Gigtforeningen

5,1 millioner skal give mennesker med gigt mod på mere bevægelse

23.6.2026 07:00:00 CEST | Gigtforeningen | Pressemeddelelse

Del

En bevilling på 5,1 mio. kroner fra TrygFonden vil de næste tre år give tusindvis af mennesker med gigt bedre muligheder for at være aktive i naturen og deltage i lokale fællesskaber tæt på deres hverdag.

Projektet ”Få mod på mere bevægelse” har til formål at hjælpe flere seniorer med gigt til et mere aktivt liv gennem lokale aktiviteter i naturen og nye fællesskaber. Her er plads til mennesker med forskellige fysiske forudsætninger.
Projektet ”Få mod på mere bevægelse” har til formål at hjælpe flere seniorer med gigt til et mere aktivt liv gennem lokale aktiviteter i naturen og nye fællesskaber. Her er plads til mennesker med forskellige fysiske forudsætninger. Foto: Merethe Jelsbak Raundahl

Projektet ”Få mod på mere bevægelse” gennemfører Gigtforeningen i et tæt partnerskab med DGI, Danmarks Jægerforbund, SundByNetværket, Randers Naturcenter og 17 kommuner på Sjælland og i Jylland.

Formålet er at hjælpe flere seniorer med gigt til et mere aktivt liv gennem lokale aktiviteter i naturen og fællesskaber, hvor der er plads til mennesker med forskellige fysiske forudsætninger.

”Vi ved, at bevægelse er noget af det vigtigste, man selv kan gøre, når man lever med gigt. Men vi ved også, at det kan være svært at komme i gang alene. Derfor er vi enormt glade for, at TrygFonden gør et så bredt samarbejde med hele 17 kommuner muligt, så vi kan skabe flere lokale fællesskaber, hvor mennesker med gigt kan være aktive sammen,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

Natur og fællesskaber kan gøre en forskel

I projektet skal deltagerne blandt andet møde naturen gennem guidede aktiviteter, fællesskaber og bevægelsesformer, som er tilpasset mennesker med gigt. Samtidig skal erfaringerne bruges til at udvikle en model, som kan inspirere kommuner og organisationer i hele landet.

”I TrygFonden arbejder vi for, at flere bevæger sig og er med i fællesskaber. Vi glæder os til at se, hvordan projektet samler aktører på tværs af kommuner og civilsamfund om at skabe tilbud om natur og bevægelse. Samtidigt er det interessant, at projektet har fokus på at skabe fællesskaber, der er nemme at få øje på og deltage i,” siger Søren Stokholm Thomsen, projektchef i TrygFonden.

DGI skal bidrage med viden om bevægelse, foreningsliv og lokale fællesskaber.

"Bevægelse og fællesskab er den bedste medicin for mange med gigt, og det er det vi kan levere. Samtidig er det afgørende at tilbuddene kommer ud og er der, hvor folk bor og lever – derfor er det så godt, at vi i dette projekt skal samarbejde med så mange kommuner og idrætsforeninger. At komme tæt på bryder med ulighed i sundhed. Og det er jeg sikker på, at dette projekt kan bidrage til," siger Bjørn Ruben Pedersen, direktør i DGI Østjylland på vegne af DGI Midtjylland, Midt- og Vestsjælland og DGI Østjylland.

Danmarks Jægerforbund skal bidrage med naturaktiviteter og naturoplevelser.

"Naturen kan være en særlig god indgang til fællesskab og aktivitet for mennesker, som måske ikke føler sig hjemme i traditionelle træningsfællesskaber. Det gælder ikke mindst mange mænd. Derfor glæder vi os til at invitere flere mennesker med gigt ud til oplevelser, fællesskab og bevægelse i det fri, set med jægerens øjne, " siger Karen Friis, direktør i Danmarks Jægerforbund.

Sund By Netværket skal sikre, at erfaringer og resultater bliver samlet og delt, så endnu flere kommuner kan få glæde af projektets erfaringer.

”Projektet handler ikke kun om at skabe gode lokale aktiviteter. Det handler også om at udvikle og dele viden om, hvordan kommuner og civilsamfund bedst samarbejder om at skabe varige tilbud til mennesker med kronisk sygdom. Den læring skal komme mange flere til gavn end dem, der deltager direkte i projektet,” siger Charlotte Iisager Petersen, sekretariatschef i Sund By Netværket.

Fakta om projektet

”Få mod på mere bevægelse” løber fra i år og til 2029.

Projektet gennemføres af Gigtforeningen i samarbejde med DGI, Danmarks Jægerforbund, Sund By Netværket, Randers Naturcenter og 17 kommuner.

De deltagende kommuner er:
Albertslund, Favrskov, Herning, Holbæk, Ikast-Brande, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Slagelse, Solrød, Sorø, Syddjurs, Viborg og Aarhus.

TrygFonden har bevilget 5,1 mio. kr. til projektet.

Projektets mål er at hjælpe flere seniorer med gigt til et mere aktivt liv gennem bevægelse, natur og lokale fællesskaber.

Kontakter

Billeder

"Naturen kan være en særlig god indgang til fællesskab og aktivitet for mennesker, som måske ikke føler sig hjemme i traditionelle træningsfællesskaber," siger Karen Friis, direktør i Danmarks Jægerforbund, som er én af partnerne i Gigtforeningens nye projekt.
"Naturen kan være en særlig god indgang til fællesskab og aktivitet for mennesker, som måske ikke føler sig hjemme i traditionelle træningsfællesskaber," siger Karen Friis, direktør i Danmarks Jægerforbund, som er én af partnerne i Gigtforeningens nye projekt.
Foto: MeretheJelsbark Raundal
Download
Projektet byder bl.a. deltagerne på SMART training, som er en kombineret hjerne- og kropstræning, der forbedrer hukommelse, koncentration, koordination og balance.
Projektet byder bl.a. deltagerne på SMART training, som er en kombineret hjerne- og kropstræning, der forbedrer hukommelse, koncentration, koordination og balance.
Foto: Rasmus Bundgaard
Download

Om Gigtforeningen

Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.

Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye