Winnie Sand tiltræder som ny CFO på Øresundsbron
18.6.2026 09:14:42 CEST | Øresundsbron | Pressemeddelelse
Øresundsbro Konsortiet har udpeget Winnie Sand som ny Chief Financial Officer (CFO). Hun tiltræder stillingen den 31. august og bliver en del af selskabets ledelsesgruppe.

Winnie Sand kommer senest fra rollen som Group CFO i Lokaltog A/S, hvor hun har haft det overordnede ansvar for koncernens økonomi- og IT-funktion. Hun har desuden mange års erfaring fra flere ledende økonomistillinger inden for både transport- og mediebranchen, blandt andet hos Aller Media A/S og Copenhagen Airports A/S.
– Vi er meget glade for at byde Winnie Sand velkommen til Øresundsbron. Hun har en stærk finansiel profil, solid ledererfaring og stor erfaring med at arbejde i organisationer med samfundskritisk infrastruktur. Hendes kompetencer vil være meget værdifulde, når vi fortsætter med at udvikle Øresundsbron og styrke vores position som en central forbindelse mellem Sverige og Danmark, siger Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbron.
Som CFO får Winnie Sand ansvar for økonomi, finans, risikostyring og indkøb. Hun får også ansvar for enheden Business Support. Hun vil spille en vigtig rolle i arbejdet med at sikre en fortsat stabil og langsigtet bæredygtig udvikling af virksomheden.
– Øresundsbron er en unik virksomhed med stor betydning for integration og vækst i både Danmark og Sverige. Jeg ser frem til at blive en del af organisationen og bidrage til selskabets fortsatte udvikling sammen med mine nye kolleger, siger Winnie Sand.

Nøgleord
Kontakter
John Alexander SahlinPresseansvarlig og senior kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 33 41 61 15jsa@oresundsbron.comOm Øresundsbron
Øresundsbron bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen. Øresundsbro Konsortiets opgave er at eje og drive Øresundsbron - en bro, en tunnel og den kunstige ø, Peberholm. En 16 kilometer lang fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Modkørende trafik i Øresundsbrons tunnel8.6.2026 11:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejtrafikken vil være dobbeltrettet i Øresundsbrons tunnel i uge 24. Fra kl. 19 d. 10/6-11/6 til kl. 03 næstfølgende dage.
Øresundsindex 2026: Rekordstærk Øresundsregion18.5.2026 11:14:45 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsregionen bliver ved med at styrkes. Nye tal fra Øresundsindex viser, at integrationen over sundet steg i 2025. Fem indikatorer stiger, tre er uændrede, og kun én falder – og Øresundsindex stiger derfor fra 112 i 2025 til 115 i år.
Stærk vækst i pendling og godstransport over Øresundsbron23.4.2026 08:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Pendling og godstrafik fortsatte med at stige over Øresundsbron i årets første kvartal. Den samlede vejtrafik steg med 2,1 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Øresundsbro Konsortiet rapporterer et resultat på 388 mio. DKK før værdiregulering.
Øresundsindex: Nye rekorder for rejser over Øresund11.3.2026 15:01:43 CET | Pressemeddelelse
Trafikken og rejseaktiviteten over Øresund steg til nye rekordniveauer i 2025, viser Øresundsindex/Trafikstatistik. Sidste år blev der i gennemsnit foretaget 112.309 daglige personrejser over sundet med bil, tog og færge, hvilket svarer til en stigning på over 7.000 personrejser om dagen. Antallet af pendlerrejser steg med 10 procent til 20.183 daglige rejser.
Modkørende trafik i Øresundsbrons tunnel23.2.2026 11:03:00 CET | Pressemeddelelse
Vejtrafikken vil være dobbeltrettet i Øresundsbrons tunnel i uge 9. Fra kl. 19.00 d. 25/2-26/2 til kl. 03.00 næstfølgende dage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum