ErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsen

15 mio. kr. fra EU’s Regionalfond skal gøre Fredericia Kommune grønnere

Del
Organisk affald skal fremover udnyttes til fremstilling af biogas i Fredericia, og samtidig skal lokale virksomheder gennem innovationsforløb motiveres til at udvikle cirkulære løsninger. Kommunen har netop fået tilsagn om i alt 15 mio. kr. fra EU’s Regionalfond, der investerer i at skabe bæredygtig, grøn byudvikling.

Flere og flere flytter til byerne, og forventningen er, at 80 pct. af EU’s befolkning bor i byer eller bynære områder i 2020. Udviklingen stiller store krav til fremtidens byer, ikke mindst hvad angår affaldshåndtering og energieffektivitet. Samtidig er der et stort forretningspotentiale for virksomheder, der formår at udtænke nye teknologier og metoder, som kan bidrage til at skabe bæredygtige og grønne byer.

Fredericia Kommune har netop fået tilsagn om i alt 15 mio. kr. i EU-medfinansiering til to indsatser, der skal fremme bæredygtig, grøn byudvikling.

Vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, Sigmund Lubanski:

”Investeringen i bæredygtig, grøn byudvikling har dobbelt sigte. Indsatsen i Fredericia Kommune skal først og fremmest medvirke til, at der bliver udviklet og afprøvet teknologier, som bidrager til et reduceret energiforbrug. Men der er også en klar målsætning om, at lokale SMV’er gennem innovationsforløb får øjnene op for potentialerne ved at udvikle cirkulære løsningsmodeller. Dette dobbelte sigte skal sikre, at byudviklingen i Fredericia Kommune sker med øje for både bæredygtighed og virksomhedernes vækst.”

Del af helhedsorienteret bystrategi

Fredericia Kommune, der nu modtager en økonomisk håndsrækning fra EU’s Regionalfond, arbejder med bæredygtig byudvikling på flere fronter. Kommunen har således allerede lavet en helhedsorienteret strategi, der udstikker rammerne for den fremtidige byudvikling. EU-midlerne skal bruges til at iværksætte konkrete dele strategien, mens kommunen selv står for at finansiere de øvrige aktiviteter.

Formand for Miljø- og Teknikudvalget, Christian Bro udtaler:

”I Fredericia Kommune opfatter vi det som en stor anerkendelse at modtage regionalfondsmidler. Det betyder nemlig, at vi kan nå endnu længere med vores bæredygtige, grønne bystrategi. Vi har i flere år haft fokus på, hvordan vi bedst mulig genanvender Fredericias affaldsressourcer. Med medfinansieringen fra EU’s Regionalfond bliver det nu muligt at optimere på dette område. Rigtigt spændende bliver det at få omdannet den organiske fraktion til energi og i øvrigt teste nye metoder og teknologier af i samarbejde med Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.”

De to kommende EU-medfinansierede indsatser i Fredericia Kommune vil i praksis blandt andet indebære test af nye teknologier til at energieffektivisere Fredericias spildevandsanlæg vha. SMART-data i et samarbejde med Aalborg Universitet. Derudover er Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand og Energi A/S og Syddansk Universitet gået sammen om at teste metoder og teknologier, hvor organisk affald fra fx husholdninger omdannes til biogas. Samtidig vil lokale SMV’er blive inviteret til at deltage i innovationsforløb med videninstitutioner med henblik på at udvikle nye grønne løsninger og teknologier.  

Bestyrelsesformand i Fredericia Spildevand, Lars Ejby Pedersen udtaler:

”Vi får sammen med kommunen undersøgt mulighederne for at udnytte organisk affald i symbiose med den unikke naturgasproduktion, vi i forvejen driver, eller til anden nyttiggørelse i varme og elproduktion. Det vil også ske i samarbejde med naboselskaber og nabokommuner. Det vil kunne give mindre affald, mindre CO2-belastning og bedre energiregnskab.”

Efter planen igangsættes de nye, grønne initiativer i Fredericia Kommune i foråret 2018.

Kontakt

Fredericia Kommune:

Erhvervsstyrelsen:

  • Kommunikationsmedarbejder Rikke Thøfner Angel, rikang@erst.dk - telefon 35 29 17 89

 

Fakta om EU’s strukturfonde – Regional- og Socialfonden

  • I perioden 2014-2020 investerer EU’s Regionalfond, Socialfond og danske partnere årligt 1 mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet.
  • Regionalfondsprogrammets formål i Danmark er at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse ved at forbedre vækstvilkårene inden for innovation, iværksætteri og anvendelsen af ny teknologi.
  • I perioden 2014-2020 er der afsat ca. 72 mio. kr. fra Regionalfonden til investeringer i bæredygtig, grøn byudvikling i Danmark. Samlet set er status, at ca. 53 mio. kr. i EU-medfinansiering er øremærket til konkrete byprojekter, inkl. projekterne i Fredericia Kommune. Dermed er det endnu muligt for kommuner med byer med mere end 30.000 indbyggere at søge om EU-medfinansiering til bæredygtig, grøn byudvikling. Erhvervsstyrelsen forventer at åbne for ansøgninger ultimo 2017/primo 2018.
  • I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, der træffer afgørelse om tildeling af midler fra Socialfonden og Regionalfonden.
  • Læs mere på www.regionalt.dk

Information om Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg

3529 1700https://udviklingidanmark.erhvervsstyrelsen.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

”Målet er at være nummer et i verden på bæredygtighed i vores branche”19.4.2024 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse

Indtil for nylig havde virksomheden Real Safety i Esbjerg ikke haft en struktureret tilgang til den grønne omstilling, da det ikke for alvor havde været et tema for kunderne. Forventningen er dog, at stigende fokus på bæredygtighed vil give virksomheder med en tydelig grøn profil konkurrencefordele, og det har gjort det interessant for Real Safety at sætte konkrete bæredygtighedsinitiativer i gang.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye