Nu kan badelystne tjekke badevandet, før de hopper i bølgerne
18.6.2026 06:30:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Skal du en tur i vandet? Nu kan du som noget nyt tjekke den aktuelle badevandskvalitet ved Esbjerg Kommunes strande på badevand.dk eller i appen Badevand.

Sommeren står for døren, og i Esbjerg Kommune er der nu en ny hjælp til alle, der gerne vil en tur i vandet.
Nu kan man se Esbjerg Kommunes badestrande i Badevand, som både findes som app til iOS og Android og på hjemmesiden badevand.dk. Her kan man se, om badevandskvaliteten er god, eller om det er bedre at vente med badeturen.
Først på vestkysten
Esbjerg Kommune bliver den første kommune på hele vestkysten, der bliver synlig i Badevand.
Den nye ordning gælder badestrandene ved Esbjerg Strand, Mennesket ved Havet, Sædding Strand, Hjerting Syd, Strandpromenaden i Hjerting, Hjerting Strandpark, Sjelborg Strand og Marbæk Strand.
Tjenesten opdateres døgnet rundt. Derfor er det en god idé at tjekke badevandet kort tid før afgang til stranden. Vandkvaliteten kan nemlig ændre sig i løbet af dagen.
Røde flag bliver stadig brugt
Der vil fortsat blive hejst røde flag på strandene, hvis badevandskvaliteten er dårlig. Men flagene kan være lidt forsinkede, både når de skal op, og når de skal ned igen. Derfor er badevand.dk og appen det bedste sted at tjekke den aktuelle status.
“Vi vil gerne gøre det så nemt som muligt at tage et oplyst valg, før man hopper i vandet. De røde flag kan man jo først se, når man kommer til stranden, mens appen og badevand.dk giver en hurtigere og mere aktuel melding,” siger Mikkel Ammitzbøll, formand for Klima & Erhvervsudvalget.
Tidligere blev de røde flag hejst, når kommunen fik besked om hændelser, der kunne påvirke badevandet. Fra juni 2026 bliver varslingen suppleret af en datamodel, som vurderer den aktuelle vandkvalitet langs kysten.
Modellen bruger blandt andet oplysninger om overløb, vind og tidevand til at beregne, hvordan badevandskvaliteten udvikler sig. Det betyder også, at systemet kan regne ud, hvornår det igen vurderes sikkert at bade.
Badevand kan bruges hele året rundt, men er især relevant i badesæsonen, hvor mange bruger strandene. Appen kan hentes i App Store og Google Play, og tjenesten kan også bruges via badevand.dk.
Se mere om badestrandene i Esbjerg Kommune her: https://www.esbjerg.dk/din-fritid/natur-og-udeliv/badestrande
Se mere på www.badevand.dk
Kontakter
Mikkel AmmitzbøllFormand for Klima & Erhvervsudvalget
Tlf:20 41 93 81mikaj@esbjerg.dkBilleder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg Festuge ramte plet hos publikum8.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange tusinde gæster var med, da Esbjerg Festuge fyldte byen med liv og fælles oplevelser. Nu viser evalueringen, at tre ud af fire vurderer festugen som god eller meget god.
Borgmesterkæde får nye symboler fra Ribe og Bramming30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes borgmesterkæde er lige blevet opdateret. Med støtte fra Obbekjerfonden vil kæden fremover også bære på fortællinger om Ribe og Bramming.
EU inviterer Esbjerg til dialog om fremtidens CO2-lagring26.6.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Jesper Frost Rasmussen tager mandag 29. juni til Bruxelles for at deltage i et dialogmøde med EU-kommissær Wopke Hoekstra. Her sætter europæiske aktører fokus på, hvordan fangst, transport og lagring af CO2 kan udbredes hurtigere i Europa.
MYRTHUE kører ud: Naturen rykker ind i skoledagen24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny indsats bringer MYRTHUE naturen tættere på skolebørnene. Her bliver den lokale natur en del af skoledagen, når eleverne opdager og undersøger deres eget nærområde.
Kunstværk får nyt liv ved Mulvadsøen23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hans Christian Fuglsang skænker skulpturen Ukendt land til Esbjerg Kommune, så flere kan få glæde af værket og historien om stenkunsten i Bramming.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

