15 kommuner går sammen om at bringe Hærvejen op i international særklasse
13.4.2021 20:53:09 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Den har ligget der i hundreder og tusinder af år, den gamle hærvej, der som en hovedfærdselsåre bragte folk fra nær og fjern mod deres mål ude i verden. I dag er det første skridt taget til at den gamle vej får nyt liv.
15 kommuner, der alle har deres beliggenhed ved Hærvejen, har taget initiativ til nyt samarbejde. Ganske vist blev foreningen etableret for 5 år siden, men i dag blev den opløst for så igen en time efter at blive gendannet - nu med en ny politisk båret organisation med deltagelse af de 15 borgmestre fra Hjørring, Jammerbugt, Frederikshavn, Brønderslev, Aalborg, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland, Viborg, Silkeborg, Ikast-Brande, Vejle, Vejen, Haderslev og Aabenraa kommuner.
Godt nyt for Hærvejens vandre- og cykelruter
Borgmestrene har givet hinanden håndslag på i fællesskab at ville udvikle Hærvejens vandre- og cykelruter til national og international særklasse. Det første skridt er taget, fundamentet er ved at blive støbt til et unikt samarbejde om fremme af vandring og cykling. Sammen med de 15 kommuner står Nordea-Fonden, der viser stor interesse for at investere et tre-cifret millionbeløb i et kvalitetsløft af ruten. Samtidig er tæppet løftet for udviklingen af store natur- og kulturoplevelser langs Hærvejen i et samarbejde mellem fonden og kommunerne.
For at arbejdet skal lykkes har kommunerne indgået aftale om etablering af et nyt hærvejssekretariat, som placeres i Viborg Kommune.
Borgmester Per Bach Laursen, Vesthimmerlands Kommune, bliver Formand for foreningen Udvikling Hærvejen, og han siger med stolthed:
- Det er med stor glæde, at vi nu har styrket det tværfaglige samarbejde og at hele 15 kommuner ned gennem Jylland er med til at løfte indsatsen og udviklingen om Hærvejen. I dag har vi taget de første skridt til at give den gamle vej et helt nyt liv, som skal løfte den op på et internationalt niveau.
Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune, ser ligeledes både lokale, nationale og internationale perspektiver i samarbejdet:
- Jeg er glad for den tillid, jeg er blevet vist som Syddanmarks repræsentant i bestyrelsen. Jeg glæder mig til at være med til at sætte fokus på det store potentiale, som Hærvejen rummer med sin flotte natur. Hærvejen går tværs gennem Aabenraa Kommune og ender ved grænsen og Frøslevlejren, så jeg ser frem til at lade disse aktiver indgå, når vi udfolder Hærvejens potentiale, samt udnytter det grænseoverskridende samarbejde. Det vil også være naturligt at fortsætte vandreturen fra Hærvejen og over til Gendarmstien.
Bestyrelsen
Formand: Per Bach Laursen, Borgmester, Vesthimmerlands Kommune
Næstformand: Ulrik Wilbek, Borgmester, Viborg Kommune
Bestyrelsesmedlem: Hans Henrik Hansen, Rådmand, Aalborg Kommune
Bestyrelsesmedlem: Thomas Andresen, Borgmester, Aabenraa Kommune
Bestyrelsesmedlem: Signe Nepper Larsen, Vicedirektør, Naturstyrelsen
Bestyrelsesmedlem: Jens Hausted, Direktør, Dansk Kyst- og Naturturisme
Kontakter
Borgmester, Thomas Andresen, tlf.: 40 15 45 50; e-mail: tand@aabenraa.dk
Hærvejskoordinator, Mette Wessel Fyhn, tlf.: 53 37 96 46; e-mail: mfyh@vesthimmerland.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
Aabenraa Kommune og Region Syddanmark er enige om overdragelsesaftale som led i Sundhedsreformen26.6.2026 08:44:55 CEST | Pressemeddelelse
1. januar 2027 overgår en række opgaver og medarbejdere fra Aabenraa Kommune til Region Syddanmark. Det er en del af Sundhedsreformen, som et flertal i Folketinget præsenterede i 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
