Livslinien

Livslinien udvider åbningstiden på telefonrådgivningen

22.6.2026 10:44:15 CEST | Livslinien | Pressemeddelelse

Del

Fremover vil personer med selvmordstanker få mulighed for at tale med en af Livsliniens frivillige rådgivere i flere timer af døgnet.

Fremover kan menensker med selvmordstanker få hjælp i flere timer af døgnet, hvis de kontakter Livsliniens telefonrådgivning
Fremover kan menensker med selvmordstanker få hjælp i flere timer af døgnet, hvis de kontakter Livsliniens telefonrådgivning

Fra 1. juli udvider Livslinien åbningstiden på telefonrådgivningen. Det betyder, at rådgivningstjenesten kan yde rådgivning til personer med selvmordstanker hver dag i 20 af døgnets 24 timer.

Og det er noget, som man forventer vil kunne mærkes for de mange mennesker, der kontakter rådgivningen:

”Det er ikke usædvanligt, at telefonen ringer fra vi åbner, til vi lukker. Det viser os med al tydelighed, at selvmordstanker kan komme på alle tider af døgnet, og vi er derfor meget glade for nu også at kunne tilbyde rådgivning til dem, for hvem tankerne melder sig fra morgenstunden”, udtaler Livsliniens direktør, Jeppe Kristen Toft.

Sidste år besvarede Livslinien hen ved 27.500 henvendelser fra personer med selvmordstanker eller i anden alvorlig livskrise. Et tal man forventer når over 30.000 i år. Den positive udvikling og muligheden for at udvide åbningstiden er direkte afledt af en frivilliggruppe, der fortsat vokser, fortæller Jeppe Kristen Toft:

”Denne udvidelse er kun blevet mulig, fordi vi fortsat får flere og flere frivillige rådgivere, som med deres dedikation og dygtighed ikke alene sikrer, at dem som har brug for os, nu kan ringe i flere af døgnets timer, men også at vi i løbet af de mange timer kan besvare flere henvendelser fra mennesker, som virkelig har brug for det.”

Udvidelsen træder i kraft 1. juli 2026, hvor man hver dag vil kunne ringe til Livslinien på telefon 70 201 201 fra kl. 9.00-05.00.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Livslinien

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Livslinien

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye