Præcisionsforædling godkendt i EU: Kæmpe skridt frem for robust planteproduktion
17.6.2026 13:10:13 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer har i mere end 10 år arbejdet for, at virksomheder og landmænd får adgang til de nye forædlingsteknikker, NGT. Det bliver nu en realitet. Sidste politiske skridt blev taget onsdag med positiv afstemning i Europa-Parlamentet.
Præcisionsforædling af planter, også kendt som Nye Genomiske Teknikker, eller blot NGT, bliver fremover tilgængeligt for virksomheder og landmænd i EU. Onsdag middag blev forslaget endegyldigt godkendt af Europa-Parlamentet i Strasbourg. Nu udestår en række administrative processer, men om to år er præcisionsforædling og snarest derefter nye og mere robuste sorter en realitet og tilgængelige for også de danske landmænd.
Det betyder nye plantesorter på markedet, der er mere modstandsdygtige over for bl.a. klimaforandringer og kræver færre sprøjtemidler, til gavn for miljøet og økonomien i landbruget.
Godkendelsen vækker stor glæde hos L&F’s EU-direktør, Niels Peter Nørring.
- Det er en fantastisk nyhed for dansk landbrug. Vi har kæmpet for præcisionsforædling i mange år, og nu bliver det en realitet. Det giver helt nye muligheder for at udvikle sorter, der er mere modstandsdygtige over for plantesygdomme, har bedre holdbarhed og smag, og bedre kan modstå klimaforandringer. Jeg er utrolig glad for, at danske forædlere og derigennem danske landmænd nu får adgang til de værktøjer, som præcisionsforædling byder på, siger Niels Peter Nørring.
Christian Høegh-Andersen, næstformand i Landbrug & Fødevarer, glæder sig særligt over, at de danske landmænds konkurrenceevne beskyttes med godkendelsen.
- Med godkendelsen styrker EU konkurrenceevnen for det europæiske landbrugs- og fødevareerhverv – og ikke mindst de danske landmænd. Uden NGT ville vi stå i en ekstremt svær situation, særligt med den meget restriktive danske politik i forhold til pesticider. Vi har arbejdet for adgang til præcisionsforædling i mere end et årti, og det er en meget stor dag, hvor vi endelig er nået i mål, siger Christian Høegh-Andersen, der også sender en stor tak til det nylige danske EU-formandskab.
- Processen var gennem flere formandskaber gået mere eller mindre i stå. Det danske formandskab var i høj grad med til at sikre fremgang i processen i EU. Det skylder vi stor anerkendelse.
Blandt dem, der har arbejdet hårdt for at sikre forædlere og landmænd adgang til de nye forædlingsteknikker, er Thor Gunnar Kofoed, formand for Copa-Cogecas arbejdsgruppe for Frø og tidligere viceformand i Landbrug & Fødevarer.
- Det er meget glædeligt, at vi er kommet så langt. Særligt for de danske landmænd, der efterhånden kun har adgang til meget få pesticider. Det har været en svær proces, hvor vi har skullet kæmpe med rigtig meget misinformation om, hvad de nye forædlingsteknologier er. Jeg er meget glad for, at faglighed og videnskab har vundet. Nu skal vi have gennemførelsesbestemmelserne på plads, og så kan danske forædlingsvirksomheder og landmænd om få år få glæde af de nye muligheder, siger Thor Gunnar Kofoed.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Køkkenprisen 2026: Her er de nominerede offentlige køkkener17.6.2026 12:16:04 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer og Køkkenprisens jury har nu udvalgt de nominerede til Køkkenprisen 2026. Prisen hylder de offentlige køkkener, der med høj faglighed, stolthed og et stærkt fokus på økologi skaber velsmagende måltider med omtanke for både råvarer og mennesker.
Nu er der åbent for indstillinger til årets kokkekonkurrencer 20269.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en restaurant, der for alvor mestrer smag, håndværk og råvareforståelse? Så er det nu, du kan indstille den til de prestigefyldte kokkekonkurrencer: Årets ret med grønt, Årets ret med gris, Årets ret med ost og Årets ret med fisk & skaldyr 2026.
L&F Gris: Svær fremtid for griseproduktionen i Danmark2.6.2026 19:51:46 CEST | Pressemeddelelse
Det står klart nu, hvor regeringen har præsenteret regeringsgrundlaget. Men grisesektoren er også klar til at tage ansvar for erhvervets fremtid.
L&F: En svær opgave vi står overfor2.6.2026 18:55:55 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt regeringsgrundlag er fremlagt og det er svær læsning for landbruget.
Der er brug for en national task force for naturpleje28.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for afgræsning af mange flere naturarealer, end der bliver afgræsset i dag. Hvis det skal ske, så er der brug for politisk handling. Derfor foreslår Landbrug & Fødevarer, at der nedsættes en national task force for naturpleje, som skal sætte retning for fremtidens naturpleje og finde løsninger på de mange barrierer, der forhindrer, at flere i dag vælger naturpleje som driftsgren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum