Trafikale gener ved Marselis Boulevard fra midt juni til juli
18.6.2026 13:28:20 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
I forbindelse med jordbundsundersøgelser under Marselis Boulevard vil der være trafikale gener. De kommende uger vil der blive arbejdet flere steder på boulevarden.

Vejdirektoratets entreprenør er ved at undersøge de underjordiske forhold forud for anlæg af Marselistunnelen. De geotekniske undersøgelser udføres som boringer og forventes at vare resten af året. Arbejdet medfører desværre trafikale gener på forskellige strækninger langs Marselis Boulevard i perioder.
Herunder er et overblik over generne den kommende tid. Arbejdet kan af forskellige årsager vise sig at tage enten kortere eller længere tid, og derfor kan datoerne forskyde sig i forhold til det anførte.
Arbejder på Strandvejen
Fra midt juni til midt juli vil fortovet på østsiden af Strandvejen forbi Marselis Boulevard være spærret. Fodgængere henvises til at benytte cykelstien, og både cyklister og fodgængere skal derfor være opmærksomme på at cykelstien i perioden bliver en kombineret cykel- og gangsti.
Arbejder vest for Skanderborgvej
Fra mandag den 22. juni og en uge frem bliver der udført undersøgelser mellem Skanderborgvej og Jernbanebroen i vestgående retning.
I perioden inddrages venstresvingsbanen mod ejendommene på sydsiden af Marselis Boulevard mellem jernbanebroen og Skanderborgvej for at kunne opretholde to vestgående kørespor på Marselis Boulevard på strækningen. Det betyder at det ikke er muligt at svinge til venstre ind til ejendommene, og trafikanter må i stedet køre via Åhavevej til Ringvej syd og tage Åhavevej tilbage mod øst, hvorfra man kan svinge til højre til ejendommene.
Der vil være passage for cyklister og gående på den kombinerede cykel- og gangsti nord for Marselis Boulevard.
Arbejder mellem Stadion Allé og Dalgas Avenue
Fra onsdag den 24. juni rykker undersøgelserne mellem Stadion Allé og Dalgas Avenue til midterrabatten. Det betyder, at sporet tættest på midterrabatten spærres i begge retninger. Der vil derfor kun være et spor i hver retning på strækningen.
Samtidig spærres venstresvingsbanen i vestgående retning fra Marselis Boulevard til Stadion Allé og venstresvingsbanen i østgående retning til Hans Broges Gade. De to svingbaner vil åbne igen efter cirka halvanden uge, når undersøgelserne, som ligger lige midt i dem, er færdige.
Arbejdet i midterrabatten på strækningen mellem Stadion Allé og Dalgas Avenue vil være afsluttet hen mod slutningen af juli. Der er ingen spærringer af cykelsti og fortov på strækningen i perioden.
Hjælp trafikken på vej
Vejdirektoratet anbefaler trafikanter at blive på Marselis Boulevard i stedet for at søge til de lokale veje i området. Anbefalingen gælder særligt den tunge transport.
Som trafikant kan du desuden være med til at sikre, at trafikken forløber bedst muligt i forbindelse med, at der spærres et af de to kørespor. Det kan du ved at blive i to spor helt frem til flettetidspunktet. Derved bliver den samlede kø kortest mulig, og det betyder blandt andet, at trafikken på sideveje påvirkes i mindst muligt omfang.
Følg med i generne på vd.dk
Arbejdet med de geotekniske undersøgelser er tidsfølsomt, og derfor kan tidsplanerne med jordbundsundersøgelser hurtigt forskyde sig. Planen for, hvornår der bores hvor tilpasses derfor ofte.
Mens de geotekniske undersøgelser generer trafikken med inddragelse af kørespor og lignende vil Vejdirektoratet lave servicemeddelelser med information, som bliver sendt til pressen samt lagt på vd.dk/marselis. I servicemeddelelserne vil Vejdirektoratet informere om, hvor man den kommende tid kan forvente, at der vil være trafikale gener.
Vejdirektoratet beklager de trafikale udfordringer, som arbejdet medfører. Det forventes at der vil være trafikale gener som følge af jordbundsundersøgelserne langs Marselis Boulevard det meste af året ud.
Nøgleord
Kontakter
Michael Schmidt VosgerauProjektchefVejdirektoratet
Tlf:3121 0967mosc@favrskov.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny cykelsti skal gøre det mere sikkert at cykle mellem Mønsted og Daugbjerg26.8.2026 11:21:48 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet anlægger en cykelsti langs Holstebrovej mellem Mønsted og Daugbjerg, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen mellem de to byer. Arbejdet begynder i uge 36, og cykelstien forventes at stå færdig i foråret 2027.
Nu bliver cykelturen mellem Søften og Aarhus både kortere og mere sikker25.8.2026 10:24:51 CEST | Pressemeddelelse
Cyklister mellem Søften og Aarhus får nu en kortere, rarere og mere sikker vej gennem motorvejskrydset Aarhus N. Vejdirektoratet og Favrskov Kommune har lagt sidste hånd på de nye og forbedrede cykelstier gennem området, hvor den omfattende ombygning af motorvejskrydset fortsat er i gang.
Ny asfalt på Isterødvejen ved Hillerød24.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 2. september går Vejdirektoratet i gang med at lægge ny asfalt på Isterødvejen mellem Fredensborgvej og Hillerødmotorvejens forlængelse. Arbejdet finder sted i aften- og nattetimerne og medfører spærringer og omkørsler.
Tre store banetekniske kontrakter på plads til den nye jernbane over Vestfyn21.8.2026 09:50:21 CEST | Pressemeddelelse
Tre af i alt seks banetekniske kontrakter er nu indgået. Den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde øst for Middelfart forventes at åbne for togtrafik i slutningen af 2029.
Spærring af nordgående til- og frakørsler på E45 omkring Horsens S20.8.2026 14:58:03 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør udfører i slutningen af august omlægninger af trafikken omkring det sydlige Horsens på E45 Østjyske Motorvej, som betyder periodevise rampespærringer ved 57 Horsens S og en enkelt ved 56b Horsens C.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum