Fodbold for piger fejres, når fire nordiske U17-pigelandshold gæster Hjørring
23.6.2026 10:00:00 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse
Til august samles nogle af Nordens største fodboldtalenter i Vendsyssel, når Hjørring Kommune sammen med Frederikshavn Kommune og DBU er værter for en international venskabsturnering for U17-pigelandshold.

Danmark, Finland, Sverige og Norge deltager i turneringen, der afvikles fra den 2.-8. august 2026. To af de danske landskampe spilles på Nord Energi Arena i Hjørring, hvor publikum får mulighed for at opleve morgendagens landsholdsstjerner på tæt hold.
Danmark møder Finland onsdag den 5. august kl. 18.00, mens Norge er modstander lørdag den 8. august kl. 12.00.
Der er gratis adgang til alle kampe, og efter kampene vil der være mulighed for at møde spillerne og få autografer. Til kampen mellem Danmark og Norge den 8. august vil der desuden være fanzone med forskellige aktiviteter inden kampstart.
Vi glæder os til at byde både spillere, trænere og tilskuere velkommen til Hjørring. Turneringen giver lokale borgere mulighed for at opleve landskampstemning og fodbold på højt niveau, samtidig med at vi sætter fokus på udviklingen af fodbold for piger i kommunen, siger Emma Handrup, fritidskonsulent i Hjørring Kommune.
En del af indsatsen for stærkere fodboldmiljøer for piger
Turneringen er et resultat af den Velfærdsalliance, som Hjørring Kommune har haft med DBU og DBU Jylland de sidste 5 år. Gennem samarbejdet er der blevet arbejdet målrettet med at styrke de lokale fodboldmiljøer for piger gennem blandt andet klubudviklingsforløb og aktiviteter som Pigeraketten.
Derudover er Hjørring Kommune en del af DBU's Get Movin-indsats, som skal skabe større ligestilling i fodbolden og øge spilleglæden for piger og kvinder landet over.
I Hjørring Kommune deltager seks lokale klubber i indsatsen fordelt på to klynger: Hirtshals Boldklub, Sindal IF, Skibsby-Højene IF, Fortuna Hjørring, Bagterp IF og Vraa/Børglum IF.
Som en særlig oplevelse får piger fra Get Movin-klubberne mulighed for at løbe på banen sammen med det danske U17-pigelandshold ved kampene i Hjørring.
Kampene giver lokale piger en mulighed for at spejle sig i de unge landsholdsspillere og opleve, at fodbolden er et fællesskab med plads til alle. Derfor er vi glade for at kunne koble denne internationale turnering sammen med vores lokale udviklingsarbejde, siger Emma Handrup.
Kampprogram i Hjørring
Onsdag den 5. august
• Kl. 12.00: Sverige – Norge, Nord Energi Arena
• Kl. 18.00: Danmark – Finland, Nord Energi Arena
Lørdag den 8. august
• Kl. 12.00: Danmark – Norge, Nord Energi Arena, Femhøje 5A, 9800 Hjørring
• Kl. 12.00: Finland – Sverige, Hjørring Stadion, Landlyst 9, 9800 Hjørring
Hjørring Kommune opfordrer alle interesserede til at tage familien under armen, finde landsholdstrøjen frem og være med til at skabe en festlig ramme om de kommende landsholdsstjerner.
Kontakter
Fritidskonsulent Emma Handrup
Tlf. 41223734
emma.handrup@hjoerring.dk
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
Direktør i Hjørring Kommune bliver ny kommunaldirektør i Rebild26.6.2026 10:25:30 CEST | Pressemeddelelse
Vicekommunaldirektør og direktør for Kultur, Teknik og Miljø i Hjørring Kommune, Bettina Hedeby Madsen, har fået nyt job og tiltræder 1. august 2026 som kommunaldirektør i Rebild Kommune. Dermed siger Hjørring farvel til en erfaren leder, der gennem mange år har sat et stort præg på kommunen.
Seks nye partnere styrker klimaarbejdet i Hjørring Kommune16.6.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimapartnerskabet i Hjørring Kommune vokser og tæller nu 75 virksomheder og organisationer, der aktivt bidrager til den grønne omstilling.
Naturmødet 2026 sendte klart signal: Nu skal grøn trepart og naturbeskyttelse levere30.5.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol, fyldte telte og markante uenigheder: Naturmødet 2026 viste igen, at naturen både samler og splitter Danmark – og at behovet for handling er rykket tættere på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum