Sejet Planteforædling og Healthycrop indgår aftale om udvikling af svamperesistent hvede

22.6.2026 10:26:22 CEST | Healthycrop | Pressemeddelelse

Del

Treårigt projekt skal udvikle nye hvedesorter med forbedret resistens mod septoria og rust ved hjælp af moderne planteforædlingsteknikker.

Luftfoto af marker med forskellige afgrøder og en sø i baggrunden.
Luftfoto af marker ved Sejet Planteforædling Sejet Planteforædling

Sejet Planteforædling og Healthycrop har indgået en treårig aftale om udviklingen af nye hvedesorter med forbedret modstandsdygtighed over for svampesygdomme til det europæiske marked.

Projektet vil fokusere på resistens mod to af de vigtigste sygdomme i europæisk hvedeproduktion: septoria og rust. Målet er at kombinere Sejets mangeårige erfaring inden for planteforædling med Healthycrops teknologiske NGT-1 platform for at accelerere udviklingen af mere robuste hvedesorter.

Projektet vil anvende moderne planteforædlingsteknikker, herunder nye genomiske teknikker (NGT-1), til at identificere genetiske ændringer, der kan styrke hvedens naturlige modstandsdygtighed mod svampesygdomme. Hvedesorter med stærkere sygdomsresistens kan bidrage til at reducere behovet for fungicider og samtidig sikre stabile udbytter.

Det er afgørende for os at se vores teknologi implementeret i kommercielle planteforædlingsprogrammer og i sidste ende i sorter, der dyrkes på markerne. Aftalen med Sejet giver en stærk mulighed for at bringe vores løsninger fra forskning til praktisk anvendelse i europæisk landbrug” siger Pernille Ollendorff Hede, Direktør hos Healthycrop.

Hos Sejet ser man aftalen som en mulighed for fortsat at udvikle og tilbyde forbedrede sorter til landmændene.

Som planteforædlingsvirksomhed arbejder vi konstant på at forbedre vores sorter og levere løsninger, der hjælper landmændene med at håndtere sygdomspres og ændrede dyrkningsvilkår. Projektet med Healthycrop giver adgang til nye teknologier, der kan styrke resistensen i fremtidens hvedesorter”, siger Troels Nørgaard, Direktør hos Sejet Planteforædling.

Nøgleord

Kontakter

Pernille Ollendorff Hede
Direktør
Healthycrop
pohe@healthycrop / 51609100

Om Healthycrop

Healthycrop er en biotekvirksomhed med hovedsæde udenfor Slagelse. Healthycrop udvikler løsninger til at styrke planters naturlige sygdomsresistens. Virksomheden arbejder med NGT-1 med henblik på at reducere behovet for fungicider i landbruget.

Sejet Planteforædling

Sejet Planteforædling er en dansk planteforædlingsvirksomhed med hovedsæde ved Horsens. Siden 1947 har Sejet udviklet højtydende sorter af blandt andet hvede, byg og triticale til landbrug internationalt med fokus på udbytte, kvalitet og sygdomsresistens.

Følg pressemeddelelser fra Healthycrop

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Healthycrop

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye