Indvandrede vildsvin kan gavne skoven - hjemmehørende hjorte gør det modsatte

Vildsvin regnes normalt blandt verdens mest problematiske invasive pattedyr, efter det har spredt sig langt uden for sit oprindelige udbredelsesområde i Europa og Asien. Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser dog, at de indvandrede dyr i amerikanske skove kan gøre gavn i naturen.

Det omfattende studie dokumenterer, at indvandrede vildsvin er forbundet med færre invasive planter i skove i det østlige USA. Samtidig peger resultaterne på, at hjemmehørende hvidhalede hjorte hæmmer, at skovenes træer fornyr sig og netop fremmer de invasive planter, som mange amerikanske skovforvaltninger kæmper med.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B og ledet af Ming Ni, tidligere postdoc ved Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) på Aarhus Universitet.

”Vi skal bort fra forestillingen om, at dyr og vegetation er finjusteret til hinanden, blot fordi de deler oprindelse. Det er ikke fødselsstedet, men derimod spisevanerne og adfærden, der afgør dyrenes rolle i økosystemet,” siger Ming Ni.

Kræsne hjorte og altædende svin

Studiet bygger på analyser af mere end 68.000 skovparceller i det østlige USA samt et af landets største netværk af vildtkameraer.

De store mængder data afslører, hvordan de to store planteædere; den hjemmehørende hvidhalede hjort og det indvandrede vildsvin spiser sig gennem skovene.

Hjorte er selektive i deres fødevalg. De foretrækker friske skud og spirer fra træerne, mens vildsvinene går anderledes til værks. De er altædende og roder jorden igennem i deres søgning efter rødder og planter.

Dyrenes forskellige adfærd kan aflæses direkte i vegetationen: I områder med mange hjorte er der flere invasive planter og større artsrigdom blandt de invasive arter, mens områder med mange vildsvin typisk har færre invasive planter.

Ifølge Ming Ni er en oplagt forklaring, at vildsvinenes roden rundt i skovbunden og brede fødevalg kan undertrykke visse invasive planter, som hjortene typisk undgår at spise, enten fordi de er giftige, eller fordi der ikke er næring nok i planten.

”Vores resultater udfordrer den udbredte antagelse om, at fremmede store planteædere gør mere skade end hjemmehørende arter. Effekten afhænger i høj grad af dyrenes fødevalg, adfærd og de miljøer, de lever i,” siger Ming Ni.

Han understreger, at effekterne er stærkt afhængige af omgivelserne. Klima, terræn og menneskelig påvirkning har stor betydning for, hvor kraftigt dyrene påvirker skovbunden.

Nuance til hjemlig debat

I USA betragtes forvildede grise bredt som et alvorligt problem blandt invasive arter. I Europa er deres hjemmehørende slægtninge, vildsvinene, genstand for en debat om voksende bestande, skader på landbruget og håndtering af sygdomsrisici.

Jens-Christian Svenning, som er seniorforfatter på studiet og leder af ECONOVO, mener, at resultaterne fra de amerikanske data er relevante i en dansk sammenhæng.  

”Studiet viser, at vi skal være mere nuancerede i diskussionen om biodiversitet og naturforvaltning. Arters betydning for økosystemerne afhænger ikke primært af, om de er hjemmehørende eller ej, men af hvad de faktisk gør i naturen. Den viden er vigtig, når vi diskuterer fremtidens økosystemer, biodiversitet og store dyr i den danske natur,” siger Jens-Christian Svenning.

Bag om studiet: 

Studietype: Empirisk makroøkologisk studie baseret på eksisterende store datasæt.

Finansiering: Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond

Link til videnskabelig artikel: https://royalsocietypublishing.org/rspb/article/293/2071/20252461/481901/Divergent-effects-of-native-deer-and-alien-wild