Fire forskningsprojekter skal undersøge sammenhænge mellem arkitektur og livskvalitet

Gode boligområder, lokalmiljøer og byrum skaber gode forudsætninger for fællesskab mellem mennesker, og de gode fællesskaber er med til at løfte vores livskvalitet. Det er ikke nyt, at vores omgivelser påvirker vores trivsel, men nu skal fire forskningsprojekter undersøge nærmere, hvordan vores omgivelser påvirker vores trivsel.

Et af projekterne er studiet ”Ensomhedens Arkitektur”, der gennemføres af et forskerteam fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet. Forskerteamet skal undersøge, hvordan det byggede miljø påvirker ensomme yngre kvinders hverdagsoplevelser af ensomhed i Hjørring og København. 
 
”Vi ser desværre på statistikkerne, at de yngre kvinder boner særligt ud på ensomhed. Vi ved, at byrum og arkitektur kan have en betydning for oplevelser af ensomhed, men vi mangler viden om, hvordan de to ting hænger sammen i praksis. Med det her projekt vil vi gerne undersøge, hvad kvinderne selv oplever som ensomme og ikke-ensomme steder, og hvordan det byggede miljøs stemninger kan påvirke deres oplevelser af ensomhed i hverdagen” siger Andreas Melson Gregersen, postdoc ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet og projektleder for studiet Ensomhedens Arkitektur.
 
Studiet kommer til at foregå som feltarbejde i Hjørring og Københavns brokvarterer. Først vil forskerne interviewe en gruppe yngre kvinder med ensomhed inde på livet, om deres ensomhed og deres forhold til, hvor de bor. Derefter vil gruppen af yngre kvinder pege på bygninger og områder, de oplever som ensomme eller det modsatte. Forskergruppen vil så besøge og analysere de steder, der bliver udpeget – først alene og derefter sammen med kvinderne. Målet er at blive klogere på, om og hvordan vores bymiljøer kan påvirke os i forhold til ensomhed, både i den ene og den anden retning. Ved at kigge på både Hjørring og København håber Andreas Melson Gregersen og hans forskerkollegaer også at blive klogere på forskellene de to byer imellem og på, hvad det kan have af indflydelse på oplevelser af ensomhed i hverdagen.

Studier om sundhed, stress og trivsel

Blandt de tre andre projekter, der har fået støtte af Realdania, er et projekt fra Det Kongelige Akademi og Københavns Universitet, der vil undersøge, hvilken betydning fx gårdmiljøer og fællesarealer, der ligger som overgange mellem vores boliger og det offentlige rum, har for ældres livskvalitet og sundhed.

Et andet projekt er et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus, Aarhus Universitet, Institut
for Folkesundhed og Alexandra Instituttet med fokus på, hvordan vores byrum kan bidrage til at imødegå stress.

Det sidste projekt bliver et samarbejde mellem Aalborg Universitet og universiteter i Schweiz og Tyrkiet samt Bydel i Centrum, der er en boligsocial helhedsplan i Aalborg. Her bliver målet at undersøge, hvordan arkitektur påvirker ældres trivsel i almene boliger og deres deltagelse i de fællesskaber, der er knyttet til de almene boligforeninger.

Fra viden til praksis

”Det er første gang, vi i Realdania har en pulje til forskningsprojekter, der ser på sammenhængen mellem de fysiske rammer og menneskers trivsel, livskvalitet og sociale relationer. Vi er meget begejstrede over den store interesse, der har været for puljen, og glæder os til at følge projekterne og den nye viden, de skaber. ” siger Stine Lea Jacobi, filantropidirektør i Realdania.

Ved siden af deres eget arbejde vil deltagerne i de fire projekter også blive en del af et vidensværksted, hvor de kommer til at dele deres viden og erfaringer med hinanden. Formålet med værkstedet er, at den viden, der bliver skabt i projekterne, skal gøres mere tilgængelig og nemmere at bruge for alle i byggebranchen, så menneskers behov og trivsel i højere grad kan tænkes ind i byggeprojekter.

Læs mere om forskningspuljen på realdania.dk.

De fire projekter

Projekterne har fået støtte gennem Realdanias forskningspulje for arkitektur og livskvalitet. De fire projekter er hver især forankret ved en større vidensinstitution, men det har været et krav for støtten, at alle projekterne foregår i tværfaglige samarbejder.

• Ensomhedens Arkitektur: Projektet skal gennem kvalitativt feltarbejde undersøge, hvordan det byggede miljø påvirker ensomme, yngre kvinder i Hjørring og København. (Københavns Universitet)
• Overgangsrum og nabokontakt: Hverdagsarkitekturens betydning for ældre menneskers livskvalitet og sundhed. Projektet undersøger, hvordan overgangsrum mellem bolig og offentligt rum kan understøtte ældre beboeres nabokontakt, livskvalitet og sundhed. (Det Kongelige Akademi)
• Byrum i Balance: En arkitektonisk, fysiologisk og antropologisk undersøgelse af, hvordan hverdagens byrum påvirker stressniveau og trivsel. Projektet undersøger i seks forskellige byrum, hvordan forskellige omgivelser kan påvirke menneskers oplevelser, adfærd og stressrespons. (Aalborg Universitet)
• Fællesskab i hverdagen: Ældres deltagelse og trivsel i almene boliger. Projektet undersøger, hvilken betydning hverdagsfællesskaber og organisering i almene boligforeninger har for sårbare ældre beboeres deltagelse, trivsel og livskvalitet. (Arkitektskolen Aarhus)

Forskningspuljen hører under Realdanias større dagsorden ’Arkitekturens muligheder’ og fokusområdet ’Værksted for arkitektur og livskvalitet’, hvor Realdania har afsat 30 mio. kr. til at