Prinsens Musikkorps spiller krigshistorien og musikhistorien frem i Viborg
12.8.2026 10:00:00 CEST | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Onsdag d. 26. august slår Viborg Bibliotekerne dørene op til et enestående koncertforedrag, hvor den spændende og tankevækkende historie om Prinsens Musikkorps under besættelsen bliver formidlet af korpset selv sammen med sanger Amalie Dollerup og forfatter Henrik Engelbrecht

I slutningen af august besøger Prinsens Musikkorps Hovedbiblioteket i Viborg med foredragskoncerten Krig og fred II – Den mørklagte musik: Historien om Prinsens Musikkorps under den tyske besættelse. Koncerten byder på et bredt udvalg af musik fra 1930 til 1945 – fra traditionelle marcher til tidens populære jazztoner.
Musikken formidler stemninger, minder og fortællinger fra et Danmark i en urolig og usikker tid, og historien fortælles ikke kun med toner og rytmer: Musikkorpset medbringer to gæstestjerner, nemlig sanger og skuespiller Amalie Dollerup og forfatter, foredragsholder og musikformidler Henrik Engelbrecht. Amalie Dollerups varme stemme, stærke indlevelse og nærværende formidling giver nyt liv til musikken, og Henrik Engelbrecht leverer det historiske overblik og binder tonerne sammen med fortællinger og perspektiver.
Sammen formidler de fortællingen om, hvordan dansk krigshistorie og musikhistorie har været forbundet, og hvordan musikken har fungeret som både tilflugt, modstand og håb. Koncerten byder på en historisk detalje, der rækker endnu længere tilbage i tiden: Prinsens Musikkorps spiller på originale rytterpauker, som stammer fra Prinsens Livregiments krigsbytte efter rytterfægtningen ved Aarhus i 1849 – og som blev holdt skjult for tyskerne under besættelsen.
”På Viborg-egnen behøver Prinsens Musikkorps vist ikke nogen nærmere præsentation,” siger bibliotekar Anette Koue fra Viborg Bibliotekerne. ”De garvede musikere leverer altid varen, og vi glæder os meget til at præsentere deres samarbejde med Amalie Dollerup og Henrik Engelbrecht. Jeg tør godt love, at det bliver en spændende og tankevækkende oplevelse for alle, der holder af musik, sang og Danmarkshistorie.”
Koncertforedraget afholdes onsdag d. 26. august 2026 fra kl. 19.00 til 20.30 på Hovedbiblioteket i Viborg. Der er fri entré til koncerten, men tilmelding er nødvendig på viborgbib.dk.
Kontakter
Anette Koue, Viborg Bibliotekerne
a6k@viborg.dk, 87873413
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
September Udstillingen 2026 i Gudenåhuset31.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
24 kunstnere udstiller i Gudenåhuset i Bjerringbro fra d. 2.-28. september med billedkunst, skulptur og keramik
'Alene i Vildmarken'-vinder fortæller om præstationer og erkendelse på Hovedbiblioteket i Viborg27.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rasmus Kragh, der netop har vundet 10. sæson af Alene i Vildmarken, gæster Viborg Bibliotekerne d. 10. september. I foredraget ”Eventyret i os alle” fortæller han, hvordan han har tacklet ekstreme udfordringer, hvad det har lært ham, og hvad vi andre kan lære af hans erfaringer.
25 året for 11. september og hvad der fulgte27.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 9. september gæster journalist og forfatter Kristian Mouritzen Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg og fortæller om følgerne af terrorangrebet i 2001
Bestsellerforfatter Katrine Engberg besøger Gudenåhuset i Bjerringbro26.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest populære krimiforfattere lægger vejen forbi Bjerringbro onsdag den 9. september, hvor hun fortæller om sit forfatterskab og den nye krimi ‘Tandfeen’.
Shakespeare for alle tider og for alle folk25.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af ’Folkeuniversiteternes Dag’ d. 8. september inviterer Bjerringbro Folkeuniversitet til et spændende foredrag om William Shakespeare i Gudenåhuset
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



