Trafikselskabet Movia

Lokaltog og Movia får gæsterne sikkert til og fra DØLLE – ekstrakørsel med bus og tog

21.4.2026 00:00:00 CEST | Trafikselskabet Movia | Pressemeddelelse

Del
Copyright: Lokaltog/Movia Foto: Lokaltog/Movia
Copyright: Lokaltog/Movia Foto: Lokaltog/Movia

Pressemeddelelse

21. april 2026

Når DØLLE 2026 løber af stablen på Lolland i dagene fra 30. april til 3. maj 2026, kan de op mod 100.000 gæster roligt lade bilen stå i garagen derhjemme. Trafikselskabet Movia og Lokaltog indsætter ekstra busser og tog, så de mange feststemte deltagere nemt kan komme frem og ikke mindst tilbage fra festpladsens fristelser. 

Det er et samarbejde mellem DØLLE, Guldborgsund Kommune, Lokaltog og Movia, der har resulteret i de ekstra tog- og busafgange, og det vækker begejstring hos arrangørerne af det, der oprindeligt startede som et kræmmermarked i 1980.

"Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes at få arrangeret ekstrakørsel på den her måde. Busserne kommer dels til at køre mellem DØLLE og Sakskøbing, hvor de afpasses togene på Lollandsbanen, og så kommer der også direkte busser fra DØLLE og til Nykøbing Falster Station, så gæster nordfra også får mulighed for at komme til og fra festpladsen på en enkel og nem måde", siger Per Hansen, der er bestyrelsesformand for DØLLE.

Lokaltog, der står for driften af Lollandsbanen, indsætter ekstra tog på strækningen natten efter torsdag, fredag og lørdag, og på nogle af afgangene indsættes der dobbelte togsæt.

"Lokaltog er hver dag med til at binde hverdagen sammen for tusindvis af mennesker på Sjælland og Lolland-Falster. Derfor er det helt naturligt for os at bakke op om store, lokale begivenheder som DØLLE. Jeg er rigtig glad for, at vi sammen har fundet en løsning, hvor tog og busser spiller tæt sammen og gør det nemt for mange mennesker at komme godt ud og hjem," siger Mette Berthelsen, kommerciel- og kommunikationschef hos Lokaltog.

Movia indsætter busser mellem DØLLE og henholdsvis Sakskøbing Station og Nykøbing Falster Station alle dage fra torsdag til søndag. Busserne til Sakskøbing indsættes, så de passer med Lokaltogs afgange på Lollands-banen, og det betyder, at der vil være fire busafgange i timen fra DØLLE, når Lokaltog kører halvtimesdrift. Mellem DØLLE og Nykøbing Falster Station afgår der en bus i timen, og hver anden kører omkring Nysted.

"Vi har i Movia gode erfaringer med partnerskaber og det at styrke det kollektive transport- tilbud i forbindelse med store begivenheder, så vi er rigtig glade for samarbejdet med DØLLE og Guldborgsund Kommune. Til syvende og sidst handler det om at tilbyde de mange DØLLE-gæster en ekstra transportmulighed, så de kan komme trygt og sikkert til og fra festpladsen i et område, hvor det ellers ville være vanskeligt at komme til og fra uden bil", siger Stine Sander, der er kommerciel direktør i Movia. 

Gæster på DØLLE, der ønsker at køre med de ekstra busser og Lokaltog, kan i øvrigt betale som de plejer med for eksempel Rejsekort-appen eller det nye basiskort, og de ekstra kørsler med bus og Lokaltog i forbindelse med DØLLE vil kunne findes i Rejseplanen.

Kontaktinformation

Lokaltog A/S, tlf. 36 13 20 10 eller presse@moviatrafik.dk

Lokaltog driver jernbanestrækninger over hele Sjælland samt Lolland og Falster. Vi sørger for, at vores kunder kommer trygt, sikkert og komfortabelt på job, på indkøb, i skole og ud i ferielandet. Det er vores mål at kombinere præcision og professionalisme i driften med en god service. Lokaltog er et dansk jernbaneselskab, der driver ti privatbaner. Vi transporterer hvert år mere end 9,4 millioner passagerer sikkert frem til deres destination. 

Følg pressemeddelelser fra Trafikselskabet Movia

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Trafikselskabet Movia

Nærbus i Haslev udvider med kørsel om søndagen4.6.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Pressemeddelelse 4. juni 2026 De gode erfaringer med kørsel om lørdagen betyder, at Nærbus i Haslev nu kører alle ugens dage. Den 7. juni er første dag, hvor borgerne også kan benytte nærbussen om søndagen. Copyright: Movia. Efter lørdagskørsel er blevet en succes, udvider Nærbus kørslen til søndag. Faxe Kommune og Movia udvider fra juni kørslen med Nærbus i Haslev. Det betyder, at passagererne kan bestille Nærbus fra kl. 10-22 om søndagen. Nærbus kører allerede på hverdage og om lørdagen i lokalområdet. Erfaringerne med kørsel om lørdagen har været gode, og hver lørdag kører mellem 70 og 100 passagerer med nærbussen. "Allerede første lørdag var Nærbus en succes, og det har den været siden. Jeg har kørt bus i området siden 1995, så jeg er spændt på at se, om der også kommer mange kunder om søndagen," siger Morten Halse, som er en af de faste chauffører, der kører Nærbus. Det er netop de gode erfaringer fra Nærbus' kørsel om lørdagen, der har fået Faxe Kommune og Movia til at teste, om

Copenhagen Sprint påvirker Movias busser i 10 kommuner i weekenden 13.-14. juni3.6.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Pressemeddelelse 3. juni 2026 Vær opmærksom på ændringerne i busdriften i København og flere sjællandske kommuner i forbindelse med det internationale cykelløb Copenhagen Sprint. I alt bliver 80 buslinjer påvirket den 13. og 14. juni. Copyright: Movia Movia opfordrer passagerne til at planlægge rejsen i god tid i den weekend, hvor Copenhagen Sprint bliver afholdt. I løbet af weekenden den 13.-14. juni kan flere end 450.000 buspassagerer forvente, at deres rejse bliver påvirket af cykelløbet. De største ændringer i busdriften kommer til at ske i København omkring de centrale knudepunkter for den kollektive trafik. Copenhagen Sprint er et internationalt cykelløb, der samler nogle af verdens bedste ryttere til et løb gennem hovedstaden og flere sjællandske kommuner. Her går starten begge dage fra Stændertorvet i Roskilde, og cykelrytterne kører i mål ved Statens Museum for Kunst i København. Løbsruten er planlagt til at gå igennem blandt andet Frederikssund, Farum og Ballerup. De kvindeli

Siemens Mobility og Aarsleff Rail skal bygge Danmarks største lade-anlæg til Lokaltogs kommende batteritog2.6.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Pressemeddelelse 2. juni 2026 Det bliver et konsortium bestående af Aarsleff Rail og Siemens Mobility, der skal opføre landets hidtil største ladeanlæg til batteritog ved Hårlev Station på Stevns. Det står klart, efter Lokaltog for nyligt afsluttede et stort EU-udbud på det anlæg, der i fremtiden skal oplade selskabets kommende nye batteritog, hvor de første forventes leveret i sidste halvdel af 2028. Region Sjælland har siden efteråret 2024 ad to omgange bestilt 24 nye batteritog til indsættelse på nogle af Lokaltogs ni strækninger, og cirka halvdelen af disse tog skal indsættes på Østbanen, der går fra henholdsvis Rødvig og Faxe Ladeplads til Roskilde. De nye batteritog er udstyret med store batteripakker, og det er disse, som skal oplades på det kommende anlæg i Hårlev. "I forhold til Lokaltogs bidrag til den grønne omstilling i samfundet, så er det et meget vigtigt skæringspunkt, at vi nu har indgået kontrakt om opførelsen af et splinternyt lade-anlæg på stationsområdet ved Hårlev.

Følg din bus på et livekort: Med Buster er det slut med at spejde efter bussen19.5.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Pressemeddelelse 19. maj 2026 Buster giver dig overblikket over busser og lokaltog direkte på mobilen og på farten. Movia lancerer Buster, som gør det nemt at følge bussen og lokaltoget på et livekort på telefonen. Buster er et supplement til nedtællingsskærme og informationstavlerne på stoppestederne. Med Buster er det nu endnu nemmere at rejse med bus og lokaltog. Ved at scanne en QR-kode på stoppestedet kan man se på et kort, hvor bussen er lige nu. Løsningen gør det lettere at planlægge rejsen og skaber mere ro i ventetiden. "Trafikinformation er vigtigt for vores passagerer - og et stort fokus for Movia. Vi ved fra vores kundeundersøgelser, hvor vigtigt det er at kunne regne med bussen og få opdateret information. Når man står ved stoppestedet, vil man bare gerne vide, hvor bussen er, og hvornår den kommer. Med Buster giver vi kunderne et enkelt overblik med live-placering af bussen, der gør ventetiden mere tryg og forudsigelig," siger Kenneth Gøtterup, bestyrelsesformand i Movia

Movia arbejder på flere lokale løsninger i den kollektive trafik8.5.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Pressemeddelelse 8. maj 2026 Movia har i 2025 styrket samarbejdet med kommuner og regioner om at udvikle mobilitet, der passer til lokale behov. Derfor er der udviklet nye fleksible løsninger som Nærbus, og flextrafikken er videreudviklet. Sidste år var der desuden en stigning i antallet af busser, der er overgået til el, og 95 procent af passagerne i busser og Lokaltog var tilfredse med deres rejse. Det fremgår af Movias rapport 'Samfundsansvar 2025'. Tættere samarbejde om lokal mobilitet har været et hovedfokus for Movia i 2025. Her blev et samarbejde med ungdomsuddannelser i 16 uddannelsesbyer og campusområder etableret. Samarbejdet er skabt som et partnerskab mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner og Movia. Det fremgår af rapporten om Movias samfundsansvar i 2025, som Movia netop har offentliggjort. I forbindelse med, at den nye Letbane er taget i brug, er 36 buslinjer også blevet omlagt. Det er sket i tæt dialog med 12 kommuner og en region. Movias borgerpanel har i løbet af 20

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye