Christina Egelund godkender 44 nye uddannelser i hele landet
22.6.2026 14:01:51 CEST | Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund har godkendt 44 nye uddannelser og uddannelsesudbud fordelt over hele landet. Der kommer blandt andet nye muligheder for at kombinere studie og arbejde.
Naturforvaltning i Nødebo, robotteknologi i Horsens og digital konceptudvikling i Herning. Det er nogle af de nye uddannelsesmuligheder, som forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund netop har godkendt.
Der kommer mange nye muligheder for dem, der vil søge en engelsksproget STEM- eller IT-uddannelse. Fra 2027 må de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser oprette 800 nye pladser på engelsksprogede uddannelser. Derfor har flere institutioner nu fået godkendt nye udbud, så de er klar til at optage studerende fra næste år.
Blandt de godkendte uddannelser er også flere nye erhvervskandidatuddannelser, hvor det første år er fuldtidsstudie med mulighed for SU, efterfulgt af to år med deltidsstudier kombineret med relevant beskæftigelse. Det er en fleksibilitet, som både erhvervslivet og universiteterne har efterspurgt. Uddannelserne udbydes på ingeniørområdet og en række andre STEM- eller IT-uddannelser.
De nye erhvervskandidatuddannelser, der netop er blevet godkendt, bliver oprettet på Aarhus Universitet og er på engelsk. Så de er også relevante for internationale studerende.
Læs oversigten over de nye uddannelsesudbud (PDF)
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund siger:
- Når verden forandrer sig, skal vores muligheder for uddannelse også udvikle sig. Flere af de nye uddannelsesudbud er med til at åbne for andre veje til at opnå en kandidatgrad - både for danske og internationale studerende. Jeg håber, at mange vil gribe de nye muligheder – og vælge at tage en uddannelse i tæt tilknytning til arbejdsmarkedet.
Fakta
- 44 nye uddannelser- og uddannelsesudbud er blevet godkendt.
- Udbuddene er både nye uddannelser og nye udbud af eksisterende uddannelser.
- De nye kandidatuddannelser udspringer af Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark fra juni 2023, hvor et bredt politisk flertal besluttede, at der skal introduceres nye typer af kandidatuddannelser.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Mere end 84.000 har søgt ind på en videregående uddannelse. Minister glæder sig over positiv udvikling blandt internationale studerende5.7.2026 17:09:01 CEST | Pressemeddelelse
I dag klokken 12.00 udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse i kvote 1. I år har 84.043 søgt ind på en videregående uddannelse. Søgningen til de velfærdsrettede uddannelser oplever samlet en lille stigning, og antallet af ansøgere fra tredjelande falder.
Lovforslag skal stramme regler yderligere for at forhindre misbrug af studieophold25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Reglerne for adgang til de videregående uddannelser skærpes for at forhindre, at optagelse på en uddannelse misbruges til at skaffe sig adgang til det danske arbejdsmarked.
Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet ansætter særlige rådgivere16.6.2026 15:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund har valgt Ulla Østergaard og Peter Parbo som særlige rådgivere.
Christina Egelund: Tid til at nominere toppen af europæisk forskning til en af verdens største forskningspriser11.6.2026 11:46:32 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk skal en af verdens største forskningspriser, Into Change Award, finde sine ejere. Prisen sætter spot på europæiske forskere, der har udmærket sig gennem excellent forskning på højeste internationale niveau, og nu er det tid til at nominere de stærkeste kandidater på feltet.
Minister samler den danske forskningsverden til topmøde om akademisk frihed23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Akademisk frihed er en forudsætning for en oplyst demokratisk samtale, men flere forskere oplever, at deres akademiske frihed er under pres fra forskellige sider. Uddannelses- og forskningsministeren afholder topmøde for at diskutere udfordringen og bud på, hvordan den akademiske frihed kan styrkes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum