Nu begynder DIF DM-ugen 2026
22.6.2026 06:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
DM-ugen begynder mandag 22. juni og fejrer sit femårs jubilæum med høj sol, gratis adgang til samtlige danmarksmesterskaber og rekordmange sportsgrene på programmet.

Hvem er Danmarks bedste atleter i cykling, bordtennis, stangspring, beachvolleyball, bueskydning, bowling, fægtning, dart, skydning, triatlon, vægtløftning og 35 andre idrætsgrene?
Det spørgsmål skal bevares i den kommende uge, når DIF DM-ugen afholdes i Herning 22. – 28. juni. Det hele begynder i dag 22. juni kl. 11.00, når lokale Jonas Jochumsen fra Herning Tennis Klub sender første serv afsted i den første kamp ved DM i tennis. Det bliver startskuddet til en brag af en sportsuge, hvor 2.200 af landets bedste atleter konkurrerer. I løbet af ugen skal der findes flere end 135 danmarksmestre fordelt på 46 sportsgrene.
Vejrudsigten for den kommende uge tegner fremragende, og publikum har gratis adgang til alle sportsbegivenheder under DIF DM-ugen. Sidste år besøgte mere end 150.000 tilskuere DIF DM-ugen i Aalborg. Har man ikke mulighed for at lægge vejen forbi Herning, sender DR knap 30 timers tv fra DM-ugen 2026.
Fem år med store sportsoplevelser
Siden premieren i 2022 har DIF DM-ugen haft ambitionen om at samle danmarksmesterskaber på tværs af sportsgrene i utraditionelle rammer og gentænke, hvordan publikum oplever sport.
”Vores ønske har været, at DIF DM-ugen skal være et sted, hvor publikum kommer helt tæt på konkurrencerne, mærker stemningen og opdager sportsgrene og atleter, man måske ikke kendte i forvejen. Kombinationen af store navne, spektakulære venues og uventede oplevelser er netop det, der har gjort DM-ugen til en sportsfest, publikum virkelig holder af. Vi glæder os til et brag af en DM-ugen i Herning.” siger Hans Natorp, formand i DIF.
Ønsker man som journalist eller fotograf at dække en eller flere konkurrencer under DIF DM Ugen, er det stadig muligt at søge om akkreditering på Presse | DIF
Mens Herning i år lægger værtsby til DM-ugens 5 års-minijubilæum, er det Aarhus næste år i 2027, der skal være vært, og i 2028 rykker DIF DM-ugen for førtse gang øst for Storebælt til København, hvor landets hovedstad byder landets bedste atleter velkommen til det enorme evet.
FACTS - DIM DM-ugen 2025
- +135 danmarksmesterskaber
- + 2.200 atleter og officials fra hele landet
- 46 forskellige sportsgrene
- DR er mediepartner på eventet og dækker DIF DM-ugen på flere kanaler i både radio og tv
- Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med specialforbundene - og værtsbyen Herning.
- Programmet kan ses på DIF DM-ugens app, som man finder i App Store eller Google Play.
- Følg med på www.dmugen.dk
Foto: Lars Møller
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 63 forbund, godt 8.250 idrætsforeninger og mere end 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Alder ingen hindring for topklasse19.6.2026 16:12:13 CEST | Pressemeddelelse
En række særdeles rutinerede danske topatleter stiller til start ved DIF DM-ugen i Herning. Trods en relativ sportslig høj alder, formår flere ældre atleter stadig at blande sig i toppen af deres idrætsgrene.
7.808 elever tager fællesskabet med hjem fra DIF Skole OL-finalen12.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den børneolympiske ild er slukket, og årets DIF Skole OL-finale er slut. Tilbage står fire dage fyldt med idræt, holdånd og fællesskab for de tusindvis af elever, der har været samlet i København.
Folkemøde med murderball og skovrejsning11.6.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
DIF inviterer til masser af action på Folkemødet, når bl.a. politikere, skadede veteraner og journalister mødes i kørestolsrugby. Men også et morgenløb, der sikrer skovrejsning, er på programmet.
DIF Skole OL-finalen er skudt i gang med 7.808 børn fra hele landet9.6.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den olympiske ild er tændt, fanerne er båret ind, og Sundby Idrætspark summer af liv. Med elever fra Thisted til Tønder er DIF Skole OL-finalen 2026 nu officielt åbnet.
Presseinvitation: Unge fra Sportucation forvandler Holbæks gokartbane til klasseværelse8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 10. juni rykker undervisningen ud på gokartbanen i Holbæk. En gruppe unge fra Sportucation på FGU Nordvestsjælland har selv arrangeret, forberedt og afvikler en hel undervisningsdag for lokale ottendeklasser – og pressen er inviteret. Bag Sportucation står Danmarks Idrætsforbund og Bikubenfonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum