10 år efter Brexit: Efter et årti med politisk selvskade og ustabilitet, så bør vi tilbyde briterne en hurtig vej tilbage til EU
23.6.2026 05:59:00 CEST | Europabevægelsen | Pressemeddelelse
23. juni 2026 er det ti år siden, briterne til de flestes overraskelse stemte sig ud af EU. Og som et andet Sankthansbål, er såvel politisk stabilitet som økonomisk fremgang i Storbritannien futtet af og forsvundet op i den mørkeblå aftenhimmel.

Brexit blev solgt som en vej til større frihed, stærkere økonomi, suverænitet og genvundet national stolthed. Mange briter blev lovet, at landet kunne få alle fordelene ved det europæiske samarbejde uden de forpligtelser, som følger med. Ti år senere står det klart, at virkeligheden blev en anden.
Englænderne er de nye italienere
”I 70´erne og 80´erne var det især Italien, der var kendt for sine hyppige regeringskriser og udskiftning af ministerpræsidenter. Nu er det Storbritannien, der har overtaget det prædikat – og det skyldes ikke mindst den politiske og økonomiske turbulens, der har hersket siden Brexit”, siger Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen.
7 premierministre på 10 år, hvoraf den ene havde kortere politisk holdbarhed end et salathoved. I begge de store og traditionelt regeringsbærende politiske partier, er formændenes autoritet på stribe blevet antastet, og de er alle blevet skiftet ud - selv på trods af valgsejre, der da typisk også er kommet i hus som følge af fravalg af endnu værre og mere kriseramte alternativer.
”Men det er ikke persongalleriet, der er det største problem i Labour eller Konservative – det er tværtimod de underliggende og fundamentale dårligdomme i Storbritanniens post-Brexit-økonomi, som ingen regering siden da for alvor har kunnet få has på, herunder ikke mindst de stigende leveomkostninger, der både udhuler levestandard og politisk tillid”, siger Jens-Kristian Lütken.
Sammenholdet i unionen hænger i laser…
Det britiske exit fra EU har udover politisk ustabilitet også medført at Det Forenede Kongerige knager i fugerne.
”Skotland ønsker ikke kun selvstændighed, men også EU-medlemskab. Og både fredsproces og handelsaftale i Nordirland blev længe taget som gidsel i et indenrigspolitisk spil for at få Brexit til at fremstå som en succes. Wales er grundig træt af at være efterladt på en perron af lavvækst og ledighed”, siger Jens-Kristian Lütken.
Ny no-future-generation
På den hårde måde, er det gået op for Storbritannien, at klimaforandringer, migration og økonomisk konkurrence ikke stopper ved grænsen. Udfordringer, der kræver mere samarbejde - ikke mindre.
Måske allerværst, så lider de unge – ikke mindst i provins og yderområder – under den sløje økonomi og de indskrænkede muligheder for gensidigt inspirerende europæisk samarbejde. De 18-24- årige stemte med næsten tre fjerdedels flertal for at blive i EU, men er nu blevet ”belønnet” med at kunne blive endnu en no-future-generation, som vi ellers troede var et levn fra 70´erne og 80´erne.
Monumental selvskade – men døren bør stå åben igen for ”EU´s fortabte søn”
”Brexit er vel nok vores generations mest tydelige eksempel på kollektiv selvskade. Omvendt så savner vi faktisk Storbritannien i EU, blandt andet som en stærk sikkerhedspolitisk stemme med fuld opbakning til Ukraine og Grønland. Det er aldrig for sent at lære af sine fejl, så hvis Storbritannien fortryder deres exit fra EU, så byder vi dem også fra den danske Europabevægelse velkommen tilbage til forhandlingsbordet som den fortabte søn, vi har fundet igen”, siger Europabevægelsens formand.
”Som i så mange andre af livets forhold, sætter man ofte først for alvor pris på noget, når man har mistet det”, siger Jens-Kristian Lütken.
For yderligere kommentar kontakt:
Jens-Kristian Lütken
tlf: 30 91 98 00
Kontakter
Jens-Kristian LütkenFormandEuropabevægelsen
Tlf:+45 30 91 98 00Jens-Kristian_Lutken@kk.dkMikael FreitagPresseansvarlig
Tlf:+45 52 66 73 10mfp@europabevaegelsen.dkOm Europabevægelsen
Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Europabevægelsen ønsker et tæt europæisk samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Danmark bør hjælpe med genopbygning af bombet ukrainsk kulturarv15.6.2026 12:22:11 CEST | Pressemeddelelse
Natten til mandag 15. juni bombede Rusland klosteret Petjerska Lavra i Kyiv med fuldt overlæg. Klosteret er et stykke næsten tusind år gammel uerstattelig Unesco Verdenskulturarv, der beskrives som symbol på Ukraines åndelige historie, og som Europabevægelsen nu opfordrer Danmark til at hjælpe med genopførelsen af.
Europabevægelsen på Folkemødet: Mens vi mødes på Bornholm, opruster Rusland i Østersøen11.6.2026 09:38:08 CEST | Pressemeddelelse
Mens tusindvis af danskere er samlet på Bornholm til årets Folkemøde, advarer Europabevægelsens landsformand Jens-Kristian Lütken om, at Rusland i disse uger opruster militært langs grænserne til Norden og Baltikum. Han kræver, at den kommende regering gør Europas sikkerhed til en absolut topprioritet.
Europabevægelsen viser flaget ved stor international sikkerhedskonference i Odesa29.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af at Ukraine er et land i krig, rejser en bredt sammensat dansk delegation på 14 personer i denne uge til Odesa. De skal deltage i Black Sea Security Forum, en stor tre-dages sikkerhedskonference med over 650 deltagere fra mere end 40 lande Europabevægelsen ønsker med deltagelsen at bidrage til at fokus på Ukraine fra dansk side øges i den kommende tid, da krigen nærmer sig en afgørende fase. En fase som kan få afgørende betydning for vores kontinent og hvor sikkert vi kan føle os herhjemme.
Europabevægelsen genbekræfter formandskab9.5.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Europabevægelsens landsmøde den 9. maj er formandskabet blevet genvalgt. Jens-Kristian Lütken fortsætter som landsformand, mens Bente Sorgenfrey og Sinne Conan er genvalgt som næstformænd.
Euroens danske fader, Niels Thygesen kåret som Årets Europæer 20269.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europabevægelsen har tildelt professor emeritus Niels Thygesen prisen som Årets Europæer 2026. Prisen gives til en person, der har ydet en særlig indsats for det europæiske samarbejde. Med valget af Niels Thygesen sættes der i år fokus på fælles økonomisk sammenhængskraft i Europa og økonomisk ansvarlighed i en periode præget af stor usikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum