LandboUngdom skal have ny formand
17.6.2026 11:53:20 CEST | LandboUngdom | Pressemeddelelse
Ved LandboUngdoms årsmøde den 26. september genopstiller nuværende formand Christian Orthmann ikke til formandsposten.

Efter sin toårige formandsperiode genopstiller Christian Orthmann ikke ved ungdomsorganisationens årsmøde til september.
”Det er med en blanding af stolthed og vemod, at jeg har besluttet ikke at genopstille ved næste formandsvalg til september. Det har været to virkelig spændende og gode år som formand, som har budt på utrolig mange unikke og spændende oplevelser med medlemmer, samarbejdspartnere og omverden,” udtaler Christian Orthmann.
Medlemskabet i LandboUngdom går mere end ti år tilbage for Christian Orthmann, og i takt med årene har engagementet udviklet sig ind i flere udvalgs- og bestyrelsesposter. De erfaringer har den nu afgående formand gjort brug af i sit fokus på netop medlemmerne i LandboUngdom.
”Vi er en medlemsforening. Derfor har jeg brugt virkelig meget tid – om end ikke nok, for det kan man aldrig – sammen med medlemmerne. Jeg har villet kigge vores medlemmer i øjnene og have en god dialog om, hvad der optager dem og hvordan vi kan udvikle os, så LandboUngdom fortsætter med at være et fantastisk fællesskab for unge på landet,” siger Christian Orthmann.
Giver en stærk organisation videre
I sin formandsperiode har Christian Orthmann sammen med hovedbestyrelsen bl.a. haft fokus på at udvikle en ny strategi for foreningen; en strategi, der retter sig til medlemmer og lokalforeninger. Han afleverer derfor en organisation, hvor foreningens 47 lokalforeninger og 400 frivillige arbejder målrettet og med stor sammenhængskræft.
”Det jeg først og fremmest giver videre, er en organisation som trives og som fortsat er i vækst. Vi har turdet blive klogere på, hvorfor vi gør som vi gør, og se hele vejen rundt i organisationen. Vores lokalforeninger og regioner er stærke og velfunderet, hvilket er fuldstændig afgørende for at vi bliver ved med at skabe gode og udviklende arrangementer for unge på landet,” siger Christian Orthmann.
De seneste år har organisationen vokset stødt og rummer i dag flere end 7000 medlemmer fordelt over hele landet. Den positive udvikling skal nu overdrages til en ny formand, som kan fortsætte den gode udvikling organisationen bevæger sig i.
”Jeg er utrolig stolt og glad for at have fået mulighed for løfte det mandat, der er givet mig. LandboUngdom er en vigtig stemme i at finde løsninger på mange af de udfordringer vi står over for den kommende tid. Jeg vurderer også, at organisationen er et stærkt sted, hvor nye kræfter kan være med til at løfte den vigtige samfundsopgave, som LandboUngdom har,” siger Christian Orthmann og afslutter:
”Jeg tror på en positiv fremtid for unge på landet og unge landbrugere. I år fejrer LandboUngdom 60-års jubilæum og jeg tror på, at vi også er her de næste 60 år. Det er en udvikling jeg vil glæde mig til at følge som almindeligt medlem efter årsmødet i september.”
LandboUngdoms årsmøde 2026 afholdes lørdag d. 26. september på Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk.
Følg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
Klart budskab til Firkløverregering: Husk os unge på landet3.6.2026 15:10:57 CEST | Pressemeddelelse
I ungdomsorganisationen LandboUngdom, der består af over 7000 medlemmer, som enten er bosat eller har interesse i landet, glæder man sig til samarbejdet med en ny regering, og hilser især fokus på stærke lokalsamfund velkommen.
LandboUngdom inviterer unge til Politik & Pølser forud for valget16.3.2026 06:30:25 CET | Pressemeddelelse
Politikerne vender pølser og argumenter, når LandboUngdom under valgkampen inviterer til debat-arrangementer på en række landbrugsskoler landet over.
Årets vært for DM i Pløjning er fundet på Lolland11.2.2026 10:51:15 CET | Pressemeddelelse
Nu kan forberedelserne til DM i Pløjning 2026 for alvor gå i gang. Den 13. januar underskrev arrangørene nemlig kontrakt med Krenkerup Gods på Lolland, der lægger jord til årets største og vigtigste pløjestævne.
Vinderne af DM i pløjning er kåret25.10.2025 19:09:49 CEST | Pressemeddelelse
Efter to dage med silende regn over markerne ved Ravnholt Gods på Fyn er vinderne af årets DM i pløjning fundet.
Unge deltagere valfarter til DM i pløjning24.10.2025 06:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere unge kaster sig over pløje-sporten. Arrangørerne af årets DM i pløjning på Fyn oplever en stigning i antallet af unge deltagere, der nørder den klassiske landmands-disciplin.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum