Tilbage på sporet: Huset Ung må igen håndtere medicin
17.6.2026 16:45:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed giver nu tilladelse til, at medarbejderne i Huset Ung igen må varetage de sundhedsfaglige opgaver og styre medicinen for de børn og unge, der bor der. Det sker som led i et nyt påbud, hvor medarbejderne i Huset Ung efter flere måneders undervisning og oplæring nu er klar til at løfte opgaven.

”Det lyder lidt paradoksalt med et nyt påbud, men denne gang skal påbuddet sikre, at vi igen overtager alle sundhedsfaglige opgaver i Huset Ung, og det sker selvfølgelig under tæt opfølgning fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Denne gang er påbuddet det næste vigtige skridt for at sikre patientsikkerheden i Huset Ung,” siger Pia Damtoft, direktør for Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune.
Siden februar har Huset Ung arbejdet målrettet med at rette op på de fejl og mangler, som Styrelsen for Patientsikkerhed konstaterede ved sit tilsyn. Dengang betød påbuddet blandt andet, at medarbejderne på Huset Ung ikke længere måtte håndtere og udlevere medicin til de børn og unge, der bor på stedet, fordi styrelsen vurderede, at der var kritiske problemer for patientsikkerheden.
Påbuddet handlede blandt andet om usikker medicinhåndtering, mangelfuld dokumentation, uklarhed om ansvar og kompetencer samt manglende procedurer for, hvordan medarbejdere skulle reagere, hvis en ung var selvmordstruet eller gav udtryk for selvskade. Styrelsen fandt også udløbne sterile medicinsk udstyr som tape, handsker og plastre.
Nu har styrelsen været tilbage på døgntilbuddet, og Huset Ung får med et nyt påbud mulighed for igen at løse de sundhedsfaglige opgaver. Denne gang under tæt opfølgning fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det betyder, at Huset Ung i praksis skal vise, at de nye arbejdsgange, procedurer, det nye journalsystem og de sundhedsfaglige medarbejdere styrker patientsikkerheden på stedet.
”Påbuddet vi fik i februar, var helt berettiget. Der var alt for mange ting, vi ikke havde styr på, men det er der rettet op på. Nu har vi arbejdet målrettet med at styrke både arbejdsgange, dokumentation, den sundhedsfaglige organisering og uddannelse af ledelse og personale på Huset Ung,” siger Pia Damtoft.
Huset Ung har blandt andet indført nye procedurer, taget et nyt journalsystem i brug og ansat sundhedsfaglige medarbejdere, som skal understøtte den daglige praksis og sikre tydeligere ansvar omkring de sundhedsfaglige opgaver.
”Vi er glade for, at Huset Ung nu får mulighed for igen at varetage medicinhåndteringen under Styrelsen for Patientsikkerheds supervision. Det er et vigtigt skridt, men det er også en opgave, vi går ydmygt til. Nu skal vi vise i praksis, at de nye retningslinjer og arbejdsgange fungerer, og at de bidrager til at passe bedst muligt på de børn og unge, der bor på Huset Ung,” siger Pia Damtoft.
Kontakter
Pia Damtoft, direktør for Borger & Arbejdsmarked, mail: pind@esbjerg.dk, mobil: 4020 8973
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
De første social- og sundhedsassistenter i Esbjerg er nu specialiseret i demens9.10.2026 12:00:16 CEST | Pressemeddelelse
19 social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune har som de første gennemført en ny specialiseringsuddannelse i demens. Den nye viden skal direkte ud i hverdagen og styrke omsorgen for mennesker med demens.
Vandets magt og mystik: Fantasyfestival afslører næste års tema8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunkne riger, havuhyrer, forheksede søer og magiske kræfter. Den 18. og 19. september 2027 dykker Fantasyfestival ned i temaet Vandets magt og mystik og lader for første gang Esbjergs særlige forhold til havet danne afsæt for festivalens univers.
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum