Vejvrede: Hver fjerde dansker kan finde på at råbe ad andre i trafikken

Forestil dig at du cykler eller kører bil, og der er en anden, der pludselig skælder dig ud eller giver dig skråt-op-fingeren, fordi du har lavet en fejl.

Det er desværre noget, som en del trafikanter oplever. Men samtidig er det også noget, som mange selv kan finde på at gøre, hvis de bliver forskrækkede eller vil irettesætte andre i trafikken. Det viser en ny, repræsentativ undersøgelse, som Wilke har gennemført for Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden, der er medejer af GF Forsikring.

I undersøgelsen svarer hver fjerde dansker, at hun/han inden for det seneste år har oplevet at blive råbt ad i trafikken. Og ironisk nok indrømmer næsten lige så mange, at de selv har råbt ad andre. En tredjedel er blevet dyttet vredt af, mens hver fjerde selv har gjort det gjort det overfor andre.

Det er bekymrende, at så mange oplever og også selv udøver vejvrede i trafikken, for konflikterne stresser og flytter fokus væk fra trafikken. Det kan betyde, at man nemmere overser andre eller har en mere risikabel adfærd i trafikken ved fx at køre for stærkt eller tæt på andre. Man træffer simpelthen dårligere beslutninger, når ens temperament er i det røde felt. Så vejvrede er ikke bare ubehageligt, det går også ud over trafiksikkerheden, siger Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Vi synes selv, vi er de flinke

Den repræsentative undersøgelse er gennemført blandt 1.103 trafikanter, og den peger også på et paradoks: 73 % af de adspurgte mener selv, at de er hensynsfulde over for andre i trafikken, mens det kun er 34 %, der oplever, at andre er hensynsfulde overfor dem.

Vi har i trafikken nok en tendens til at forklare vores egne fejl med, at vi har styr på det eller er pressede. Men når andre gør præcis det samme, så bliver vi nemt vrede. Det er en klassisk mekanisme, som kan føre til frustrationer og konflikter på vejene. Derfor er det vigtigt, at vi alle bliver bedre til at sige pyt og ikke bliver vrede over andres fejl, for det hjælper ikke noget. Det er langt bedre at bidrage til at deeskalere eventuelle konflikter, så vi får mere overskud til hinanden i trafikken, siger Helle Nielsen, uddelingschef i GF Fonden.

Forskrækkelse kan føre til vrede

Når man reagerer med vrede, handler det oftest om, at man vil gøre opmærksom på en farlig situation, at man vil irettesætte andre eller at man er blevet forskrækket.

Men selv om det kan være en menneskelig reaktion, så er det langt mere sikkert at tage det roligt.

Det bedste man kan gøre, er at trække vejret dybt og tænke, at den fejl kunne jeg måske også have begået. Eller at man forestiller sig, at det er en god ven, som sidder i den anden bil eller på cyklen. Så er det lettere at undgå at blive vred. Vi råber jo heller ikke ad andre, hvis de i supermarkedskøen kommer til at lave en fejl. Og så er et lavpraktisk råd at tage afsted i god tid, så du ikke er tidspresset, da det kan gøre lunten kortere, Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

På Folkemødet var emnet også til debat, og der gav bl.a. politiet, Rådet for Sikker Trafik sammen med GF Fonden og GF Forsikring bud på, hvordan vi kan få reduceret vreden i trafikken – se mere i denne video.

Tallene fra den nye undersøgelse om vejvrede ligger stort set på niveau med tidligere undersøgelser om fænomenet, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført.

Om undersøgelsen:

Har du inden for det seneste år oplevet en eller flere af følgende situationer?

• En bilist har dyttet vredt af mig: 34 %
• Jeg har dyttet vredt af en anden trafikant: 25 %
• En anden trafikant (cyklist, fodgænger, bilist m.v.) har råbt ad mig: 25 %
• Jeg har selv råbt ad en anden trafikant: 23 %
• En anden trafikant har givet mig fingeren: 17 %
• Jeg har selv givet "fingeren" til en anden trafikant: 14 %
• En anden trafikant har slået ud efter mig/slået mig: 3 %
• Jeg har selv slået ud efter/slået en anden trafikant: 3 %

Hvorfor blev du vred?

• 58 % ville gøre opmærksom på en farlig situation.
• 40 % ville meget tydeligt vise vedkommende, at han/hun havde lavet en fejl.
• 25 % blev forskrækket.

Tal for øst for Storebælt:

• En bilist har dyttet vredt af mig: 35 %
• Jeg har dyttet vredt af en anden trafikant: 25 %
• En anden trafikant (cyklist, fodgænger, bilist m.v.) har råbt ad mig: 25 %
• Jeg har selv råbt ad en anden trafikant: 24 %
• En anden trafikant har givet mig fingeren: 16 %
• Jeg har selv givet "fingeren" til en anden trafikant: 13 %
• En anden trafikant har slået ud efter mig/slået mig: 4 %
• Jeg har selv slået ud efter/slået en anden trafikant: 3 %

Tal for vest for Storebælt:

• En bilist har dyttet vredt af mig: 33 %
• Jeg har dyttet vredt af en anden trafikant: 25 %
• En anden trafikant (cyklist, fodgænger, bilist m.v.) har råbt ad mig: 24 %
• Jeg har selv råbt ad en anden trafikant: 22 %
• En anden trafikant har givet mig fingeren: 18 %
• Jeg har selv givet "fingeren" til en anden trafikant: 14 %
• En anden trafikant har slået ud efter mig/slået mig: 3 %
• Jeg har selv slået ud efter/slået en anden trafikant: 2 %

(kilde: repræsentativ undersøgelse gennemført af Wilke for Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden blandt 1.103 personer fra den 18.-30. maj 2026).

Gode råd:

Undgå selv at blive vred

• Tag afsted i god tid, så du ikke er tidspresset.
• Bevar roen, selvom du bliver forskrækket over andres adfærd.
• Tænk over, at den anden næppe ønsker at genere dig med vilje.
• Husk, at vi alle kan lave fejl. Det hjælper ikke at blive vred.

Hvis andre bliver vred på dig:

• Husk på, at den anden nok blev forskrækket.
• Hvis du har lavet en fejl, så signaler eller sig undskyld.
• Forhold dig roligt og optrap ikke situationen.
• Forlad stedet roligt og sikkert.

Derfor opstår vejvrede: Vejvrede bag rattet - Årsager og forebyggelse | SikkerTrafik.dk

Kontakt:
Rikke Stange Laursen, Kommunikationskonsulent, GF Fonden: 2262 0447.
Rådet for Sikker Trafiks presseafdeling: 3916 3969 / presse@sikkertrafik.dk