AP Pension finansierer nye solcelleparker i Polen med lån på 111 mio. euro
25.6.2026 07:00:00 CEST | AP Pension | Pressemeddelelse
AP Pension har indgået en låneaftale med Eurowind Energy på 111 mio. euro. Med lånefinansieringen kan Eurowind Energy arbejde videre med opførelsen af i første omgang otte solcelleparker i Polen med en samlet kapacitet på over 191 MW. Solcelleprojekterne forventes at kunne levere strøm svarende til elforbruget i omkring 110.000 husstande.

Med en lånefinansiering på 111 mio. euro – cirka 825 mio. kr. – har AP Pension indgået en aftale med den danske virksomhed Eurowind Energy, der dermed kan arbejde videre med opførelsen af i første omgang otte nye solcelleparker i Polen.
Eurowind Energy har allerede færdiggjort byggeriet af den første af de otte solcelleparker, Kiekrz, og er nu i gang med opførelsen af de øvrige solcelleparker, som forventes at blive tilsluttet elnettet i løbet af de kommende år. Eurowind Energy har i forvejen flere solcelle- og vindmølleparker i drift i Polen, og lånet fra AP Pension giver selskabet mulighed for at fortsætte ekspansionen i et af sine kernemarkeder.
Investeringen ligger i forlængelse af AP Pensions ambition om fortsat at være aktiv inden for vedvarende energi og samtidig skabe et attraktivt afkast til kunderne.
Vedvarende energi udgør fortsat en mindre andel af det samlede energimix i Polen, hvor kul stadig fylder meget i energiforsyningen. Med investeringen er AP Pension derfor med til at understøtte en udvikling, hvor vedvarende energi kan fortrænge fossile brændstoffer.
”For AP Pension er lånefinansieringen til Eurowind Energy en langsigtet investering. Samtidig udvider vi vores gode partnerskab med Eurowind Energy, som er en erfaren og kompetent udvikler og ejer af vedvarende energiprojekter. I Polen fylder kul fortsat meget i energiforsyningen, og derfor er der et stort potentiale i at udbygge den vedvarende energi. Med investeringen er vi med til at understøtte udviklingen og bidrage til Europas energisikkerhed,” siger Pernille Jessen, investeringsdirektør i AP Pension.
Det forventes, at de otte solcelleparker i Polen samlet vil kunne levere en årlig produktion på cirka 275.000 MWh svarende til elforbruget i omkring 110.000 husstande.
| Fakta om Eurowind Energy |
|
Nøgleord
Kontakter
Mads HouePresserådgiverAP Pension
Tlf:+45 2827 0171mch@appension.dkBilleder

Om AP Pension
I AP Pension skelner vi ikke mellem pengesager og hjertesager. For os handler pension både om økonomisk tryghed og om at være der, når livet kræver lidt ekstra. Som kundeejet selskab arbejder vi uafhængigt for at skabe mest muligt overskud til vores kunder, og når der er plads i økonomien, deler vi det gennem AP Loyalitetsbonus. Hos AP Pension handler overskud om mere end tal – det handler om fællesskab og omtanke.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
Knap 2 mia. til kunderne i AP Loyalitetsbonus siden 201726.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension deler igen overskuddet med kunderne gennem AP Loyalitetsbonus: I slutningen af maj lægges 277 mio. kr. oveni kundernes pensionsopsparing. Siden ordningen blev indført i 2017, har AP Pension sendt 1.958 mio. kr. tilbage til kunderne i AP Loyalitetsbonus.
103 nye seniorboliger med wellness og fællesskab på vej til Flodbyen Randers21.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af Flodbyen fortsætter i højt tempo. Mens opførelsen af kontorhuset Bryggen allerede er godt på vej, er næste etape nu på plads. AP Ejendomme og Holmsø Boligresorts har indgået aftale om opførelse af 103 nye boliger målrettet ”aktive voksne 55+” i den nye bydel.
Administrerende direktør Peter Olsson forlader AP Ejendomme19.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fratrædelsen sker efter gensidig aftale mellem bestyrelsen i AP Ejendomme og Peter Olsson.
AP Pension leverer værdiskabende rapport i en urolig bæredygtighedstid8.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension forenkler bæredygtighedsrapporteringen og gør den mere overskuelig og brugbar uden at sænke ambitionsniveauet. Et stærkt datagrundlag og enklere processer frigør tid til det, der skaber reel værdi: Dokumenterbare CO₂‑reduktioner, en stigende grøn investeringsandel og et fortsat fokus på mennesker, ligestilling og arbejdsmiljø. Kursen mod 2030‑målene fastholdes i en tid med høj kompleksitet og forandring.
Tre danske pensionsselskaber investerer over 2 mia. kr. i nordisk energisikkerhed19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
AP Pension, Lægernes Pension & Bank og PenSam investerer hver 1,1 mia. svenske kroner i infrastrukturfonden SEB Nordic Energy. Investeringen skal styrke energisikkerheden og robustheden i Norden og samtidig give pensionskunderne stabile, langsigtede afkast.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum