Kosmiske partikler og sanselige malerier
18.6.2026 10:37:48 CEST | Nikolaj Kunsthal | Pressemeddelelse
Efterårets udstillingsprogram i Nikolaj Kunsthal byder på sanselig adgang til højenergipartikler fra det ydre rum og en koloristisk malerisk totalinstallation, der kredser om spiritualitet og drømme. De kommende soloudstillinger med Christian Skjødt Hasselstrøm og Maria Wæhrens kan opleves fra 27. august.

Højenergipartikler fra det ydre rum
I efteråret omdannes Nikolaj Kunsthals Nedre Galleri til en kosmisk lyttestation, når kunstner og komponist Christian Skjødt Hasselstrøm indtager det højloftede rum med udstillingen Meridians. Udstillingen udspiller sig i krydsfeltet mellem lyd, billedkunst og naturvidenskab.
Kosmiske stråler – højenergipartikler fra det ydre rum – gennemstrømmer konstant vores omgivelser og kroppe som en usynlig regn. I en ny monumental og stedspecifik lydinstallation transformerer Christian Skjødt Hasselstrøm Nikolaj Kunsthals Nedre Galleri til et sanseligt rum, hvor det usynlige bliver fysisk nærværende, og hvor menneskets konstante forbindelse til universet sættes i perspektiv.
Gennem avanceret detektorteknologi gør Meridian det usynlige nærværende. Publikum inviteres ind i de skulpturelle lyttestationer for at opleve et kosmisk fænomen, der normalt undslipper vores sanser – en sanselig åbenbaring, der inviterer til refleksion over menneskets plads i en langt større kosmisk og økologisk sammenhæng.
Christian Skjødt Hasselstrøms praksis kredser ofte om det, vi ikke umiddelbart kan sanse: usynlige signaler, vibrationer, kosmiske fænomener og teknologiske systemer, som han omsætter til stedsspecifikke lydinstallationer og immersive miljøer. Sammen med udstillingerne µ (2022/2025) og Myriads (2024) udgør Meridians en tematisk trilogi.
Christian Skjødt Hasselstrøm (f. 1980) er kunstner og komponist, uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og baseret i København. Hans værker har været vist internationalt, og han har bl.a. modtaget anerkendelse fra Prix Ars Electronica og Japan Media Arts Festival.

Eksplosive farver og monumentale lærreder
Forestil dig at træde ind i et rum, hvor malerierne ikke bare hænger pænt på væggene, men svæver og rejser sig frit i luften omkring dig. Her møder du enorme malerier, der fungerer som mure af stof, du må bevæge dig rundt om, mens kunstneren samtidig har malet direkte på de rå mursten med den klassiske ægtempera-teknik.
Dette sanselige univers udfolder sig i udstillingen The Answer (Svaret) skabt af maleren Maria Wæhrens. Udstillingen, der er hendes hidtil største institutionelle soloudstilling i København, tager afsæt i en drøm, hvor en engel viste sig for hende, og som hun nu svarer på gennem kunsten. I Øvre Galleri overgives rummet til en kompromisløs og omsluttende totaloplevelse i ekspressivt maleri – én stor, samlet rumlig komposition, der interagerer direkte med udstillingsstedets arkitektur.
Maria Wæhrens (f. 1976) er billedkunstner, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun bor og arbejder i København. Hendes praksis tager afsæt i maleri og tegning og bevæger sig i et ekspressivt felt mellem krop, drømme, spiritualitet og erindring. Hun har bl.a. udstillet på Kunsten, Vejen Kunstmuseum, Den Frie og Museet for Religiøs Kunst. Hendes værker indgår i flere offentlige samlinger, bl.a. SMK, Kunsten og Ny Carlsbergfondet.

Begge udstillinger kan opleves i perioden 27. august 2026 til 10. januar 2027. De to udstillinger åbner med synkron fernisering onsdag 26. august kl. 16.00-21.00.
Ved samme lejlighed er der også vagtskifte i Nikolaj Kunsthals projektrum Platform, der indtages af billedkunstner Johan Bech Jespersen i samarbejde med Rewild, der er et musik- og performancekollektiv, der arbejder i krydsfeltet mellem koncert, klub, performance og kunstscene.
Nøgleord
Kontakter
Thomas BorreNikolaj Kunsthal
Tlf:+45 2639 7403thomas.alstrup.borre@kk.dkBilleder






Links
Om Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Kunsthal er en central arena for samtidskunst i hjertet af København. Med sin beliggenhed i en af byens ældste kirker forener Nikolaj Kunsthal bygningens historiske tyngde med nutidens mest vitale kunstneriske praksisser. Som en dynamisk platform fungerer arkitekturen som katalysator for nye fortællinger i feltet mellem det diskursive og det immersive.
Fra kirke til kunsthal
Kirken blev opført i det 13. århundrede tæt på byens havn og opkaldt efter de søfarendes helgen, Sankt Nikolaj. Siden har bygningen været et af Københavns centrale religiøse og kulturelle mødesteder – bl.a. som kirke, bibliotek, kødmarked og kunsthal. I 1962 husede bygningen den første internationale Fluxus-festival, og i 1981 blev den officielt kunsthal. Siden har udstillingsprogrammet præsenteret kunstnere som bl.a. Haroon Mirza, John Akomfrah, Eva Koch, Julian Rosefeldt, Jeannette Ehlers, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Ditte Ejlerskov, Tracy Rose og Alison Knowles.
Nikolaj Kunsthal præsenterer også løbende koncerter, performances, omvisninger, middage, talks og ikke mindst projektrummet Platform, der er dedikeret til samarbejder mellem nye kunstnere og kuratorer. Læs mere på nikolajkunsthal.dk
Følg pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal
Kvinders vrede bliver til kollektiv styrke i Emma Rosenzweigs nye film14.9.2026 13:48:43 CEST | Pressemeddelelse
I filmen "HOLE" bevæger tre kvinder sig mellem brud, frygt og forvandling. Fra 9. oktober indtager billedkunstner og forfatter Emma Rosenzweig Nikolaj Kunsthals projektrum Platform med en omsluttende installation, der udfolder en fortælling om tab og transformation.
Kan man lytte til universet? Oplev kosmisk lyttestation i Nikolaj Kunsthal21.8.2026 10:38:21 CEST | Pressemeddelelse
I efteråret omdannes Nikolaj Kunsthals Nedre Galleri til en kosmisk lyttestation, når kunstner og komponist Christian Skjødt Hasselstrøm indtager det højloftede rum med udstillingen "Meridians". Via avanceret detektorteknologi bliver det usynlige nærværende. Her kan publikum opleve et kosmisk fænomen, der normalt undslipper vores sanser – og samtidig reflektere over menneskets plads i en større kosmisk og økologisk sammenhæng.
Et sanseligt evangelium om frihed19.8.2026 14:45:54 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstneren Maria Wæhrens indtager fra 27. august Nikolaj Kunsthals Øvre Galleri med eksplosive farver, store installationer og malerier, der breder sig langt ud over lærrederne. Udstillingen "The Answer" er både svaret på en drøm og et sanseligt evangelium om frihed – en fortælling om krop og transformation, om sårbarhed og hellighed som to sider af samme sag og om skønheden som den største gåde af alle.
Mellem transcendens og forførelse17.8.2026 13:47:47 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af august åbner Nikolaj Kunsthal udstillingen "High", en ny installation af Johan Bech Jespersen skabt i samarbejde med kunstner- og musikkollektivet Rewild. I projektrummet Platform smelter skulptur, lyd og arkitektur sammen i en totalinstallation, der undersøger spændingsfeltet mellem transcendens og forførelse.
Højskoleelever genfortolker ikonisk Fluxus-værk på Nikolaj Plads20.5.2026 14:26:15 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med Nikolaj Kunsthal fortolker elever fra Johan Borups Højskole Alison Knowles’ ikoniske værk "The House of Dust" midt på Nikolaj Plads. Værket, der regnes som et hovedværk inden for tidlig computer-genereret poesi og konceptkunst, ferniseres fredag den 12. juni kl. 15-18 og står henover sommeren som et midlertidigt, socialt og kunstnerisk rum i byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum