TÆNK anbefaler Jyske Bank aktiesparekonto – og nye regler kan gøre den endnu bedre.
22.6.2026 06:00:00 CEST | Jyske Bank A/S | Pressemeddelelse
Flere end 658.000 danskere har allerede en aktiesparekonto – og mange kunder vælger Jyske Banks løsning, som igen får stemplet ”anbefalet af Forbrugerrådet TÆNK”

Interessen for aktiesparekontoen vokser markant. Den er i stigende grad blevet et centralt omdrejningspunkt for danskernes investering og opsparing.
“Vi oplever stor interesse for løsningen, fordi den kombinerer attraktive vilkår med en enkel, digital brugeroplevelse. Kunderne kan nemt oprette kontoen selv med få klik i mobil- eller netbanken, følge deres investeringer og handle, når det passer dem,” siger bankdirektør i for Privat og Wealth Management i Jyske Bank, Ingjerd Blekeli Spiten.
En enkel indgang til investering
Aktiesparekontoen er en del af regeringsgrundlaget og har vundet indpas som en overskuelig måde at komme i gang med investering på – for både nye og erfarne investorer.
I dag kan der indsættes op til 174.200 kr. på kontoen, hvor afkast beskattes med 17 pct., og hvor banken håndterer det praktiske. Samtidig påvirker afkastet ikke visse offentlige ydelser.
Kombinationen af enkle rammer og automatiseret håndtering gør løsningen attraktiv for mange kunder, der ønsker en mere tilgængelig vej ind i investering.
Fleksibilitet gør kontoen attraktiv
Ifølge privatøkonom i Jyske Bank, Bettina Brask, er det især fleksibiliteten, der gør aktiesparekontoen relevant og interessant for mange danskere og deres økonomi.
“Aktiesparekontoen giver en fleksibilitet og har derfor en klar fordel i forhold til andre opsparingsformer. Den kan samtidig være et supplement til pensionsopsparingen,” siger Bettina Brask.
I modsætning til pensionsopsparing, som typisk er bundet til bestemte livsfaser, er aktiesparekontoen fleksibel, så opsparingen kan bruges, når behovet opstår – fx ved jobskifte, sabbatperioder eller en gradvis overgang til seniorlivet.
TÆNK-anbefaling understreger kvalitet
Forbrugerrådet TÆNKs nye test af aktiesparekonti giver endnu en gang Jyske Banks løsning medvind med “TÆNK anbefaler”.
Ifølge Ingjerd Blekeli Spiten er TÆNKs anbefaling en vigtig anerkendelse:
“TÆNKs anbefaling er et stærkt kvalitetsstempel. Den bekræfter, at gennemsigtighed, lave omkostninger og brugervenlige løsninger er afgørende for kunderne.”
Jyske Banks aktiesparekonto tilbyder blandt andet handel uden kurtage og ingen depotgebyrer, hvilket bidrager til den stigende efterspørgsel.
Et voksende redskab i danskernes opsparing
Med stigende kundetilslutning og ekstern anerkendelse styrker aktiesparekontoen sin position som et vigtigt supplement i danskernes samlede opsparing.
”Aktiesparekontoen kan betegnes som ikke kun at være et investeringsprodukt på niveau med andre, men er i stigende grad et redskab til økonomisk frihed og fleksibilitet gennem livet. Og det ved vi, at kunderne godt kan lide,” slutter Ingjerd Blekeli Spiten.
|
Tre korte om aktiesparekontoen
|
Om Jyske Bank A/S
Jyske Bank A/S er blandt Danmarks største pengeinstitutter med 84 afdelinger i hele landet og cirka 4.000 medarbejdere. Banken tilbyder finansielle løsninger til privat- og erhvervskunder og er ejer af realkredit-selskabet Jyske Realkredit og af leasingselskabet Jyske Finans, der tilbyder leasing af biler og maskiner. Jyske Bank har cirka 140.000 aktionærer. www.jyskebank.dk
Følg pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Færre børn på skolebænken: Små årgange vil ændre Danmark, men udgifter til skolestart vil bestå14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 62.000 børn har netop afsluttet deres første uge i skolen. Men de kommende år vil færre børn følge efter. Flere års lave fødselstal betyder, at mindre årgange er på vej ind i klasselokalerne, selv om antallet af nyfødte steg en smule i 2025.
Retur fra ferie – og kontoen i overtræk?11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere opdager først feriens pris, når hverdagen vender tilbage. Sommerferien skal gerne efterlade os med gode minder og ny energi. Men for flere følger der også en mindre behagelig souvenir med hjem: En konto i overtræk eller en opsparing i minus.
Arv til nevøer og niecer på tilbud, men en forkert gave kan koste over halvdelen i skat13.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan blive markant billigere at lade formuen gå videre til nevøer og niecer, hvis lovforslaget går igennem. Men det er en balancegang, for arv må ikke forveksles med gaver.
Halvvejs i skatteåret: Tjek din forskudsopgørelse og få plus point på samvittigheden8.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Her midt i skatteåret er det et godt tidspunkt at tage temperaturen på økonomien. Alligevel er forskudsopgørelsen for mange noget, der kun får opmærksomhed i januar – og derefter bliver den gemt. Og det kan blive dyrt.
Jyske Banks nye prognose: Danskerne bruger stadig penge24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne giver udtryk for økonomisk bekymring, men deres adfærd fortæller en mere robust historie. Trods faldende forbrugertillid er detailsalget nemlig steget, og det er med til at holde hånden under dansk økonomi. Jyske Bank forventer derfor en pæn vækst i år, mens farten dæmpes i 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum