Klimaskovfonden

Din virksomhed kan nemt plante skov lokalt

17.6.2026 11:00:38 CEST | Klimaskovfonden | Pressemeddelelse

Del

Flere virksomheder ønsker at tage ansvar for klimaet på en måde, der også skaber værdi lokalt. Med et nyt initiativ fra Klimaskovfonden er det nu blevet lettere at bidrage til ny skov i lokalsamfundet og samtidig få en konkret fortælling om virksomhedens indsats.

Giv en skov til dit lokalområde. Sådan lyder det fra Klimaskovfonden der rejser skov, som finansieres gennem bidrag fra virksomheder og private. Aktuelt har fonden omkring 250 skovprojekter fordelt over hele landet og det giver de fleste virksomheder mulighed for at bidrage til en skov tæt på deres egen adresse. Dermed bliver virksomhedens klimaindsats ikke bare noget, der foregår på papiret eller den anden side af kloden, men noget helt konkret, som medarbejdere, kunder og lokalsamfund kan opleve på nært hold. 

Ifølge Trine Kromann, der står for Klimaskovfondens samarbejde med virksomheder, er den lokale forankring en vigtig del af værdien. 

”Vi oplever, at mange virksomheder gerne vil bidrage til skov i deres lokalområde og give noget til det lokalsamfund, man er en del af. Det er nemt for medarbejderne at følge med i skovens udvikling, og det bliver hurtigt en fælles fortælling om en firmaskov, man er sammen om at have bidraget til, fordi det er så håndgribeligt,” forklarer hun. 

Mere end træer og CO2 

En firmaskov handler dog om mere end klima. Når virksomheder bidrager til ny skov, kan de samtidig være med til at styrke biodiversiteten, beskytte grundvandet og skabe rekreative områder for lokalsamfundet. 

Samtidig får virksomheden et konkret projekt, som kan bruges i dialogen med kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Klimaindsatsen bliver synlig og nærværende, fordi den kan opleves i virkeligheden og ikke kun i en rapport eller strategi. 

For at gøre det lettere at dokumentere indsatsen tilbyder Klimaskovfonden både data til ESG-rapportering og kommunikationsmaterialer, der kan bruges i virksomhedens formidling. Afhængigt af bidragets størrelse følger der desuden forskellige former for eksponering og markedsføringsmateriale med. 

”Vi leverer selvfølgelig pålidelige data og dokumentation for skovens CO2-optag, så man også kan bruge det i sin ESG-rapport. Men vi hjælper også virksomhederne med at fortælle om deres bidrag til skoven, for vi har brug for at høre de gode historier om, at rigtig mange faktisk gør noget for klimaet og naturen helt lokalt,” siger Trine Kromann. 

Nøgleord

Kontakter

Klimaskovfonden

Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.

Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye