen til hele sektoren. 

Andreas Holtermann, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, støttes med 4.960.800 kr. 

Misvisende blodprøver og kønsforskelle i akut hjertediagnostik 

Blodprøven troponin er central ved mistanke om akut hjertesygdom, men resultaterne kan påvirkes af biologiske forhold og føre til usikker diagnostik. Projektet skal forbedre fortolkningen af blodprøver og skabe ny viden om kønsforskelle i hjertediagnostik. 

Kasper Iversen, Herlev og Gentofte Hospital, støttes med 3.660.800 kr. 

Bedste bedøvelsesmetode til hjertestødbehandling (CARDIOZOLAM) 

Projektet undersøger, om patienter med forkammerflimren kan behandles mere effektivt ved at samle hjertescanning og hjertestødbehandling under én bedøvelse. Målet er at forbedre patientforløbet og samtidig anvende sundhedsvæsenets ressourcer bedre. 

Morten Schmidt, Regionshospitalet Gødstrup, støttes med 4.000.000 kr. 

Undersøgelse af effekten af drænage hos patienter med væske i lungehulen betinget af hjertesygdom 

Mange patienter med hjertesvigt oplever væskeophobning i lungehulen. Projektet undersøger, hvilke patienter der har gavn af drænbehandling, og om behandlingen kan reducere symptomer og forbedre livskvaliteten. 

Jens Jakob Thune, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, støttes med 3.228.100 kr. 

Personcentreret hjerterehabilitering 

Op mod hver tredje hjertepatient oplever mental mistrivsel. Projektet udvikler og afprøver nye metoder til at integrere støtte til mental sundhed som en fast del af hjerterehabiliteringen. Målet er bedre trivsel for både patienter og pårørende. 

Thomas Maribo, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, støttes med 4.372.359 kr.