Låstrup – Nr. Rind er Årets Længdespringer i Lokaldysten 2026
20.6.2026 17:30:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Lørdag blev Låstrup – Nr. Rind hyldet på Hjultorvet i Viborg som vinder af Lokaldysten, mens Ulbjerg blev nummer to, og Hvam kom ind på en flot tredjeplads.

Sidste år var Viborg vært for Royal Run, og energien fra den succes har i 2026 levet videre i forskellige arrangementer under fællesbetegnelsen ”Arven efter Royal Run Viborg”. Det gælder også Lokaldysten – det traditionelle motionsarrangement – som i løbet af maj og juni er afviklet i 15 forskellige byer i Viborg Kommune med i alt ca. 2.500 deltagere.
Lokaldysten handler mest om fællesskab, motion og hygge. Men det er også en konkurrence, og den del var i år kogt ned til én enkelt disciplin, som skulle besvare spørgsmålet:
Hvilken by forbedrer sin egen præstation mest fra 2025 til 2026, hvad angår antal km pr. indbygger?
Alle vinder lidt
Svaret skulle findes på Hjultorvets Snapsting-scene i dag, og borgmester Katrine Fusager Rohde (V) sagde før afsløringen af årets vinder bl.a.:
- Selv om vi lige om lidt skal kåre årets vindere, så har I faktisk allerede vundet lidt alle sammen. I har nemlig deltaget i Lokaldysten. Og I har delt en fed aften med fællesskaber på tværs af alder, interesser og kondital.
Men dysten skulle selvfølgelig også have en vinder, og borgmesteren kunne afsløre, at:
- Låstrup – Nr. Rind vandt årets dyst og fik en check på 7.000 kr. til deres lokalsamfund
- Ulbjerg blev nummer to og modtog en check på 5.000 kr.
- Hvam blev nummer tre og vandt 3.000 kr.
De mange lokale arrangementer er afviklet af Viborg Idrætsråd, og her glæder projektleder Pia Viller Arendt sig over, at tusindvis af borgere rundt om i kommunen har deltaget:
- Det har været en kæmpe fornøjelse for os at se, hvor mange der er friske på lige at tage naboen under armen og gå, cykle eller løbe sammen med familie og venner. Det giver flere lyst til at motionere, de kan gøre det sammen, og vi kan tydeligt se, at det også er med til at skabe sjove, fælles minder.
Tilsammen tilbagelagde alle deltagere i dysten i år ca. 26.000 km i de 15 byer.
Alle byer på scenen
Alle deltagerbyer havde lørdag eftermiddag repræsentanter med på Hjultorvets scene, og de 12 byer, som ikke kom i top-tre, fik også en stor klapsalve og mindre pengepræmier med sig hjem.
De øvrige deltagerbyer var: Ravnstrup, Vejrumbro, Mammen, Hammershøj, Skals, Ørum, Tapdrup, Løvel, Vammen, Kjeldbjerg, Rødding og Knudby.
Nøgleord
Kontakter
Pia Viller Arendt, Viborg IdrætsrådProjektleder for Arven efter Royal Run
Tlf:86 62 55 33pia@viborgidraetsraad.dkBilleder





Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Hvem fortjener årets ildsjælepris i Viborg Kommunes landdistrikter?11.6.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistriktsudvalget og VibLand opfordrer nu borgere i landdistrikterne til at indstille de frivillige kræfter, der gør en forskel i lokalsamfundene hver eneste dag.
Nu er forvandlingen af Domkirkekvarteret sat i gang4.6.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et enkelt borgmester-spadestik midt i Viborgs historiske midte markerede torsdag, at arbejdet med at give Domkirkekvarteret nyt liv nu officielt er i gang.
Social- og Sundhedsudvalget siger ja til nyt botilbud med 24 pladser4.6.2026 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt botilbud med 24 pladser skal give flere borgere mulighed for at bo tættere på familie og netværk, samtidig med at Viborg Kommune kan reducere udgifterne til eksterne botilbud.
Tillykke til den nye regering - Viborg Kommune står klar med arbejdshandskerne på3.6.2026 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny regering på plads ser Viborg Kommune frem til at fortsætte dialogen og få truffet beslutninger om en række sager. Det er sager, der har stor betydning ikke kun for Viborg Kommune, men også for resten af landet.
Viborg Kommune genopliver kåringen af Årets Lokalområde3.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at indstille kandidater til årets lokalområde, hvor landsbyer og lokalområder dyster om titlen, 25.000 kroner og muligheden for at vise fællesskabet og livet uden for de største byer frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum