Fors A/S

Nyt grundvandssamarbejde skal sikre det rene drikkevand i Holbæk Kommune

24.6.2026 09:04:44 CEST | Fors A/S | Pressemeddelelse

Del

Grundvandssamarbejdet i Holbæk Kommune består af Fors og de private vandværker, som sammen skal realisere kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i samarbejde med lokale landmænd.

Mandag den 15. juni 2026 var der stiftende generalforsamling for Grundvandssamarbejdet i Holbæk Kommune, en forening bestående af Fors og kommunens private vandværker.

Foreningen er stiftet, så de lokale vandværker sammen kan realisere kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse med det formål, at borgere i Holbæk Kommune også i fremtiden kan nyde det gode, rene drikkevand.

”At passe på grundvandet er et fælles ansvar og noget, vi i Fors tager meget alvorligt. Vi ser heldigvis gode politiske takter på området, men tiden er knap, hvis grundvandet også i fremtiden skal forsyne os med rent drikkevand. Det kræver handling lokalt i kommunerne nu, mens vi venter på nationale initiativer. Derfor hilser vi også vandsamarbejdet velkomment,” siger Karim Friis Arfaoui, chef for Plan Vand hos Fors og nyslået bestyrelsesmedlem i Grundvandssamarbejdet i Holbæk Kommune.

Ifølge Holbæk Kommunes indsatsplan skal et areal på i alt 463 ha beskyttes mod anvendelse af sprøjtemidler. En opgave, der tilfalder det nystiftede grundvandssamarbejde at føre ud i livet. Konkret kan det fx ske via lokale dyrkningsaftaler, omlægning til økologi eller opkøb af jord. Grundvandssamarbejdet vil i den kommende tid igangsætte planlægningen af den store opgave.

Den økonomiske ramme for grundvandsbeskyttelsen i kommunen betyder, at vandtaksten hæves med 2 kr./m3 i 2027. Grundvandssamarbejdet skal være i mål med beskyttelsen af det udpegede areal i 2030.

Kontakter

Billeder

Om Fors A/S

Hos Fors A/S når vi hver dag ca. 200.000 kunder med effektive løsninger inden for vand, spildevand, affald og fjernvarme i vores tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Vi er godt 220 medarbejdere, der yder den daglige indsats, hvor kundekontakt i øjenhøjde, forsyningssikkerhed og grøn omstilling er grundpillerne.

Følg pressemeddelelser fra Fors A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fors A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye