Sampension

15 pct. vækst i indbetalingerne til Sampension

Del
2020 bød på solid vækst i kundernes indbetalinger på godt 15 % til 11,7 mia. kroner i Sampension. Indskud udgjorde 2,8 mia. kr., hvilket er en stigning på 59 %. Samtidig med vækst og øget aktivitet holdes omkostningerne til administration i ro på 384 kr. pr. forsikrede. Året viste også et øget fokus på ansvarlige investeringer med faldende klimaaftryk til følge.
Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension
Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension

2020 var et år, hvor verden på mange måder blev sat på den anden ende i kampen mod covid-19 pandemien, der medførte en dyb sundhedskrise og en global økonomisk krise. Det var dog også et rekordår i Sampension Liv, hvor indbetalingerne voksede med 15 % til 11,7 mia. kr.

Stigningen skyldtes især, at flere kunder valgte at overføre pensionsopsparing fra andre selskaber til Sampension Liv, ligesom nye organisationer og virksomheder valgte at blive kunde i Sampension. I alt kunne Sampension byde velkommen til 31.000 nye kunder, heraf mere end 12.000 fra nye virksomheder og organisationer som HKKF Fonde, If Skadeforsikring og Dustin. Indskud og overførsler steg med hele 59 % til 2,8 mia. kr. – godt 1 mia. kr. mere end året før.De løbende indbetalinger er steget 4,4 % på grund af tilgang af flere nye pensionsordninger i årets løb.

”Vi deltager i udbudsrunder med faste lave priser hele vejen rundt uden at gøre forskel fra gang til gang. Det gælder for rådgivning og service samt for investeringsforvaltning. Og priserne ændres ikke, selvom opsparerne fx stopper indbetalingen eller går på pension,” siger adm. direktør Hasse Jørgensen, Sampension.

Sampension har gennem en årrække – og bl.a. med oprettelse af administrationsfællesskabet – arbejdet målrettet på at reducere omkostningerne, som er blandt de laveste i branchen.

”Jo lavere omkostninger, desto større del af indbetalinger og afkast går til at styrke kundernes opsparing. Med en ÅOP på 0,6 % ligger Sampension Liv fortsat i den helt lave ende, når omkostningerne til administration og investering sammenlignes på brancheniveau,” siger Hasse Jørgensen.

Investeringsafkast på 10,3 mia.kr.

De finansielle markeder var kraftigt påvirket af nedlukningen i begyndelsen af 2020. Således faldt verdensaktieindekset henover februar og marts med mere end 33 %, samtidig med at renterne også faldt drastisk. Trods tab i foråret lykkedes det at levere ganske pæne investeringsresultater for hele året. Afkastet for 2020 landede samlet set på 10,3 mia. kr., og kunderne i markedsrente fik et afkast på op til 7,7 % afhængig af alder og risiko.

”Vi er tilfredse med, at alle kunder til og med 50 år har opnået et afkast på 6,6 % med moderat risiko og 7,7 % med høj risiko. Afkastet bundede i marts med minus 17,2 %, men vi kom godt igen og leverede nogle af markedets højeste afkast i andet halvår,” siger Hasse Jørgensen.

Over fem år har kunder med Sampension Livs livscyklusprodukt fået et pænt investerings­afkast, således har alle kunder til og med 41 år og med moderat risiko opnået et akkumuleret afkast på over 45 %. Opsparingen i markedsrente udgjorde i alt 102 mia. kr. ultimo året.

Kundernes opsparing i traditionel gennemsnitsrente udgjorde over 82 mia. kr., og her blev det samlede afkast 6,5 % før pensionsafkastskat og inkl. renteafdækning.

På trods af corona-pandemien er porteføljen af direkte investeringer inden for lån, unoterede aktier og ejendomme fortsat blevet udbygget gennem 2020. Således har Sampension blandt andet investeret i et markant boligprojekt på den gamle hospitalsgrund i Hørsholm samt co-investeret i en række projekter, herunder i en stor portefølje af logistikcentre i Frankrig og Tyskland og i en europæisk producent af specialiseret emballage til medicinalindustrien. Desuden er private equity porteføljen blevet øget med tre fonde, som har fokus på bl.a. softwareselskaber og mindre selskaber i Norden. I skovporteføljen er investeringen i Oregon blevet forøget med et større tillægsopkøb i samme område, og der er i infrastrukturporteføljen afgivet tilsagn til den danske forvalter Copenhagen Infrastructure Partners, som investerer i nybygning af grønne energianlæg i OECD-lande.

Stor interesse for pension

Usikkerheden på de finansielle markeder fik mange til at kaste et blik på deres pension, og antallet af henvendelser på telefonen hos Sampension Liv voksede med 19 % i årets løb. Antallet af besøg på hjemmesiden rundede næsten 800.000, og 427.000 gange loggede kunderne sig ind for at se deres personlige pensionsoplysninger. Det er også rekord og en stigning på 34 % i forhold til året før.

”I Sampension Liv har vi nogle af branchens mest tilfredse kunder, når det handler om pensionsrådgivning. Det kan vi se, når vi måler på de forskellige kontaktpunkter. Kunderne har også kvitteret for vores service i eksterne målinger tre år i træk. Således også i 2020, hvor vores hjemmeside samtidig blev vurderet som den bedste,” siger Hasse Jørgensen.

Sampensions digitale løsning blev udvidet med en ny pensionsapp med en række selvbetjeningsløsninger, et nyt overblik over kundens samlede pensionsopsparing, ikke kun i Sampension, samt en hurtig og nem adgang til kundens egen digitale postkasse. Omkring 26.000 kunder downloadede den og gennemførte mere end 112.000 login og 20.000 pensionstjek på appen, som er den højest ratede danske pensionsapp i både App Store og Google Play.

Øget ansvarlighed i investeringerne og virksomheden

Sampension har udvidet ledelsesberetningen i årsrapporten med en række nøgletal for ansvarlighed baseret på den fælles standard fra FSR – danske revisorer, Nasdaq og Finansforeningen. Her ses blandt andet, at aktieinvesteringernes klimaaftryk faldt med 23 % efter et tilsvarende fald i 2019. Den samlede absolutte CO2-udledning fra Sampensions børsnoterede aktieportefølje lå i 2020 på 1,1 mio. ton/CO2e mod 1,4 mio. ton året før.

41 % af selskaberne i Sampensions portefølje af børsnoterede aktier målt på andelen af det investerede beløb bidrager positivt eller meget positivt til verdensmålene, hvilket er knapt 5 %-point flere end i det sammenlignelige verdensaktieindeks.

Aktieporteføljens andel af selskaber, der understøtter den grønne omstilling i form af grønne produkter og ydelser, er steget med 10 % siden ultimo 2019 og ligger godt 38 % højere, end hvis Sampension havde investeret passivt i verdensaktieindekset. Eksponeringen mod elforsyningsselskaber, der anvender kul i deres energimix, er faldet knap 80 % siden sidste år, og ligger 67 % lavere end benchmark. Endelig er eksponeringen mod selskaber med en eller anden form for aktivitet indenfor fossil energi faldet med 34 % i forhold til ultimo 2019. Og porteføljens eksponering mod denne type selskaber er 28 % lavere end benchmark.

”I Sampension er udgangspunktet, at alle investeringer tilrettelægges, så de er samfunds-, klima- og miljømæssigt ansvarlige. Fokus på investeringernes miljø- og klimamæssige aftryk, sociale indvirkning og god selskabsledelse reducerer risici og understøtter dermed et langsigtet konkurrencedygtigt afkast. Virksomheder der overtræder vores politik for ansvarlige investeringer eller ikke har en forretningsmodel, der kan siges at støtte op om omstillingen til et lavemissionssamfund, risikerer at blive ekskluderet,” siger Hasse Jørgensen.

I løbet af året har uacceptabel klimaadfærd medført 38 eksklusioner fra Sampensions investeringsunivers. En anden stor ekskluderet gruppe består af 170 selskaber, der udvinder kul og tjæresand. I alt tæller eksklusionsliste pt. 271 selskaber.

Arbejdet med klimarelaterede risici og muligheder ved klimaforandringer uddybes yderligere i Sampensions klimarapportering, der offentliggøres på hjemmesiden, sammen med en aktualitetslog, der viser indsatserne løbende – se mere på sampension.dk/om-sampension/finansiel-information/ansvarlige-investeringer.

ESG-nøgletallene viser også et faldende energiforbrug i dagligdagen på Sampensions domicil primært på grund af lavere aktivitet som følge af pandemien. De sociale nøgletal viser et meget lavt og faldende sygefravær, hvor næsten halvdelen af medarbejderne ikke havde en eneste sygedag i 2020. Hertil kommer øget diversitet med flere kvindelige ledere, som i dag udgør 44 % af ledergruppen mod 26 % for fem år siden, og en faldende lønforskel mellem kønnene. 

Læs årsrapporten her: https://www.sampension.dk/om-sampension/finansiel-information/aarsrapport

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension
Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension
Download
Nøgletal
Nøgletal
Download
Børsnoterede aktiers bidrag til verdensmål
Børsnoterede aktiers bidrag til verdensmål
Download
Afkast over fem år
Afkast over fem år
Download

Vedhæftede filer

Information om Sampension

Sampension
Sampension
Tuborg Havnevej 14
2900 Hellerup

77 33 18 77https://www.sampension.dk/

Følg pressemeddelelser fra Sampension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sampension

Sampension ansætter ny pressechef6.7.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Rune Lindberg er fra medio august ansat som pressechef i Sampension. Den nuværende presse- og kommunikationschef, Pia Lykke, fortsætter som afdelings- og kommunikationschef. Sampension opruster på kommunikation og ønsker en tættere kontakt med omverdenen. Selskabet er med aktiver på godt 330 mia. kr. Danmarks tredjestørste pensionsselskab. “Vi har budskaber, som vi mener kan gavne danskerne. Det gælder bl.a. at være opmærksom på, at selskaberne opfører sig ordentligt, når man forvalter deres opsparing til pensionen. Derfor styrker vi kommunikationen til omverdenen,” siger kommunikationsdirektør Michael Carlsen, Sampension. Rune Lindberg er 38 år og har tidligere været ansat i DI, PensionDanmark og senest i PFA.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye