Fire åbninger på ni dage markerer udviklingen langs Guldborgsunds kyst
18.6.2026 07:00:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Fra Gedser til Hesnæs åbner Guldborgsund Kommune på ni dage fire nye oplevelser langs kysten – fra udsigtsplads og vandrerute til lydkunst og en genopbygget havn.

Nye mødesteder, naturoplevelser, kunst og genopbyggede samlingspunkter. I slutningen af juni og begyndelsen af juli inviterer Guldborgsund Kommune borgere og besøgende til fire officielle åbninger, der tilsammen markerer en markant udvikling langs kommunens kyststrækning.
Fra Gedser i syd til Hesnæs i nord åbnes nye faciliteter, oplevelser og fællesskaber, som skal styrke både bosætning, turisme og det lokale liv.
"Det er sjældent, at vi på så kort tid kan åbne så mange forskellige projekter. Fælles for dem alle er, at de er skabt gennem stærke samarbejder mellem borgere, foreninger, lokale aktører og kommunen. De viser, hvad vi kan skabe, når vi udvikler vores lokalområder sammen," siger Katrine Burmann, formand for Kultur-, Fritids- og Folkesundhedsudvalget.
Fire nye oplevelser åbner langs kysten
Tirsdag den 23. juni indvies KØSTPERLEN i Gedser. Den nye samlings- og udsigtsplads ved stranden er skabt som et opholdssted for både borgere, turister og besøgende og bliver samtidig rammen om årets Sankt Hans-fejring.
Lørdag den 27. juni åbner KØSTEN officielt. Den nye oplevelsesrute forbinder Stubbekøbing og Gedser gennem natur, kulturhistorie og kystlandskaber. Åbningen markeres med en fælles vandring ved Bregninge Strand.
Søndag den 28. juni indvies også KLANG KØSTEN, en ny kunstnerisk lydvandring i Gedser. Via en gratis app kan besøgende opleve en anderledes fortælling om området gennem lyd, historier og lokale stemmer på en fem kilometer lang rute til Danmarks sydligste punkt.
Den 1. juli markeres genåbningen af Hesnæs Havn. Efter omfattende genopbygning oven på stormskader kan havnen igen tages fuldt i brug. Åbningen fejres med officiel ceremoni, fællesspisning og musik ved havnen.
Udvikling med afsæt i stedernes styrker
Projekterne spænder fra natur og friluftsliv til kunst, kultur og fællesskaber. Samtidig er de alle en del af den langsigtede udvikling af kommunens kystområder.
"De nye tilbud giver både borgere og besøgende flere muligheder for at opleve naturen, historien og fællesskaberne langs kysten. Samtidig er de med til at styrke de lokale områder og skaber nye grunde til at besøge eller bosætte sig i kommunen," siger Bob Richard Nielsen, formand for Landdistrikts-, Bosætnings- & Medborgerskabsudvalget.
Pressen inviteres
Alle fire arrangementer er åbne for offentligheden, og pressen er meget velkommen til at deltage.
PROGRAM
23. juni kl. 19.00
Indvielse af KØSTPERLEN og Sankt Hans
Gedser Strand ved Havnegade
27. juni kl. 10.30
Åbning af KØSTEN – oplevelsesruten fra Stubbekøbing til Gedser
Bregninge Strandvej 10, Horbelev
28. juni 14.00
Indvielse af KLANG KØSTEN
Start ved den gamle Gedser Station
1. juli kl. 13.00
Genåbning af Hesnæs Havn
Hesnæs Havn
Yderligere oplysninger om de enkelte arrangementer kan findes på voresguldborgsund.dk
Kontakter
Katrine BurmannFormand, Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget
Tlf:25182901bykb@guldborgsund.dkBob Richard NielsenFormand, Landdistrikts-, Bosætnings- & Medborgerskabsudvalget
Tlf:42 25 20 61bybrn@guldborgsund.dkLaurids ErhardsenKommunikationskoordinator
Tlf:25182619lerh@guldborgsund.dkBilleder





Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Grøn trepart: Maglemosen skal naturgenoprettes15.6.2026 18:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8. september 1984 bragte Folketidende nyheden om at 12 lodsejere var gået sammen og havde investeret 1,6 millioner kroner (ca. 4,3 mio kr i 2026) til dræning af 180 hektar i Maglemosen. Nu skal pumpen nedlægges og mosen reetableres.
Storstrømmens broløb samlede tusindvis til historisk løbefest9.6.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af løbere, frivillige og tilskuere skabte søndag en folkefest omkring Storstrømmens Broløb og den sidste store løbeoplevelse over både den gamle Storstrømsbro og den nye Dronning Margrethe II’s Bro.
Guldborgsund Kommune forlænger og udvider samarbejdet med UCE om undervisningsforløb til folkeskoleelever3.6.2026 08:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune fortsætter succesfuldt samarbejde med UddannelsesCenter Sydøstdanmark (UCE), der siden 2017 har givet folkeskoleelever i 4., 5. og 7. klasse praksisnære undervisningsforløb inden for natur og teknologi, håndværk og design, bæredygtighed og grøn omstilling. Aftalen forlænges nu i yderligere tre år.
Forfatter Anne Sofie Hammer inspirerede skoleelever til sommerens læsning2.6.2026 14:40:41 CEST | Pressemeddelelse
Som optakt til den landsdækkende læsekampagne ’Sommerbogen’ havde Hovedbiblioteket i Nykøbing F i dag besøg af den populære børnebogsforfatter Anne Sofie Hammer.
Ny plan for en mere levende bymidte27.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop sendt en ny lokalplan for Nykøbing bymidte i høring. Planen skal gøre det enklere at bruge og udvikle bymidten ved blandt andet at give plads til flere boliger og styrke både handel og hverdagsliv. Der inviteres til borgermøde 4. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum