Trafikselskabet Movia

Første elbusafgang nogensinde fra Københavns Busterminal til Berlin

26.2.2026 00:00:00 CET | Trafikselskabet Movia | Pressemeddelelse

Del
Copyright: Movia
Copyright: Movia

Pressemeddelelse

26. februar 2026

For første gang gennemføres en international turistbusrejse fra København til Berlin med en fuldelektrisk bus. Bussen kører som en testkørsel fra Københavns Busterminal torsdag eftermiddag. 

I dag er Movia sammen med Københavns Kommune og Dansk PersonTransport med til at markere en ny milepæl for elektrificeret bustransport, når den første fuldelektriske turistbus ruller ud fra Københavns Busterminal med kurs mod Berlin.

Turen er en testkørsel, der skal afprøve, hvordan elbusser kan fungere på længere internationale ruter og skabe erfaringer, der kan bidrage til mere klimavenlige rejser på tværs af grænser.

Med ombord er undervisere, journalister og repræsentanter fra transport- og rejsebranchen, som vil dokumentere, hvordan elbusser klarer en sådan strækning, herunder hvordan og hvornår bussen skal lade og potentialet for at indsætte elbusser regelmæssigt på strækningen.

Det er Københavns Kommune, der ejer busterminalen, og Movia, der står for den daglige drift af bl.a. trafikinformation til kunderne samt kontakten til busselskaberne.

"Vi ser denne første elbusafgang som et vigtigt skridt i retning af mere klimavenlige rejsemuligheder, ikke mindst fordi den starter her fra Københavns Busterminal, der ligger centralt for fjernbusser i Danmark og dagligt binder danske og internationale busruter sammen," siger Stine Sander, der er direktør for kunder og kommunikation i Movia.

Den første el-turistbus sendes afsted fra busterminalen torsdag 26. februar kl. 15.00, og der vil i den forbindelse være et afsendelsesevent fra kl. 14.00-15.00.

Om Københavns Busterminal

Københavns Busterminal blev etableret som Danmarks nye knudepunkt for fjern- og turistbusser og drives af Movia i tæt samarbejde med Københavns Kommune. Terminalen har betydet forbedrede forhold for busoperatører, chauffører og passagerer og er i dag et centralt udgangspunkt for national og international busdrift.

Fakta:

  • Busterminalen har gennemsnitligt ca. 140 daglige busankomster.
  • Det er hovedsageligt selskaberne Flixbus og Kombardo Expressen, der med fjernbusser kører passagerer til og fra Københavns Busterminal
  • Movia faciliterer i dag den daglige brug af terminalens faciliteter for busoperatører og passagerer - herunder trafikinformation.
  • Terminalen har 15 perroner.
  • Rejsen gennemføres af VIKINGBUS, der stiller den elektriske bus til rådighed.

Kontaktinformation

Movia Presse & Kommunikation, tlf. 36 13 20 10 eller presse@moviatrafik.dk

Movia er Danmarks største mobilitetsselskab. Vi kører årligt med ca. 175 mio. passagerer i busser, lokaltog og flextrafik. I Movia arbejder vi for, at flere transporterer sig kollektivt. Vi forventer, at mere end 90 pct. af vores ca. 1.100 busser vil køre på el i 2030 - resten fossilfrit. I 2025 kører alle nye personbiler i flextrafikken på el, og senest i 2030 er alle elbiler. Alle nye større flexbiler kører på el fra senest 2030, og alle nye lokaltog skal være eldrevne. Movia ejes af de 45 kommuner og to regioner på Sjælland. Vi er en offentlig virksomhed reguleret af lov om trafikselskaber. Læs Movias Mobilitetsplan her.

Følg pressemeddelelser fra Trafikselskabet Movia

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Trafikselskabet Movia

Nærbus i Haslev udvider med kørsel om søndagen4.6.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Pressemeddelelse 4. juni 2026 De gode erfaringer med kørsel om lørdagen betyder, at Nærbus i Haslev nu kører alle ugens dage. Den 7. juni er første dag, hvor borgerne også kan benytte nærbussen om søndagen. Copyright: Movia. Efter lørdagskørsel er blevet en succes, udvider Nærbus kørslen til søndag. Faxe Kommune og Movia udvider fra juni kørslen med Nærbus i Haslev. Det betyder, at passagererne kan bestille Nærbus fra kl. 10-22 om søndagen. Nærbus kører allerede på hverdage og om lørdagen i lokalområdet. Erfaringerne med kørsel om lørdagen har været gode, og hver lørdag kører mellem 70 og 100 passagerer med nærbussen. "Allerede første lørdag var Nærbus en succes, og det har den været siden. Jeg har kørt bus i området siden 1995, så jeg er spændt på at se, om der også kommer mange kunder om søndagen," siger Morten Halse, som er en af de faste chauffører, der kører Nærbus. Det er netop de gode erfaringer fra Nærbus' kørsel om lørdagen, der har fået Faxe Kommune og Movia til at teste, om

Copenhagen Sprint påvirker Movias busser i 10 kommuner i weekenden 13.-14. juni3.6.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Pressemeddelelse 3. juni 2026 Vær opmærksom på ændringerne i busdriften i København og flere sjællandske kommuner i forbindelse med det internationale cykelløb Copenhagen Sprint. I alt bliver 80 buslinjer påvirket den 13. og 14. juni. Copyright: Movia Movia opfordrer passagerne til at planlægge rejsen i god tid i den weekend, hvor Copenhagen Sprint bliver afholdt. I løbet af weekenden den 13.-14. juni kan flere end 450.000 buspassagerer forvente, at deres rejse bliver påvirket af cykelløbet. De største ændringer i busdriften kommer til at ske i København omkring de centrale knudepunkter for den kollektive trafik. Copenhagen Sprint er et internationalt cykelløb, der samler nogle af verdens bedste ryttere til et løb gennem hovedstaden og flere sjællandske kommuner. Her går starten begge dage fra Stændertorvet i Roskilde, og cykelrytterne kører i mål ved Statens Museum for Kunst i København. Løbsruten er planlagt til at gå igennem blandt andet Frederikssund, Farum og Ballerup. De kvindeli

Siemens Mobility og Aarsleff Rail skal bygge Danmarks største lade-anlæg til Lokaltogs kommende batteritog2.6.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Pressemeddelelse 2. juni 2026 Det bliver et konsortium bestående af Aarsleff Rail og Siemens Mobility, der skal opføre landets hidtil største ladeanlæg til batteritog ved Hårlev Station på Stevns. Det står klart, efter Lokaltog for nyligt afsluttede et stort EU-udbud på det anlæg, der i fremtiden skal oplade selskabets kommende nye batteritog, hvor de første forventes leveret i sidste halvdel af 2028. Region Sjælland har siden efteråret 2024 ad to omgange bestilt 24 nye batteritog til indsættelse på nogle af Lokaltogs ni strækninger, og cirka halvdelen af disse tog skal indsættes på Østbanen, der går fra henholdsvis Rødvig og Faxe Ladeplads til Roskilde. De nye batteritog er udstyret med store batteripakker, og det er disse, som skal oplades på det kommende anlæg i Hårlev. "I forhold til Lokaltogs bidrag til den grønne omstilling i samfundet, så er det et meget vigtigt skæringspunkt, at vi nu har indgået kontrakt om opførelsen af et splinternyt lade-anlæg på stationsområdet ved Hårlev.

Følg din bus på et livekort: Med Buster er det slut med at spejde efter bussen19.5.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Pressemeddelelse 19. maj 2026 Buster giver dig overblikket over busser og lokaltog direkte på mobilen og på farten. Movia lancerer Buster, som gør det nemt at følge bussen og lokaltoget på et livekort på telefonen. Buster er et supplement til nedtællingsskærme og informationstavlerne på stoppestederne. Med Buster er det nu endnu nemmere at rejse med bus og lokaltog. Ved at scanne en QR-kode på stoppestedet kan man se på et kort, hvor bussen er lige nu. Løsningen gør det lettere at planlægge rejsen og skaber mere ro i ventetiden. "Trafikinformation er vigtigt for vores passagerer - og et stort fokus for Movia. Vi ved fra vores kundeundersøgelser, hvor vigtigt det er at kunne regne med bussen og få opdateret information. Når man står ved stoppestedet, vil man bare gerne vide, hvor bussen er, og hvornår den kommer. Med Buster giver vi kunderne et enkelt overblik med live-placering af bussen, der gør ventetiden mere tryg og forudsigelig," siger Kenneth Gøtterup, bestyrelsesformand i Movia

Movia arbejder på flere lokale løsninger i den kollektive trafik8.5.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Pressemeddelelse 8. maj 2026 Movia har i 2025 styrket samarbejdet med kommuner og regioner om at udvikle mobilitet, der passer til lokale behov. Derfor er der udviklet nye fleksible løsninger som Nærbus, og flextrafikken er videreudviklet. Sidste år var der desuden en stigning i antallet af busser, der er overgået til el, og 95 procent af passagerne i busser og Lokaltog var tilfredse med deres rejse. Det fremgår af Movias rapport 'Samfundsansvar 2025'. Tættere samarbejde om lokal mobilitet har været et hovedfokus for Movia i 2025. Her blev et samarbejde med ungdomsuddannelser i 16 uddannelsesbyer og campusområder etableret. Samarbejdet er skabt som et partnerskab mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner og Movia. Det fremgår af rapporten om Movias samfundsansvar i 2025, som Movia netop har offentliggjort. I forbindelse med, at den nye Letbane er taget i brug, er 36 buslinjer også blevet omlagt. Det er sket i tæt dialog med 12 kommuner og en region. Movias borgerpanel har i løbet af 20

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye