Danmark havde igen EU's højeste elbilandel i maj
23.6.2026 06:00:00 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Elbiler udgjorde 21,3 procent af EU-bilsalget i maj, og Danmark lå igen i front med den suverænt højeste elandel blandt EU-landene.

I løbet af maj blev der indregistreret 955.013 nye biler i EU, hvilket er 3,2 procent flere end i samme måned året før. Det bringer det samlede antal nyregistreringer år til dato op på 4.748.801 biler, svarende til en stigning på 4 procent sammenlignet med 2025. I Danmark blev der registreret 19.092 biler i maj, mens der år til dato er blevet indregistreret 79.546 nye personbiler.
"Det europæiske bilmarked lå nogenlunde stabilt i maj og i årets første fem måneder. Samtidig ser vi fortsat store forskelle i tempoet for den grønne omstilling på tværs af EU-landene. Danmark skiller sig ud med en høj elbilandel, men udviklingen viser også, at resten af Europa skal med, hvis omstillingen for alvor skal accelerere," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Elbilerne sætter aftryk i EU
Elbilerne vinder stadig mere terræn i EU's bilmarked, og i maj blev der indregistreret i 203.417 nye elektriske personbiler. Det er 42,9 procent flere end i maj 2025, og det betyder også, at 21,3 procent af det samlede antal nyregistreringer i maj måned var elbiler. Særligt i Nordeuropa er elandelene høje, men også på de store markeder i Frankrig og Tyskland er elbilernes aftryk tydeligt. I Frankrig var 29,1 procent af bilerne i maj elektriske, hvilket er omtrent den markedsandel som elbilerne udgjorde i Danmark for tre år siden. Udviklingen i EU er dog stadig langt fra den nuværende niveau i Danmark, hvor elbilerne udgjorde 78,7 procent af nyregistreringerne i maj.
"Den elektriske udviklingen ruller så småt i EU, men Danmark fastholder en suveræn førsteplads, når det gælder andelen af elbiler. Den position er ikke opstået tilfældigt, men er resultatet af en målrettet politik, der har understøttet den grønne omstilling. Derfor er det afgørende, at der også fremover er politisk vilje til at fremme overgangen til nulemissionskøretøjer. Elbiler spiller en central rolle, hvis Danmark skal nå sine klimamål, og det kræver en beskatningsmodel, der ikke bremser udviklingen," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.




Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKommunikationschefMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Gengivelse af tal og statistik bedes kildeangivet: ACEA
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Nu udgør rene benzinbiler under halvdelen af personbilerne i Danmark2.10.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbilerne ændrer den danske bilpark markant. For første gang udgør rene benzinbiler under halvdelen af personbilerne på de danske veje.
Tredje kvartal var elbilernes – men nu hæver politikerne afgiften1.10.2026 12:26:24 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber elbiler som aldrig før. Alligevel står flere populære modeller til en prisstigning fra nytår.
Regeringens finanslovsudspil kan gøre elbiler 28.000 kroner dyrere: »Man kan ikke kalde sig grøn og straffe dem, der vælger grønt«28.9.2026 21:49:26 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil lade registreringsafgiften på elbiler stige fra nytår som led i sit finanslovsudspil. Mobility Denmark tager skarpt afstand fra forslaget, der kan gøre flere populære elbiler markant dyrere.
Farvel til storbyboblen: Elbilen er nu landsdækkende28.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På bare fire år er antallet af elbiler næsten tidoblet i landkommunerne. Nu har de overhalet hovedstaden, og provinsbyerne suser helt i front.
Elbilerne buldrer frem i EU – nu skal politikerne levere!24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europæerne vælter ind i elbilerne, og mere end hver fjerde nye bil var elektrisk i august. Den grønne omstilling af bilparken er nu for alvor i gang i både Danmark og resten af Europa. Det stiller krav til politikerne om at sikre rammevilkår, der understøtter udviklingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum