Turister på cykelstien: Sådan undgår du farlige situationer
18.6.2026 06:00:00 CEST | Rådet for Sikker Trafik | Pressemeddelelse
Mange turister vil gerne se København fra en cykel, og det stiller krav til byens øvrige trafikanter og målrettet information til turisterne. Vis lidt ekstra hensyn på cykelstien, lyder opfordringen til Københavnerne.

Sol, sommer og turister på cykel i København hænger uløseligt sammen, for hovedstaden er kendt som cykelby, og det er noget, mange turister har lyst til at opleve.
Desværre skaber det ind imellem uhensigtsmæssige eller farlige situationer, når de ofte urutinerede turister ikke kender de skrevne og uskrevne regler på cykelstien.
Faktisk oplever cirka 8 ud af 10 københavnske cyklister, at cyklende turister udgør et trafiksikkerhedsmæssigt problem. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Rådet for Sikker Trafik fra 2025.
Derfor går Rådet for Sikker Trafik nu ud med gode råd til de cyklende turister. Rådene kan de møde i bybilledet og på sociale medier.
København er kendt som cykelby ude i den store verden, og der er da også enestående at opleve Kongens København på to hjul. Desværre er turisterne ikke vant til den københavnske cykelkultur og kender ikke nødvendigvis færdselsloven, så derfor kommer vi med gode råd og viden om de vigtigste regler lige der, hvor mange lejer deres cykel, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Opfordringerne til de cyklende turister er, at de giver tegn, når de stopper eller drejer, holder til højre på cykelstien og cykler uden for myldretiden om morgenen og eftermiddagen.
Halvdelen bryder selv reglerne: vis ekstra hensyn i stedet
Samtidig med, at de cyklende turister skal have de basale færdigheder på plads, lyder opfordringen til de hjemmevante københavnske cyklister, at de bør vise ekstra hensyn og overholde færdselsloven.
En tidligere undersøgelse blandt 18-40-årige cyklister i landets fem største byer viser nemlig, at knap halvdelen af cyklisterne selv bryder færdselsreglerne en eller flere gange på en gennemsnitlig cykeltur.
Alt for mange cyklister bøjer reglerne, når de cykler i byen, og det er ikke bare farligt, men det gør det også svært for turister at gennemskue den korrekte adfærd, hvis de ser hjemmevante cyklister bryde reglerne. Derfor vil vi gerne opfordre alle Københavnere til at gå foran med et godt eksempel og samtidig udvise lidt ekstra hensyn i turistsæsonen - sæt farten og hjælp turisterne godt frem i trafikken, så er jeg sikker på det bliver en god oplevelse for turister såvel som Københavnere, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Undersøgelser
Epinion spurgte i efteråret cyklister, der har cyklet i København i 2025, om følgende for Rådet for Sikker Trafik.
I hvilken grad oplever du cyklende turister i København som et trafiksikkerhedsmæssigt problem? (n:565)
- I nogen grad: 49 procent
- I høj grad: 17 procent
- I meget høj grad: 15 procent
- Slet ikke: 10 procent
- Ved ikke: 10 procent
Rådet for Sikker Trafik og analyseinstitutterne Factive og Norstat har i 2024 spurgt 1.251 cyklister i alderen 18-40 år bosiddende i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense eller Aalborg om følgende:
Tænk på en typisk cykeltur i myldretidstrafikken. Hvor mange gange bryder du færdselsreglerne på en sådan tur? (n:1.251)
- Flere gange: 6 procent
- Et par gange: 23 procent
- Én gang: 20 procent
- Jeg bryder ikke færdselsreglerne: 45 procent
- Ved ikke: 6 procent
Kontakter
Rådet for Sikker Trafiks pressekontakt
Tlf:39163969presse@sikkertrafik.dkRådet for Sikker Trafik er en privat sammenslutning af offentlige myndigheder og private organisationer, der arbejder for at øge trafiksikkerheden. Medlemmerne af Rådet er dels offentlige myndigheder og dels private organisationer.
Rådet for Sikker Trafiks arbejde omfatter bl.a. kampagner, undervisningsmaterialer og rådgivning. Administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt.
Se mere på www.sikkertrafik.dk
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Undervisning og personlige historier skal få flere unge sikkert gennem trafikken18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
(Klausuleret til fredag 18/9 kl. 06:00) Er du født i 00'erne, er risikoen for at blive involveret i en alvorlig trafikulykke markant højere end for gennemsnitsbefolkningen. Hvis kurven skal knækkes, kræver det bl.a. mere færdselsundervisning og stærke personlige fortællinger, der sætter sig fast hos de unge, mener Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden (kommunale tal).
De her bilister er ofte uopmærksomme bag rattet15.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilister mellem 25 og 34 år er en af de aldersgrupper, der har den mest afslappede holdning til at være uopmærksom bag rattet. Det viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Alm. Brand, der med en ny kampagne vil ændre på det (regionale ulykkestal).
Midtjyderne overhaler københavnerne på cykelstien14.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Midtjylland bruger cyklisterne i højere grad hjelm, end cyklisterne i København gør. Flere skal have hjelmen på, og nyt tiltag skal hjælpe den proces på vej.
Klage til Forbrugerombudsmanden: hurtige køretøjer sælges ulovligt som elcykler11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hurtige og ulovlige køretøjer, som ofte markedsføres som elcykler uden at være det, fylder på cykelstierne og skaber i stigende grad utryghed og farlige situationer. Rådet for Sikker Trafik og Forbrugerrådet Tænk har klaget over fire forhandlere til Forbrugerombudsmanden for at markedsføre køretøjerne i strid med lovgivningen.
Alle elsker skolepatruljerne, men alligevel er det ikke alle cyklister og bilister der stopper for dem.3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det påvirker mange, når få cyklister og bilister ikke standser, selv om skolepatruljen er på vej ud for at hjælpe børn over vejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum